Hvis det står til Undervisningsministeriet, skal eleverne i 10. klasse for fremtiden have 560 timers dansk, matematik og engelsk om året. Det vil ifølge Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler betyde, at de skal have de tre fag i op til 20 timer om ugen, fordi en del af undervisningstiden går fra til brobygning og andre aktiviteter.

Danmarks Lærerforening har også haft lommeregneren fremme.

- Da der i lovforslaget tales om, at de øvrige fag skal vægtes lige så højt som de obligatoriske fag, skal eleverne undervises i 1.120 timer. Det bliver svært at nå. Derfor vil vi anbefale ministeriet at se omfanget af de obligatoriske fag i sammenhæng med det antal uger, eleverne faktisk er på skolen, siger konsulent for pædagogisk kontor Aksel Kramer.

Danmarks Lærerforening har endnu ikke kommenteret lovudkastet over for ministeriet. Det har efterskolerne.

I deres høringssvar står der ligeud, at lovforslaget ikke er velegnet til at styrke grundskolens tilbud på 10. klassetrin. Det kan heller ikke bruges til at lette overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.

- Vi mener, at der er behov for en konstruktiv, langsigtet og dybtgående folkelig debat om 10. klasse, før der bliver vedtaget en lov. Derfor opfordrer vi ministeren til at tage den med ro, siger foreningens sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen.

Teoretisk indhold vigtigt

Efterskolernes forening er generelt skeptisk indstillet over for tankerne om kvantitet og styring.

- Vi advarer mod centralt fastsatte timenormer i såvel folkeskolen som på de frie skoler. At fastsætte en høj timenorm i udvalgte boglige fag er hverken garanti for faglighed eller progression. Det er vigtigere at sikre et teoretisk indhold i undervisningen også i projekter og i alternative uger. Bliver udkastet til lov, vil 10. klasse blive så teoretisk orienteret, at der næppe vil være tilbud til de bogligt svage elever, siger Sophus Bang Nielsen.

Lovudkastet lægger op til central styring. Omfanget af undervisningen i de obligatoriske fag bliver således afgørende for, om eleverne kan få lov til at aflægge 10.-klasse-prøve.

Det bringer også bekymrede miner frem på efterskolerne.

- Hvis jeg var medlem af en kommunalbestyrelse eller en skolebestyrelse, ville jeg have det skidt med, at man fra centralt hold udstikker normer for både indhold og form. Det fører til en afgørende ændring af efterskolernes mulighed for at bestemme undervisningen selv. Hvis det fortsat skal have mening at tale om frie skoler, bør der kun stå i loven, at vores elever skal modtage undervisning, der står mål med, hvad der kræves i den obligatoriske del af 10. klasse. Vi tillægger det også afgørende betydning, at folkeskolen ikke svækkes. Både den offentlige og de frie skoler skal sikres udviklings- og udfoldelsesrum, siger Sophus Bang Nielsen.

Efterskolernes bekymringer rækker længere end til lovudkastet. De er forundrede over, at regeringen venter at spare 300 millioner kroner ved at tilskynde unge til at undlade at tage 10. klasse på en efterskole, og de tvivler på, at kuglerammen er brugt rigtigt, når man hævder, at en efterskoleelev i 10. klasse koster det offentlige 45.000 kroner mere end en elev i folkeskolen.

Den slags vil deres forening gerne have luget ud.jk