Hvordan sikrer man, at et brobygningsforløb på for eksempel en erhvervsuddannelse ikke kommer til at opleves som noget løsrevet fra hvad der ellers foregår i skolen? Ny rapport sætter fokus på samarbejdet mellem vejleder og elevernes normale lærere.

Ny undersøgelse: Brug for tættere samarbejde mellem uddannelsesvejledere og lærere

Et tæt samarbejde og en klar rollefordeling mellem vejleder og lærer understøtter elevernes udbytte af uddannelsesvejledningen markant. Men det halter med at etablere det samarbejde, selv i kommuner der prioriterer vejledning højt, viser ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.

”Det overraskede os, at selv i de kommuner, der prioriterer unges overgang til ungdomsuddannelse højt, oplever lærerne at mangle tid og kompetencer til at bidrage til vejledningsopgaven”.

Sådan lyder det fra Mathilde Hangaard, seniorkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som netop har lagt sidste hånd på en undersøgelse af samarbejdet mellem den kommunale ungeindsats (KUI) og skolernes samarbejde om vejledningsopgaven.

Det er første gang, EVA undersøger emnet set fra de fagprofessionelles perspektiv, efter i tidligere undersøgelser primært at have rettet blikket mod elevernes oplevelse. Og konklusionen er, at samarbejdet lader meget tilbage at ønske.

76 procent af lederne i KUI mener, der er brug for tættere samarbejde med de enkelte skoler om vejledningen.

49 procent af lederne mener, at samarbejdet i dag i nogen grad er velfungerende. Seks procent mener, det i mindre grad fungerer.

Mathilde Hangaard påpeger, at tidligere undersøgelser har vist, at 44 procent af eleverne i 8. klasse føler et stort pres over at skulle vælge uddannelse.

”Derfor er det så vigtigt, at samarbejdet er velfungerende, så de unge bliver understøttet i at gøre sig refleksioner over deres interesser, styrker og drømme for fremtiden”, siger hun.

Læreren skal være medvejleder

Et velfungerende samarbejde mellem KUI og skolerne kan nemlig sikre, at vejledningen ikke bliver anset for enkeltstående aktiviteter, der foregår adskilt fra det, eleverne ellers oplever i skolen.

Og det er helt afgørende for elevernes udbytte af vejledningen, påpeger Mathilde Hangaard.

”I stedet for, at for eksempel brobygning bliver noget, der alene foregår uden for skolen, og når man så kommer tilbage, så er det tilbage til det, man ellers var i gang med, er det vigtigt, at der i skolen bliver fulgt op på vejledningsaktiviteter, så elevernes refleksion understøttes”, siger hun.

Tre aktiviteter, der styrker sammenhængen

Undersøgelsen peger på tre aktiviteter, der går igen, mellem skoler der er gode til at skabe sammenhæng mellem vejledning og øvrig skolegang.

Aktivitet 1: Mulighed for at reflektere før og efter vejledningsaktiviteter

Lærerne på caseskolerne arbejder med at forberede og følge op på vejledningsaktiviteter og bygge bro til elevernes egne overvejelser, erfaringer og tanker om fremtiden, typisk med sparring fra vejlederen.

Studievalgsportfolioen kan indgå som et redskab i refleksionen, men mange steder anvendes den ikke, da man oplever, at formatet ikke passer til elevernes behov.

Aktivitet 2: Kollektive eller individuelle vejledningssamtaler

I samtalerne understøtter en vejleder, og i nogle sammenhænge en lærer, elevernes refleksion over sig selv, uddannelser og arbejdsmarked.

De kan forberede eleverne på og/eller samle op på vejlednings- og udskolingsaktiviteter og hjælpe eleverne med at forholde sig til de mange forskellige uddannelser og jobmuligheder ud fra egne styrker og interesser.

Erfaringerne viser, at samtalerne skal tilrettelægges med afsæt i viden om elevernes styrker og interesser, afholdes på tidspunkter, der giver bedst mening for eleverne, og kobles til de øvrige vejledningsaktiviteter før og efter refleksion og elevernes læring i den øvrige undervisning.

Aktivitet 3: Praksisfaglige forløb i 8. og eller 9. klasse

Her arbejder eleverne aktivt og virkelighedsnært med at forholde sig til egne styrker og interesser i relation til uddannelser og arbejdsmarked, fx ved at få mulighed for afprøve sig selv i en kontekst uden for skolen og få indblik i, hvordan deres kompetencer kan komme i spil på en ungdomsuddannelse eller et arbejdsmarked.

Når lærere og ledere oplever at lykkes med at tilbyde denne form for praksisfaglige forløb, der fx integrerer undervisning på en ungdomsuddannelse, sker det bl.a. med afsæt i redskaber udviklet af vejledere i KUI, som lærerne oplever er lette at bruge i undervisningen.

Kilde: 'Samarbejde om unges overgang til en ungdomsuddannelse'

Det kræver en klar rollefordeling mellem vejlederne og lærerne, og at samarbejdet mellem de to faggrupper bliver prioriteret, konkluderer undersøgelsen. Vejlederen er drivkraften i vejledningen. Men det er læreren, der gennem sit kendskab til den enkelte elev understøtter udbyttet af den ved at skabe en sammenhæng mellem vejledningen, skolegangen og eleven selv, påpeger Mathilde Hangaard.

"Læreren kan i nogle sammenhænge blive en slags medvejleder. Det kræver, at vejlederen er tilgængelig og synlig for læreren, og at læreren har rammer, der understøtter, at der kan følges op på vejledningsaktiviteter i den daglige undervisning og at dialogen med vejleder og elever kan prioriteres ”, siger hun og tilføjer:

”Og der viser undersøgelsen - desværre – at selv de steder, hvor kommunen prioriterer vejledningsområdet højt, skolelederen bakker op, og lærerne selv kan se værdi ved deres bidrag, er oplevelsen hos lærerne, at de mangler tid og kompetencer til at kunne påtage sig rollen som medvejleder”.

Forankring i den øvrige skolegang giver ro om uddannelsesvalg

Når der skabes et rum for, at eleverne kan reflektere over vejledningsaktiviteterne ved, at de forankres i det daglige arbejde i skolen med læreren som medvejleder, har det en række positive effekter, konkluderer undersøgelsen

”Eleverne husker oplevelserne fra vejledningsaktiviteterne bedre, deres nysgerrighed for forskellige muligheder i uddannelsessystemet øges, de oplever en større ro omkring uddannelsesvalget, og det flytter deres fokus fra selve uddannelsesvalget til løbende læring”, opremser Mathilde Hangaard.

Undersøgelsen bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er brugt til at identificere fem grundskoler i kommuner, der prioriterer vejledningsindsatsen særligt højt. Her har EVA foretaget dybdegående interview med skoleledere, vejledere og lærere. Desuden er der lavet telefoninterview med KUI-lederne i de fem kommuner.

I 2017 nedlagde man de daværende ungdomsuddannelsescentre og placerede ansvaret for vejledningen i KUI. Dermed fik kommunerne større ansvar, men også mere frihed til selv at tilrettelægge vejledningen, pointerer Mathilde Hanggaard:

”Siden hen er der blevet lagt op til et tættere samarbejde mellem vejledere, lærere og skoleledelse for at sikre mere sammenhæng i vejledningen. Men undersøgelsen viser, at man endnu er i gang med at gøre sig erfaringer med at realisere samarbejdet i praksis".

Læs hele undersøgelsen 'Lærere og vejlederes samarbejde om overgang til ungdomsuddannelse' her.