Hvordan lyder den korte version af, hvad du laver?

”Jeg skaber kontakt mellem skoler og virksomheder og sørger for, at skolernes praksisforløb foregår i samarbejde med virkelighedens arbejdspladser på en måde, så eleverne får lov til at løse en reel opgave og ikke bare er på besøg og får en rundvisning.

Mit arbejde på kommunens 10.-klassecenter og ungdomsskole, GXU, er koncentreret omkring indsatsen Jobsnuseren, hvor alle kommunens 7.-klasseelever årligt har en uge på et valghold på et af otte værksteder, og 9.-klasserne har mulighed for praktiske valgfag.

Dertil kommer oplæg og opgaver i forbindelse med erhvervspraktik og afvikling af større arrangementer blandt andet i regi af det lokale partnerskab ’Fremtidens faglærte’”.

Hvad er en erhvervsplaymaker sat i verden for?

”Jeg er til for at understøtte – og i nogle tilfælde løse – den del af undervisningsforpligtelsen i folkeskolen, der handler om at have en nuanceret forståelse af uddannelses- og jobmuligheder. Jeg er ret beset den, der skal sikre, at læseplanen for det timeløse fag uddannelse og job bliver overholdt”.

Hvordan kom du ind i jobbet?

”Jeg har en baggrund som blandt andet lærer på en friskole med en elevgruppe, hvor man ikke kom så langt med klassisk boglig undervisning, og som administrativ leder, hvor jeg var med til at starte en række samarbejder med lokale virksomheder. For seks år siden valgte jeg at sige op, da privatlivet skulle prioriteres for en stund.

Da jeg skulle have job igen, besluttede jeg mig for, at jeg ville prøve noget nyt. Det skulle hverken være undervisning eller skoleledelse. Jeg så jobbet som erhvervsplaymaker opslået og tænkte, at jeg vidste noget om skole-virksomheds-samarbejde, rigtig meget om udskoling og ikke mindst noget om praktisk undervisning”.

CV Andreas Fatum

2020-nu: Erhvervsplaymaker i Gladsaxe Kommune

2018-20: Selvvalgt arbejdsfri

2015-18: Pædagogisk administrativ leder på Lille Værløse Skole

2014-15: Konstitueret viceskoleleder på Gentofte Skole

2008-15: Folkeskolelærer på Gentofte Skole

2004-08: Friskolelærer på Friskolen Skydebanegård

2004: Uddannet folkeskolelærer fra N. Zahles Seminarium

Hvad bruger du din læreruddannelse til i dag?

”Jeg bruger stadig klasserumsledelse i stor stil. Når man træder ind i en klasse for at holde oplæg foran fremmede elever, er det rart at have en følelse af, at det nok skal komme til at gå godt. Desuden er det vigtigt, at jeg så at sige kan oversætte mellem skole og erhvervsliv.

Skolerne skal have oversat virksomhedsforløb til faglige mål, så det ikke bliver en forstyrrende oplevelse, men bidrager med flueben i årsplanen. Den anden vej kan jeg vejlede virksomhederne i, hvordan man bruger tiden på en god måde sammen med eleverne. Og så kender jeg til skolens tempo.

I erhvervslivet er man vant til at kunne rykke hurtigt på tingene. Min baggrund gør, at jeg ved, hvor stor en supertanker skolen er. Mine kollegaer med erhvervsbaggrund har svært ved at forstå, at man kan lave et superfedt forløb måneder ude i fremtiden, og så siger skolen nej, fordi buskortet allerede er reserveret den dag”.

Hvordan ser dit faglige fællesskab ud?

”Der er en rigtig god dialog mellem erhvervsplaymakerne i de forskellige kommuner. Vi kan trække på hinandens erfaringer og især diskutere, hvor området står politisk. Men det er svært at sammenligne vores arbejde direkte. Der er bare forskel på at lave skole-erhvervs-samarbejder i Gladsaxe og i Frederikshavn. Jeg har også et rigtig godt fællesskab med underviserne på GXU.

Men jeg kunne da godt tænke mig, at man i implementeringen af de nye politiske udspil omkring folkeskolen – særligt i forhold til juniormesterlære og frisætningen af vejledningen – begynder at tænke i, at sådan nogle som mig skal fylde mere på det strategiske plan”.

Hvad er de vigtigste kompetencer, man skal have som erhvervsplaymaker?

”Jobbet varierer fra kommune til kommune. Både vores opgaver og organisering er vidt forskellige. Men overordnet betragtet er den vigtigste kompetence nok fleksibilitet.

Det er ikke så vigtigt, om man har forhåndskendskab til hverken erhvervsliv eller uddannelsesverdenen. Men arbejdet handler om konstant at skifte mellem skole- og erhvervstænkning og få de to ting til at hænge sammen. Hvis man kun er i stand til at se tingene fra en skolevinkel, får man svært ved at åbne døre i erhvervslivet – og omvendt”.