Fakta:

Evalueringsfeber og evidensjagt. Kritiske essays til forsvar for fagligheden

Forfatter: Steen Nepper Larsen

Pris: 148,00 kr.

Sider: 102

Forlag: Samfundslitteratur

Når Steen Nepper Larsen sætter sig på sin cykel, nyder han at fornemme underlagets beskaffenhed, som bliver indoptaget i kroppen, når han suser derudaf.

Når læseren sætter sig med bogen om evalueringsfeber og evidensjagt, er det for at nyde tænkningen, engagementet og sproget, som bliver indoptaget i refleksionen, når man bladrer derudaf.

For, til en begyndelse, at dvæle ved nydelsen, så er Steen Nepper Larsens beherskelse og brug af sproget i sig selv værd at notere sig. Han skiver flydende i et sprog, der spænder fra filosofiske betragtning over selvkonstruerede ord til noget, der minder om kantinesprog, fra funderet tænkning til godt og oprigtigt engagement, fra spidsformuleret kritik til djævelsk ironi. Det gør det til en fornøjelse at blive ført omkring i et sådant sprogligt landskab.

Første tur går til evalueringen, hvor underlagets karakter virkelig har sat sig i vores måde at tænke og handle på. Undervisningsverdenen har altid benyttet sig af evalueringer for at få en vurdering af det, man just har gjort. Men hele evalueringstænkningen er blevet eksproprieret af et bureaukrati, der befinder sig langt fra den konkrete undervisnings kontekst. Hensigten er nu først og fremmest begrundet i en kontrol- og styringsfilosofi, der dybest set bygger på mistillid og økonomiske overvejelser, langt fra forudsætningerne for god undervisning.

Steen Nepper Larsen hudfletter evalueringsregimentets indtog, fordi det med tilbageskuen og dokumentationskrav dræner undervisningen for tid og tænkning, men også med en påvirkning af måden vi selv begynder at tænke, tale og agere på. Essayet om evalueringsfeberen tager et grundigt greb om det fænomen, der nok er påført os ovenfra, men som også har gnavet sig ind i os selv. Miseren er, at stor set alle evalueringer påviser, at der er behov for flere evalueringer. Det er en af grundene til, at feberen raser i et sygt system.

Det er måske helbredelse for denne snigende feber, der får os til at jagte det, der virker. En skare af statistikere, der har adgang til det store datahav, udtaler sig med stor suffisance om, hvad der er evidens for. Dette er manna fra himlen for enhver, der skal evaluere, men det er næringsløse gryn for den, der står i en konkret undervisning.

Evidenstænkningen er udtænkt i forbindelse med medicinalindustriens arbejde på at finde lægemidler, der virker, og i anden industri for at skabe kvalitet i produktionen af byggematerialer, LEGO-klodser og brokonstruktioner. Men den måde at tilrettelægge arbejdet på virker ikke efter hensigten, når omdrejningspunktet er levende mennesker. Alligevel vandrer statistikere omkring med frelsermine på datahavet og lover de politiske beslutningstagere og deres embedsstand mere, end vi undervisere kan holde.

De sygdomme, som har ramt undervisningens verden, af den evalueringsfeber og evidensjagt som har vundet indpas, godt hjulpet af et korps af villige konsulenter, skal og må afdækkes og afhjælpes gennem en satsning på faglighed.

Steen Nepper Larsen har i sine to essays givet en troværdig diagnose af sygdommen og kommer i sit afsluttende essay med den medicin, som består en insisteren på faglighed i mødet mellem underviser, elev/studerende og det, man mødes om.

Men først må det nugældende sprog til kogevask; der er ganske enkelt alt for mange instrumentelle hurraord og sanseløse buzzwords i omløb. Kog dem, og find frem til ord, der kan bære.

En af Steen Nepper Larsens øjenåbnende metoder består i at grave i ords betydning. Således ser han, at ordet fag er afledt af det tyske Fach, som er beslægtet med fuge og føje. "Faglig er den, der binder og føjer noget sammen, men næppe den, der føjer uforstanden og er løs i fugerne." Citater er typisk for måden på én gang at gøre os klogere og vække vores årvågenhed.

I fagligheden skal vi altså føje noget sammen. Men det skal ikke være let og ligetil. Det fornemmer vi, når undervisningens genstand viser sig at udspringe af det tyske begreb Gegenstand - og dermed at det vi har med at gøre yder modstand.

Steen Nepper Larsen peger i sin plæderen for faglighed på forskellen på en guide og en Fremdenführer. Guiden fører turisten rundt til områdets highlights, men fremmeføreren aldrig vil stille sig tilfreds med en sådan overfladiskhed.

Gennem bogens tre essays er forfatteren en gedigen fremmedfører, der søger at invitere os "til at koble eksistens og tænkning, krop og erkendelse, kærlighed og fælleshed" på en måde, så vi får mulighed for "menneskelige møder med noget endnu ikke oplevet". Hvem tør sige nej til en Tour de Nepper?