Elever mangler grundlæggende viden om samfundsforhold
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kun 21 procent af eleverne i 9. klasse på 32 danske folkeskoler kan nævne de partier, der danner den danske regering. Kun en tredjedel ved, at der er direkte valg til Europa-Parlamentet, og 42 procent tror, at inflation er en fordel for folk med mange penge i banken. Det er nogle af resultaterne af den eneste undersøgelse blandt elever om den nuværende praksis i faget samfundsfag. Den er gennemført af seminarielektorerne Lars Søndergård, Karsten Hammer og Andreas Frehr sidste år.
Flere af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er stort set fraværende både i elevernes erindring om undervisningen og målt ud fra de videns- og færdighedsspørgsmål, de har fået i undersøgelsen. Indvandrereleverne har i endnu større grad besvær med selv basale vidensspørgsmål, hvilket tyder på, at de må have meget svært ved at orientere sig i den danske samfundsdebat, skriver undersøgelsens forfattere.
Samtidig viser undersøgelsen, at tre fjerdedele kan lide faget samfundsfag. Eleverne vil gerne stemme, de har ganske stor tillid til det politiske system, og de synes, det er sjovt at diskutere politik. Men de vil ikke have lektier i faget, for så kommer det bare til at ligne alle de andre fag.
»Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, hvad formålet med faget skal være, og hvad eleverne skal vide om det omgivende samfund, men der er de senere år fokuseret meget på deltagelse, sammenhængskraft og tillid til demokratiske institutioner«, påpeger de tre forfattere.
Samfundsfagsundersøgelsen 2006 er offentliggjort i bogen »Samfundsfag i Niende«, forlaget Columbus