Annette Lind stiller nu spørgsmål til undervisningsministeren om, hvorfor hun ikke har nedsat Rådet for Børns Læring.
Minister har ikke nedsat lovpligtigt råd
I Folkeskoleloven står, at undervisningsministeren skal nedsætte et Råd for Børns Læring. Men siden marts måned har der ikke været nedsat et råd. Det får nu socialdemokraten Annette Lind til at stille et §20-spørgsmål til ministeren.
Rådet for børns læring
Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver ogsammensætning er fastsat i Folkeskoleloven. Rådet blev nedsat imarts 2014 og afløste det tidligere Skoleråd.
Det første råd var nedsat for tre år, hvor daværende direktørfor SFI Agi Csonka var udpeget som formand. Siden marts har derikke været et udpeget et råd.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I over otte måneder har der ikke været nogle medlemmer af Rådet for Børns Læring. Men det burde der være i følge Folkeskolelovens §57. Her står, at rådet skal nedsættes af undervisningsministeren og ledes af et formandsskab "bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen og dagtilbud". Rådets 18 øvrige medlemmer udpeges af ministeren efter indstilling fra en række organistioner - Danmarks Lærerforening er også blandt dem, som kan pege på et medlem.
Rådet for Børns Læring: Styrk lærerprofessionen
Det manglende råd får nu Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind til at stille et §20-spørgsmål til undervisningsminister Merete Riisager (LA).
"Det er vigtigt at vi har organer som Rådet for Børns Læring, der kan kigge os over skulderen. Når der ikke er en ledelse af rådet, så er jeg nødt til at spørge ministeren hvorfor", siger Annette Lind om baggrunden for spørgsmålet.
Rådet for Børns Læring er et uafhængigt organ, som har til opgave at rådgive undervisningsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen.
"Jeg ved ikke om det er ministeren der forsøger at trække det her ud, men det står klart og tydeligt i folkeskoleloven, at der skal være en ledelse for rådet, så det skal ministeren få styr på", siger Annette Lind og fotsætter: "Jeg håber at hun har en god forklaring, ellers har hun et problem. Jeg vil bare gerne have en løsning hurtigst muligt, og det forventer jeg selvfølgelig, at der kommer".
Stefan Hermann: Lærere må ikke løbe efter mål og glemme formålet
Annette Lind understreger, at loven skal følges, og at man ikke som minister kan forhale udpegningen af ledelsen.
"Hvis det er fordi ministeren ikke har villet udpege en ledelse, så er det vel fordi hun ikke selv synes, at det er en god idé. Men når det står klart og tydeligt i loven, så skal sådan et vigtigt organ selvfølgelig have en ledelse", siger Annette Lind.
I Danmarks Lærerforening er der også en vis undren. DLF indstillede i februar måned medlemmer til rådet, men har ikke hørt noget siden. (præciseret 6/11 kl. 16:39).