Palle Kromann Clausen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Palle Kromann Clausen, Hellebækskolen i Ålsgårde, døde den 1. maj. Han blev 53 år.

Vi var kun kollega med Palle i knap to år. Han var en meget privat person, og kun få kendte ham godt. Han var over for både elever og kollegaer en meget hjælpsom, pligtopfyldende og vidende kollega, der blev meget glad for sin nye skole, Hellebækskolen. Han underviste i dansk og tysk og var også en del af skolens specialundervisningsteam. Han var klasselærer i en 8. klasse, som han var meget glad for, og det var gensidigt.

Vi vidste godt, at Palle led af en alvorlig sygdom, og vi kunne se, at han fik det værre.

Alligevel forsøgte han til det sidste at passe sit arbejde, men måtte til sidst give op.

Palle døde på hospitalet efter kun kort tids indlæggelse.

Vore tanker går i denne svære tid til Palles familie.

Æret være hans minde.

Lærerne og ledelsen på Hellebækskolen Ålsgårde