Mens elever landet over som noget nyt fra skolereformens start har haft muligheden for tysk fra 5. klasse, har eleverne i Tønder og Sønderborg kommuner allerede tysk på skemaet fra børnehaveklassen.

Det har inspireret cand.mag. i tysk og undervisningsassistent på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet Morten Jarlhøj. I efteråret 2017 besøgte han derfor en skole i Tønder for at se, hvordan den tidlige tyskundervisning kan se ud.

Besøget var en del af den indledende research til en ph.d., han er i gang med at ansøge om lov til at lave. Men faktisk er planen ikke kun at undersøge, hvor meget eleverne får ud af tysk, hvis det som i Tønder står på skemaet helt fra skolestart.

I Tønder skal alle elever til 9.-klasseprøven i tysk 

Han vil også undersøge, om elevernes sprogkompetencer i tysk kan forbedres på længere sigt, hvis de i de små klasser møder sproget i nogle af de andre fag.

"Med reformen starter den formelle tyskundervisning i 5. klasse. Jeg vil gerne undersøge, om man ved hjælp af mindre tiltag i skolens andre fag kan forbedre elevernes kompetencer i tysk. Derfor vil jeg undersøge det, der hedder 'sproglig præparation'", fortæller Morten Jarlhøj.

Sæt en tysk sang på i idræt

Ifølge Morten Jarlhøj ligger der nemlig et potentiale i, at skolerne integrerer små elementer af tysk i nogle af skolens øvrige fag.

"I stedet for at sætte en dansk eller engelsk sang på under opvarmningen i idræt, kunne man jo vælge at sætte en tysk på. Og i musik kunne man en gang imellem synge sange på tysk, lige som man også kunne synge sange på svensk og norsk", foreslår han.

Når man allerede kan synge på tysk i børnehaveklassen 

Ifølge Morten Jarlhøj er der nemlig grund til at betragte tysk som et nabosprog på linje med svensk og norsk:

"Vi taler generelt om fremmedsprog under ét. Men der er altså ret stor forskel på, om vi eksempelvis taler om engelsk, tysk eller spansk. Det handler om at betragte tysk mere som et nabosprog, for Tyskland befinder sig jo både geografisk og sprogligt tæt på Danmark".

Kendte melodier får sproget til at flyde

Ansøgningen er endnu ikke afsendt, og han understreger derfor, at han endnu ikke har lagt sig helt fast på, hvilken metode han har tænkt sig at benytte.

"Men tanken er umiddelbart at udvælge nogle skoler, hvor jeg kan få lov til at være med i nogle af de små klasser. Her er planen at implementere musisk og audiovisuel præparation. Det handler eksempelvis om at lade eleverne synge sange på tysk, hvor de allerede kender melodien fra den danske udgave af den samme sang", siger han og fortsætter.

Lærerdialog: Klar, parat - tidlig sprogstart 

"På den måde udvikler det sig på et tidspunkt til at blive næsten helt automatiseret, så når eleverne hører melodien, kobler de automatisk den tyske tekst på. Musik og melodi kan altså hjælpe eleverne til nemmere at kunne synge sange på tysk. Det er en af fordelene ved at anvende musik og sang i forbindelse med fremmedsprogsindlæring."

Samtidig er planen umiddelbart også at teste tyskkundskaberne i 5. klasser, som ikke tidligere har haft tysk.

"Det skal fungere som en kontrolgruppe. Optimalt set kunne jeg følge nogle klasser i 10 år, men det går desværre ikke. Derfor vil jeg lave nogle helt enkle test i 0.-4. klasse, men også i 5. klasse, og så gentage dem et halvt år efter for at se, om der har været et sprogligt fremskridt. Og her snakker vi test helt nede på ordniveau som at spørge eleverne, hvad 'blau' (blå, red.) betyder", forklarer han.

Brug for efteruddannelse i indskolingen

Selvom den indledende researchfase har budt på et skolebesøg i Tønder, er planen umiddelbart ikke at følge elever, som i forvejen har haft tidlig tyskundervisning.

"Situationen i Tønder er ret særlig, for udover at eleverne her har tysk tidligt, så er skolerne også begunstiget af, at flere af lærerne har tysk som deres andet modersmål, fordi de rent geografisk ligger tæt på den dansk-tyske grænse", siger han og tilføjer.

"Med inspiration i projektet i Tønder kunne man med fordel derfor undersøge nogle af de mange skoler i landet, der netop ikke er hjulpet af geografien. Det vil kunne gøre noget for tysk i folkeskolen i en større udstrækning".

Alle sprog er i spil i tysktimen 

Skal mere af det tyske sprog nå ud til de små klasser i folkeskolen, er der ifølge Morten Jarlhøj brug for, at især indskolingslærerne sendes på efteruddannelse.

"De fleste lærere, der har tysk som fag, underviser ofte kun på mellemtrinnet og i udskolingen. Hvis tysk på et tidspunkt bliver obligatorisk fra børnehaveklassen  på landsplan, vil der være brug for flere lærere, som både kan noget tysk, og som er gode med de små børn. Og lærerne behøver ikke kunne meget tysk. Det drejer sig om farverne, tallene og meget enkle sange på tysk."

Ifølge Morten Jarlhøj er lærernes pædagogiske forudsætninger for at undervise de helt små børn vigtigere, end hvor godt lærerne selv kan tysk.

Forsker: Byg bro til de nye sprog

"Under mit besøg på skolen i Tønder blev det klart for mig, at en vellykket undervisning i tysk i indskolingen først og fremmest handler om at kunne formidle for denne aldersgruppe − altså for børn helt ned til femårsalderen. Det kræver både viden og selvfølgelig egnet undervisningsmateriale til aldersgruppen."

Får Morten Jarlhøj grønt lys til sin ph.d.-ansøgning, kan han gå i gang januar næste år.