Spæt er død! Meddelelsen kom som et lyn fra en klar himmel, for hun havde formået at skjule de seneste få måneders alvorlig sygdom selv for de nærmeste.

Spæt har siden begyndelsen af 1970'erne været indbegrebet af Danmarks Lærerhøjskoles reformpædagogiske linje, som hun udviklede med engagement, samarbejdsevne og klogskab. Hun betragtede samarbejde med studerende og kolleger som en væsentlig del af den livslange læring, der skete ud fra hendes tese: »Lad teorier være hjælpere, ikke forførere«.

Privat samlede hun ofte familie, husfæller, venner og kolleger til gastronomiske oplevelser og filosofiske, pædagogiske og undertiden heftige politiske samtaler og diskussioner.

Hendes reformpædagogik »sejrede ad helvede til«, men uden at hendes faglige bestræbelse: Den kritiske, demokratiske dannelse, blev fuldt ud realiseret i vores uddannelsessystem.

Vi vil savne den Spæt, der med sødme og skæv underfundighed gjorde vores liv rigere og rundere, men også forpligtede på aldrig at forfalde til de forsimplede løsninger.

Lektor Kirsten Borberg og skoleinspektør Jens Raahauge, København