UU-vejledere, forældre og unge ringer løbende til Glad Fonden for at høre, om der er plads på flexuddannelsen til august næste år. Men fonden ved ikke, om den kan optage nye elever på den erhvervsrettede uddannelse, der kører som en forsøgsordning i København, Aarhus og Esbjerg for unge, der har afsluttet deres STU. Uddannelsen foregår på virksomheder og kombinerer praktisk undervisning, sidemandsoplæring, teoriundervisning og vejledning - både på hold og individuelt.

Fonden har ikke penge til nye optag, og det ser ud til, at det har lange udsigter, inden uddannelsen kan blive et permanent tilbud, som også andre kan udbyde.

”I 2018 var der flertal i Folketinget for at indføre en overbygning til STU. I 2020 sagde ministeren, at flexuddannelsen først skulle evalueres. I marts i år præsenterede vi evalueringen, men i maj blev vi så udskudt til 2025”, opridser uddannelseschef Lene Timm historikken.

Flexuddannelsen er lige til plug and play

Glad Fonden følte, at flexuddannelsen blev skudt til hjørne, da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i 2020 sagde, at hun ville afvente en evaluering. Denne gang henviser uddannelseschefen til den aftale, en række partier indgik om STU i maj. Ifølge aftalen skal der udvikles et fagligt grundlag for en specialeplanlægning på STU-området, som politikerne kan tage stilling til i 2025.

”Hertil vil der også blive set på potentialet for at arbejde videre med, at unge med de rette kompetencer får gode muligheder for videre uddannelse”, hedder aftalens enlige sætning om en overbygning til STU.

En sætning, som Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gentog for nylig, da Venstres Stén Knuth spurgte til, hvornår arbejdet med at afklare de juridiske, organisatoriske og pædagogiske spørgsmål forud for en forankring af flexuddannelsen ville blive indledt.

”Hvis vi ser på sætningen i STU-aftalen, har vi fået at vide, at det er, hvad de partier, der vil have en overbygning til STU, kunne få med i aftalen. Vi er simpelthen sparket til hjørne til 2025”, siger Lene Timm og peger på, at det kan få alvorlige konsekvenser.

”Flexuddannelsen er lige til plug and play, for vi har beskrevet den, så den er let at gå til for andre, som vil udbyde den. Men den skal omsættes til bekendtgørelser og vejledninger, og vi ved fra andre uddannelser, at det tager et til halvandet år. Så er vi i 2026 eller 2027, før den kan komme i gang. Det er mange år, at unge skal sejle rundt, fordi de ikke kan uddanne sige efter endt STU”, konstaterer hun.

Uddannelsen risikerer at falde fra hinanden

Glad Fonden lavede sit foreløbige sidst optag i august i år og bliver lige nu vi kontaktet af UU-vejledere, forældre og unge, som gerne vil begynde på flexuddannelsen til næste år.

”Vi ved ikke, om vi kan tilbyde uddannelsen. Og hvis vi kan, vil det kun være i København, Aarhus og Esbjerg, hvor vi er nu, men behovet er langt større. Det er paradoksalt, at vi skal stå i den situation, når så stor en del af de unge ikke alene kommer i job efter endt uddannelse, men også bliver i jobbene og får flere timer hen ad vejen”, siger Lene Timm.

De virksomheder, der medvirker, undrer sig over, at uddannelsen ikke bliver gjort permanent, for de vil fortsat være med, og det vil de tre kommunerne også.

”De sidste af vores elever vil være færdige i juni 2024, og kan vi ikke fortsætte, falder det fra hinanden. Med et slip på blot et år mister vi kompetencer og samarbejdsprocedurer, fordi de medarbejdere, vi samarbejder med i både kommuner og virksomheder, risikerer at blive skiftet ud. Det vil være ærgerligt og også spild af både statslige, kommunale og private midler”, siger Lene Timm.

Svært at trænge igennem til valgkampen

Uddannelseschefen håber, at det går som sidste år og igen i år, nemlig at Glad Fonden kommer i betragtning til reserven (satspuljemidler, red.), så uddannelsen kan holdes i gang.

”Vi håber også, at der kommer et politisk flertal til at beslutte, at flexuddannelsen skal gøres permanent tidligere end i 2025. Ellers kommer vi til at mangle midler til optag i 23, 24 og 25”, siger Lene Timm.

Der er ikke mange vælgere i flexuddannelsen, erkender hun. Så Glad Fonden får svært ved at trænge igennem til valgkampen. Alligevel forsøger Glad Fonden at gøre opmærksom på, at uddannelsen fortsat svæver.

”Vi har lige haft besøg af beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken fra København, og beskæftigelsesrådmand Andes Winnerskjold fra Aarhus kommer også. At de bruger tid på at møde vores elever kan vi bruge til at dokumentere, at kommunerne synes, at uddannelsen giver mening, og at der er behov for den”, siger Lene Timm og hæfter sig ved, at de to politikere kommer fra hvert sit parti, henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet.

Uddannelsen giver de unge livskvalitet

Lene Timm finder det beskæmmende, at det skal tage så lang tid at gøre uddannelsen permanent, fordi den tydeligvis er en god investering.

”De unge kommer fra fuld offentlig forsørgelse til at blive ansat i en lokal virksomhed, der mangler arbejdskraft, så de bliver delvist selvforsørgende. Men det væsentligste er den livskvalitet, uddannelsen giver. At de unge bliver så dygtige, at de får et job og tjener deres egne penge, giver selvtillid og en følelse af frihed selv at kunne bestemme”, siger Lene Timm