Hvis en elev til sin vejledningssamtale ytrer ønske om at blive vejleder, kunne UU-vejlederens spørgsmål meget vel lyde: Hvad vil du være først?
For vejleder er ikke noget, man uddanner sig til. Det bliver man ved at tage en efteruddannelse.
Spørger man Danmarks Vejlederforening, hvad de anser for deres vigtigste opgave, er svaret da også klart.
Den handler om at styrke professionsfællesskabet blandt de knap 400 medlemmer, der godt nok alle sammen er vejledere, men har vidt forskellige opgaver og baggrunde.
”Vejledning er fortsat en meget ny profession, der har brug
for at blive styrket - men faktisk også at blive defineret. Vejleder bliver man
ved efteruddannelse. Man er altid noget andet, inden man bliver vejleder”,
siger Christina Rath.
Hun er med sine 10 år i bestyrelsen i Danmarks
Vejlederforening det længst siddende medlem. Til hverdag er hun uddannelses- og
erhvervsvejleder ved Københavns Fængsler.
Den nyeste tilføjelse til bestyrelsen hedder Anna Sisse Krog
Lind, som til daglig er teamleder for karriereteamet ved Københavns Universitet.
Hun
stillede op til bestyrelsen, fordi hun syntes, at der var for lidt fokus på vejledningen på de
videregående uddannelser i foreningens arbejde.
”Og hvis man vil have noget ændret, må man jo selv stille
sig til rådighed”, som hun siger.
Formanden for Danmarks Vejlederforening hedder Karina
Meinecke. Hun er til daglig uddannelsesvejleder i UU København.
Hun er ikke i tvivl om, at det er en fordel, at der er så
vidt forskellige stemmer repræsenteret i foreningens bestyrelse.
”Vejledning er vidt forgrenet, og det er vigtigt, at vi har
hver vores områder, vi er skarpe på. Derfor går vi højt op i at rekruttere
bredt til bestyrelsen. Og det er megafedt, når det lykkes”, siger hun.
Faglige foreninger mister medlemmer
I Danmark findes der i alt 27 faglige foreninger for fag og
stillingsbetegnelser i og omkring folkeskolen, der har en samarbejdsaftale med
Danmarks Lærerforening. De fleste har de seneste år oplevet medlemsnedgang.
Ifølge en ny undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen
har godt en tredjedel af alle lærere aldrig været med i en faglig forening, og
23 procent har meldt sig ud af en.
Blandt dem, der er medlem af en faglig forening, svarer
langt størstedelen, at det er for at holde sig opdaterede på deres fag. Blot 12
procent svarer, at de er medlem for at støtte foreningens arbejde med at
varetage faget eller faglighedens politiske interesser.
Både blandt de lærere, der har meldt sig ud af en faglig
forening, og dem der aldrig har meldt sig ind, svarer godt en tredjedel at de
finder inspiration til deres fag andre steder.
Det billede kan de tre bestyrelsesmedlemmer i Danmarks
Vejlederforening sagtens genkende. Her har drøftelserne de seneste år også ofte
kredset om, hvordan man skal vægte at give det enkelte medlem konkret
inspirationsmateriale kontra den politiske interessevaretagelse.
”Men jeg oplever, at vores medlemmer er enige i, at de
politiske kampe er vigtige. De sidder typisk i små enheder med få vejledere, så
jeg tror, de er bevidste om vigtigheden af at få sat fokus på professionen, og
hvad vejledning kan”, siger Karina Meinecke.
Til gengæld kan de politiske kampe spænde meget vidt, alt efter om man er vejleder i KUI, på en videregående uddannelse, i en a-kasse eller et helt fjerde sted. Også
her er det fordel, at bestyrelsesmedlemmerne spænder så vidt, pointerer
formanden.
”Det er jo nærmest ikke længere muligt for ét menneske at
have styr på al lovgivning, der vedrører vejledning”, siger hun.
Anna Sisse Krog Lind supplerer:
”På universiteterne kommer der mere og mere politisk fokus
på især karrierevejledningen. Så det er hovedsagligt af politiske årsager, jeg
er trådt ind i foreningen. Det handler om, at vi som forening skal sikre et
helhedsbillede af vejledningen, i stedet for vi sidder i siloer på hvert sit
område”.
Må prioritere resurserne
Men at vejledning er så vidt forgrenet, det gør det også
nødvendigt at prioritere. Foreningen laver for eksempel færre høringssvar end
tidligere.
