Ny bolig, nyt køretøj, nye møbler, et månedskort til DSB. Der er mange udgifter forbundet med at skifte fra at være uddannelsessøgende til at have et job.

Som regel har man ikke lige en velbeslået bankkonto ved hånden, der kan finansiere det hele. Derfor må mange nyuddannede ud på lånemarkedet.

Men pas på! Som på mange andre markeder skal du være god til at handle og god til at finde de bedste tilbud. Ellers kan du nemt komme i en situation, hvor renter og omkostninger løber op i et større beløb end det, du låner.

. Før du banker på pengekøbmændenes dør, skal du finde ud af, hvad du skal bruge pengene til. Pengeinstitutter og andre virksomheder, der låner penge ud, har forskellige varer på hylderne. Nogle af dem egner sig til at finansiere en bolig, andre til at betale en ny bil, atter andre til at skaffe familien nye møbler.

. Du skal også tage stilling til, hvor mange penge du har brug for. Det er som regel billigere at låne hele beløbet på én gang i stedet for at låne i klatter.

. Find desuden ud af, hvordan du bedst kan afdrage på lånet. I korthed: Jo hurtigere, jo billigere.

. Og husk: De dyreste penge er dem, du låner spontant i cykelbutikken, eller når du tager et såkaldt hurtiglån i et pengeinstitut.

Hvis du bliver færdiguddannet om nogle få uger, og du for eksempel har brug for et forbrugslån til indskud til en ny lejlighed, kan du forholdsvis billigt komme til penge ved en af de nærmeste dage at oprette en studiekonto i Lån og Spar Bank.

Pengeinstituttet har en aftale med Danmarks Lærerforening, der betyder, at du kan låne op til 50.000 kroner til 5,25 procents rente. Men kontoen skal oprettes, mens du studerer.

Skal du ud på det åbne lånemarked efter et forbrugslån, koster det mere i renter og omkostninger. 15-20 procent i årlige omkostninger er ikke usædvanligt.

Her er et kneb, som kan bringe udgifterne ned: Indhent flere tilbud.

Send oplysninger til tre-fire udlånere om, hvor mange penge du har brug for, hvad du kan stille som sikkerhed, og om du ellers har noget at tilbyde udlåneren, for eksempel flere bankforretninger.

Tjek at du har fået alle oplysninger og tag det billigste tilbud, der passer til dine økonomiske forhold.

Du kan sammenligne priser på pengepriser.dk og mybanker.dk. Sidstnævnte drives af et firma, der tjener penge ved at sælge bannerreklamer, og som ikke er direkte afhængigt af pengeinstitutter. Pengepriser.dk drives i fællesskab af Finansrådet, altså bankerne, og Forbrugerrådet.

På pengepriser.dk kan du sammenligne priser ud fra dine indtægtsforhold og priser på forskellige typer lån. På mybanker.dk kan du kun det sidste, men her kan du også se, hvor dyrt det er at tage et såkaldt hurtiglån.

Til sidst en lille rutevejledning til lånemarkedet: Når du sammenligner lån, skal du ikke se på renteudgifter, men på årlige omkostninger i procent, kaldet ÅOP. Det giver et mere præcist billede af, hvad pengene koster. |