Ved hjælp af en række ændringer skal 10. klasse gøres målrettet mod en mindre gruppe elever end dem, der går der i dag, og erhvervsskolerne skal kunne udbyde 10. klasse på lige fod med grundskolen.

Det fremgår af et fortroligt papir, som Folkeskolen er kommet i besiddelse af.

Udkastet er udarbejdet på foranledning af undervisningsminister Margrethe Vestager, og det indgår i de igangværende forhandlinger med de uddannelsespolitiske ordførere i Folketinget.

Konkret foreslås flere større ændringer:

- Halvdelen af undervisningstiden i 10. klasse skal bruges på dansk, matematik og engelsk. Dertil kommer et 'brobygningselement' på mindst fire uger. Også resten af tiden skal kunne indeholde brobygning til ungdomsuddannelserne.

- Erhvervsskolerne skal have 'mulighed for at udbyde 10. klasse', og det 'foreslås at anbefale eleverne et miljøskifte efter 9. klasse for eksempel til en 10.-klasse-skole.'

- 10. klasse skal afsluttes med en obligatorisk prøve på et niveau, 'som den enkelte elev har sat sig for at nå, og som indebærer faglig progression' for den enkelte elev.

- Den obligatoriske projektopgave skal afløses af en obligatorisk selvvalgt opgave, 'som dokumenterer det arbejde, der ligger bag elevens videre uddannelsesvalg'.

Efterskoler med

I det fortrolige papir gøres der desuden opmærksom på, at forslaget kan gennemføres, så det udelukkende gælder for folkeskolen. 'Men hvis det virkelig skal have effekt, så skal det også gælde for efterskolerne', skriver man. Og med fremhævede typer står der så, at det vil betyde 'et markant brud med efterskoletraditionen og møde stærk modstand i den 'frie skoleverden' '.

Margrethe Vestager vil ikke kommentere papiret over for Folkeskolen, fordi det indgår i igangværende forhandlinger, men den socialdemokratiske uddannelsespolitiske ordfører Hans Peter Baadsgaard knytter gerne et par ord til det.

- Det er vores opfattelse, at undervisningen i 10. klasse skal gøres mere målrettet, så eleverne får bedre faglige kvalifikationer, men det er for tidligt at sige noget om, hvilke ændringer der præcis er behov for, siger han.

Hvis undervisningen skal tilrettelægges efter den enkelte elevs behov, er det nødvendigt med et stort udbud af fag, mener Hans Peter Baadsgaard. Derfor er det en god idé at samle 10.-klasserne på centre. Det taler til gengæld for, at man ikke giver erhvervsskolerne lov til at udbyde 10. klasse, mener han.

- Drøftelserne i regeringspartierne skal blandt andet bruges til at finde ud af, hvordan efterskolerne kan leve op til de nye krav. Når staten betaler en stor del af driften, bør man kunne have forventning om, at det kan lykkes at få dem med på de nye krav. Vi må så se på, hvad det betyder for deres økonomi, siger han.

Socialistisk Folkepartis skolepolitiske ordfører, Anne Baastrup, kendte ikke ministerens udspil. Men efter at have læst det lød hendes kommentar:

- Når unge vælger 10. klasse, er det, fordi de har behov for det ekstra år for at kunne foretage et rigtigt uddannelsesvalg. Derfor er det ikke fornuftigt at målrette 10. klasse specielt mod dem, der ikke klarer sig godt i folkeskolen, og at indføre en opsplitning af de unge på et tidspunkt, hvor de ikke selv vil det. Radikal uddannelsespolitik plejer at lægge vægt på dannelse. Det ser man ikke i udkastet, mener Anne Baastrup.

- I forhold til efterskolerne er oplægget helt ude af trit med den måde, vi tænker uddannelsespolitik på i Danmark, og i de konkrete ændringsforslag er der meget lidt dannelse, siger hun.

Folkeskolen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Venstres uddannelsespolitiske ordfører.

Hysteri

Undervisningsministerens udspil har endnu ikke været præsenteret for Danmarks Lærerforening, og formanden for DLF's pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe, opfordrer politikerne til at slå koldt vand i blodet.

- Det virker, som om man er ved at opbygge et hysteri omkring 10. klasse, hvor man i bedste finansministerstil kræver målretning og effektivitet. Det er på grænsen til det uanstændige, hvis man vil gennemføre ændringer i 10. klasse for at presse flere unge til at vælge noget andet end gymnasiet. Der er behov for etisk forsvarlig vejledning, ikke for øget effektivitetsræs, siger han.

Undervisningsministeriet påviste i marts i år, at unge, der tager 10. klasse, er meget effektive i deres uddannelsesforløb, og at de for eksempel ikke tager sabbatår så meget, som andre unge gør.

- Det er endnu en grund til ikke at manipulere dem til at droppe 10. klasse, mener Jørgen Stampe. Han har dog sympati med en enkelt af ministerens ideer.

- Det er i orden at ændre projektopgaven til en selvvalgt opgave, fordi det handler om at få de unge til at finde ud af, hvad de vil med deres uddannelse og deres liv. Det er også i orden at anbefale et miljøskift til et 10.-klasse-center. Men man skal passe på med at fjerne centrene fra folkeskolen. Det vil nemlig ødelægge inspirationen begge veje, siger han.

Jan Kaare er freelancejournalist