”Når man er en frivillig forening, kan man ikke det hele. Så
vi prioriterer kræfterne der, hvor vi tror, vi kan opnå noget. Og vi synes, vi
har fundet veje til at blive hørt”, siger Karina Meinecke.
Hun fremhæver blandt andet, at foreningen nu to år i streg
har været inviteret til børne- og undervisningsministerens årlige
skolepolitiske møde på Sorø Akademi.
Desuden sidder foreningen med i diverse følgegrupper og
oplever i stadigt højere grad at blive kontaktet, hvis nogen for eksempel vil
lave materialer målrettet vejledere, lyder det fra formanden.
”Det er et langt, sejt træk, men det går den rigtige vej.
Det nytter faktisk noget, at vi tænker i nye baner for at skabe synlighed og
opmærksomhed omkring foreningen”, siger Karina Meinecke.
Podcast skal skabe synlighed
De nye tiltag, der skal skabe synlighed omkring
vejledningen, tæller blandt andet en ny årskonference i samarbejde med
Københavns Professionshøjskole. 2023 blev også året, hvor foreningen gik i
luften med en podcast med titlen ’Vi nørder vejledning’.
Desuden har Danmarks Vejlederforening udnævnt 1. februar til
Vejledningens Dag.
Medlemmer af foreningen modtager medlemsbladet Vejlederen
fire gange om året og kan desuden få rabat til foreningens arrangementer.
Men
aktiviteterne har et dobbelt sigte. De skal både give medlemmerne inspiration
til deres arbejde, men også skabe synlighed omkring vejlederprofessionen.
”Vores podcast skal for eksempel ikke ligge bag en
betalingsmur og kun være for medlemmerne. Vi vil gerne ud med budskaberne. Og
så håber vi selvfølgelig, at folk melder sig ind for at bakke op om, at vi
skaber den synlighed”, siger Karina Meinecke.
Anna Sisse Krog Lind supplerer:
”I dag kan man jo finde gratis inspiration alle vegne. Vi
tror på, det er noget andet, der skal gøre, at folk melder sig ind. Og det er,
at man kan blive en del af et fagligt fællesskab, der arbejder for at skabe
synlighed om vejledning, og at sikre at alle har ret til den. Man køber ikke
ind i, at man får en pakke. Man køber ind i, at nogen kæmper ens sag”.
Og hvordan går det så med at få folk til at melde sig ind?
Karina Meinecke lægger ikke skjul på, at hun gerne så, at foreningen havde
flere end de nuværende 395 medlemmer.
”Der er cirka 20 om året, der melder sig ud, og det er
typisk fordi, de går på pension eller forlader professionen. Så vi har egentlig
ikke svært ved at fastholde medlemmerne, når vi har dem. Men vi kan sagtens
mærke, at det ikke længere er så naturligt at melde sig ind i en faglig
forening, som det nok var tidligere”, siger hun.
En politisk styret profession
En anden udfordring for foreningen er, at organiseringen af
vejledningen er yderst politisk styret.
"Jeg kan komme med et eksempel:
I 00’erne kom en reform, der satte fokus på voksenvejledning. I den forbindelse
fik jeg job på et vejledningscenter, hvor alle kunne komme ind fra gaden og få
20 minutters vejledning. Men så vendte politikerne på en tallerken, droppede
voksenvejledningen, og så lukkede centeret nærmest fra den ene dag til den
anden. For 10 år siden var karrierevejledning også en del af Jobcentrenes
opgave, så der havde vi mange medlemmer. I dag har vi ikke ét”, siger Christina
Rath og tilføjer:
”Når politikerne har øje for
vejledningen, handler det ofte om, at de ser den som et redskab til at få unge
til at vælge noget bestemt. Og det strider jo imod vores etik som vejledere.
Derfor handler meget af vores arbejde i foreningen om at sørge for, at
professionen kan stå stærkt på sine egne præmisser – uanset om man er vejleder
for unge, unge voksne eller voksne”.
Derfor lyder Danmarks Vejlederforenings altoverskyggende
mærkesag da også, at alle skal have let adgang til vejledning fra
professionelle og uddannede vejledere – uanset hvor man er i sit uddannelses-
eller arbejdsliv.
På grundskoleområdet kommer det blandt andet til udtryk ved, at
foreningen kæmper for at få genindført individuel vejledning til alle elever.
