Træd lige på bremsen.

Det var beskeden til regeringen fra De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale tidligere på ugen. 

Det går for stærkt med at reformere ungdomsuddannelserne, lød det tirsdag aften i et fælles opråb fra de tre partier, der også fik opbakning fra Danmarksdemokraterne.

”Der er behov for et nyt udspil, for regeringen vil for meget på for usikkert et grundlag”, sagde Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, blandt andet til Ritzau.

I regeringens hidtidige udspil lægges der op til, at elever i grundskolen skal have en gennemsnitskarakter på 6 i stedet for 5 for at komme på et alment gymnasium. Derudover skal der fremover ifølge regeringen være tre slags ungdomsuddannelser – det almene gymnasium (stx), handelsgymnasiet (hhx) og det nye epx, et erhvervs- og professionsrettet gymnasium, som skal erstatte hf. 

På epx’en skal også 10. klasse inkorporeres, der derfor nedlægges – dog ikke på efterskolerne.

"Det kan jeg simpelthen ikke se nogen mening med"

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er enig med de fire partier i, at der mangler at blive gennemtænkt en hel del, inden man vedtager en ny reform.

”Den epx, der forhandles om nu, får en kæmpestor opgave. Man nedlægger ikke kun 10. klasse, men også VUC og HF. Der er altså en gruppe unge mennesker, både i 10. og på de to andre uddannelser, som ikke umiddelbart passer ind i den nye struktur og på epx’en”, siger han.

Særligt forstår han ikke idéen med at nedlægge de kommunale 10. klassecentre, som gør en indsats for en særlig gruppe af sårbare unge, der lige har brug for et ekstra skoleår for at komme godt videre i uddannelsessystemet og livet.

”Man bevarer 10. klasse på efterskolerne for elever, der i stor udstrækning kommer fra velfungerende hjem, hvor forældrene kan betale for et dyrt efterskoleophold, mens man afskærer en sårbar gruppe fra det ekstra skoleår". 

"Det kan jeg simpelthen ikke se nogen mening med. Man gambler med den gruppe af unges liv, og det synes jeg er dybt, dybt forkert”, siger lærerformanden.

Gordon Ørskov Madsen understreger, at han ikke er modstander af en ny ungdomsuddannelse, men at politikerne bør tænke sig godt og grundigt over, hvad de gør med den gruppe, som ikke er klar til at begynde på en ungdomsuddannelse, men som heller ikke er i målgruppen til et FGU-forløb.

”Det er at skyde forbi målet, hvis man siger, at de bare kan sendes på FGU. Dem, man i dag hjælper ved at give dem et ekstra skoleår, er nogle, som kæmper med nogle udfordringer, men som sagtens kan hjælpes på ret køl og komme til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Muligvis har de ikke været så meget i skole i udskolingsårene, nogle lider af angst eller andre sociale udfordringer. Jeg forstår simpelthen ikke, at man vil afskære dem muligheden for at blive hjulpet godt videre”, siger han.

Åbning for at bevare 10. klasse – men lang vej

Gordon Ørskov Madsen, ser du med oppositionspartiernes kritik en åbning for, at 10. klasse i kommunal regi kan bevares i en eller anden form?

”Jeg synes bestemt, at der er en åbning, men der er også lang vej igen. Om ikke andet giver partiernes kritik mulighed for endnu engang at påpege, hvor problematisk det er at nedlægge 10. klasse i kommunerne”.

Lucas dumpede folkeskolen – her er hans muligheder, hvis 10. klasse forsvinder

Især har både De Radikale og Danmarksdemokraterne ytret sig kritisk over for den del af ungdomsuddannelsesreformen, som indtil videre ser ud til at koste 10. klasse livet. 

Som det lød fra Danmarksdemokraternes undervisningsordfører, Karina Adsbøl, i en skriftlig kommentar til Ritzau tirsdag:

”Det er ikke groet i Danmarksdemokraternes baghave, at vejen til flere tømrere, elektrikere, sygeplejersker og pædagoger er at nedlægge 10. klasse eller lukke dørene for unge, der ikke var blandt de mest boglige i folkeskolen, men gerne vil på gymnasiet”.

De Radikale er på nuværende tidspunkt ikke med i de igangværende forhandlinger om ungdomsuddannelserne. Det er både De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.