Står det til disse tre – Anders Bondo Christensen, Stig Andersen og Dorte Lange – kommer der 98 elevplansforsøgskommuner
Klaus Holsting
Det er ikke godt nok, Haarder
Folkeskoleforligs partierne vil ikke ændre bekendtgørelsen om elevplaner. Det fik DLF's kongres til at sende et brev til Bertel Haarder
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er et brev på vej til undervisningsminister Bertel Haarder fra de 300 delegerede på DLF's kongres. For mens de var samlet i Falconer Centret i København, kom regeringen med sit svar på rapporten fra det såkaldte monsterudvalg. Elev- og uddannelsesplaner slås sammen, der bliver senere frist for kvalitetsrapporterne, lettere henvisningsvej til specialundervisning og mulighed for forsøg med elevplaner.
Men DLF havde ønsket sig mere. Derfor opfordrede Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, de delegerede til at sørge for, at det kommer til at vælte ind med ansøgninger fra kommunerne om forsøg. DLF ser gerne elevplanerne som et fornuftigt værktøj til dialog mellem skole og hjem, men ønsker bekendtgørelsen løsnet:
»Vi synes, man skulle ændre bekendtgørelsen. Hindringen er, at det vil Dansk Folkeparti og De Konservative ikke. Men vi vil gerne fastholde en afbureaukratisering, og derfor ønsker vi her fra kongressen at sende et brev til Bertel Haarder«, sagde Dorte Lange og læste det brev op, som hovedstyrelsen har skrevet. Brevet blev enstemmigt vedtaget.
Monsterudvalget kom med fem forskellige modeller til at lette lærernes arbejde med elevplaner. En af modellerne, som lod det være op til skolerne, om der skal være planer i alle fag, kunne støttes af alle skolens parter. Men det er ikke den model, politikerne har valgt.
Politikerne er enige om at udarbejde et inspirationskatalog og åbne for forsøg med lokale løsninger. Desuden slås elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan sammen i 8. og 9. klasse, som monsterudvalget foreslog.
DLF-formand Anders Bondo Christensen er ikke enig i beslutningen om at slå planerne sammen, og han mener ikke, at forsøg er nok.
»Det ville have haft en stor symbolsk og praktisk betydning, hvis man havde vist skolerne den tillid, at de selv kunne afgøre, hvordan værktøjet elevplaner bruges bedst. Det ville også gøre elevplanerne betydeligt bedre, hvis de kunne udarbejdes, så de passer med de enkelte læreres og forældres lokale virkelighed«. |
Fra kongressen til undervisningsministeren
Kære Bertel Haarder
Lærerne og lederne i folkeskolen vil gerne bruge deres tid på at skabe en skole, der giver eleverne god undervisning. Derfor har vi hilst dit initiativ med afbureaukratisering i folkeskolen velkommen. Vi håber, at ambitionsniveauet i forligskredsen bag folkeskoleloven kommer på højde med anbefalingerne fra dit eget afbureaukratiseringsudvalg. Den brede enighed, der er mellem lærere, ledere, pædagoger og kommuner om blandt andet elevplaner, er et godt afsæt for en ny dagsorden, hvor opgaverne på skolerne bliver løst ud fra et hensyn til, hvad der er bedst for eleverne.
Tillid til skolen og dens ansatte er helt afgørende, hvis skolen skal være en attraktiv arbejdsplads.
Med venlig hilsen
Danmarks Lærerforening