Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Jeg er uforstående overfor, at regeringen vil lukke Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) med det nye finanslovsforslag.

Vi befinder os midt i en historisk trivselskrise. Politisk er der heldigvis meget bred bevågenhed på krisen – og med god grund – for vi ved, at den måde, vi kommer igennem barndommen og ungdommen, sætter et afgørende aftryk på vores senere liv, der ikke kan overvurderes. Derfor er vores håndtering af børn og unges livsvilkår af allerstørste betydning. Ikke bare for den enkelte, men også for det land, vi bevæger os imod at blive til.

Vi ved, at den stigende mistrivsel er et problem, der hører til i den ’langhårede’ afdeling. Flere faktorer bliver nævnt i rækken af mulige årsagsager til krisen: SoMe i hænderne på en kynisk tech-industri, fokus på præstation frem for dannelse og nysgerrighed, målstyring frem for formålsstyring, den samlede mængde af skærm i børnenes liv, generel individualisering og psykologisering for blot at nævne et lille udpluk. Der er masser af årsager – og de har måske noget på sig hver og en.

Samarbejder med fodfolk og dem, det handler om

Der er brug for mange gode kræfter. Dels til at gøre os klogere på sammenhængene og dels til at lære os at handle i vores hverdag, så vi understøtter trivsel i gode og sunde fællesskaber. Det er kræfter, der hjælper os med at sigte mod og understøtte de fællesskaber, vi bliver mennesker i.

Her mener jeg, at DCUM er en ualmindeligt vigtig organisation for at sikre det arbejde. Det gør vi for eksempel, når vi:

• Udvikler og undersøger, hvordan man kan lave gode legemiljøer sammen med børn i projektet 'Kvalitetsstærke legemiljøer i dagtilbud', sammen med ti dagtilbud og Lego-fonden.
• Udvikler konkrete undervisningsmoduler til både indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor eleverne gennem en række lektioner arbejder med at sætte ord på følelser, løse konflikter, tale om forskelligheder, relationer og meget mere: Perspekt2 – værktøj til stærke fællesskaber.
• Uddanner undervisningsmiljørepræsentanter (UMR-elever) og kontaktlærere, som i mine øjne er en kæmpe revitalisering af elevdemokratiet, fordi det indeholder reel nærværende inddragelse af børns stemmer. Som skoleleder jubler jeg, når vores undervisningsmiljøråd kommer ind til mig efter en tryghedsvandring på skolen og fortæller, hvor på skolen der er rigtig rart at være, og hvad, de tror, skal til for at grupperummene også kommer til at virke: UMR-Undervisningsmiljørepræsentanter.
• Sammen med undervisere fra 11 erhvervsskoler udvikler og afprøver en række konkrete indsatser og metoder til at fremme motivation og lyst til læring på Erhvervsskolerne: Lyst til læring på EUD.
• I samarbejde med en lang række handicap-organisationer udvikler vejledningsmateriale i lettilgængelig opslagsform om forskellige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser til brug for videregående uddannelser: Vejledningsmateriale til studerende med funktionsnedsættelser.

Trivsel er en sammensat størrelse, og DCUM samarbejder med fodfolk fra hele uddannelsesverdenen – suppleret med midler fra fonde – på at udvikle ny viden i øjenhøjde med dem, det rent faktisk handler om, og dem, der kan handle.

I DCUM har vi en bestyrelse, der er sammensat af hele uddannelsesstrengen fra børnehaver til universiteter, som giver mulighed for at perspektivere problemstillinger på tværs.

Jeg deler bekymringen for trivsel blandt børn og unge, og jeg forstår ganske enkelt ikke prioriteringen, når regeringen vil spare os væk.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk