”Seksualitet og køn kan være vanskeligt at undervise i og tale om med unge, for det er sensitive, følsomme emner, der kan opleves private af alle parter. Som fagperson kan man være nervøs for at overtræde de unges grænser, frygte at skulle dele ud af egne erfaringer eller slet og ret mangle viden om emnet”.

Sådan skriver Sammenslutningen af Unge med Handicap, SUMH, i den håndbog til lærere, som indgår i et nyt materiale til seksualundervisning på STU, FGU og andre specialtilbud. Men alle unge har brug for at blive klogere og for trygt at kunne tale om seksualitet og køn.

”Det gælder især unge med funktionsnedsættelser, diagnoser og særlige behov. De modnes typisk langsommere end andre jævnaldrende og udforsker senere deres seksualitet og kønsidentitet. De føler sig ofte anderledes, sætter spørgsmålstegn ved deres køn og identitet og overvejer måske kønsskifte som en løsning på deres udfordringer”, fortsætter introduktionen.

Undervisningen bør spredes ud over året

Lærere og elever på STU og FGU har bidraget til udviklingen af det nye undervisningsmateriale, som SUMH står i spidsen for.

”Unge med handicap kan ikke spejle sig i de unge, som optræder på billeder og i film i almindelige materialer. Materialerne rammer heller ikke deres kognitive niveau og personlige interesser. Unge i målgruppen for STU har heller ikke de samme levede erfaringer som andre unge”, fortalte seksualitetskonsulent Sofie Krog fra SUHM til folkeskolen.dk/specialpædagogik i april sidste år. Hun har været med til at skrive og redigere lærerhåndbogen.

Derudover består pakken af undervisningsmoduler, film, en webapp og et webinar. Håndbogen og webinaret giver lærere en række redskaber og værktøjer til meningsfulde aktiviteter i deres seksualundervisning.

Modulerne er tilrettelagt, så lærere kan vælge de øvelser, som passer til deres elevgruppe. Filmene indgår i modulerne, men kan også ses uafhængigt.

”Det er vores anbefaling, at seksualundervisningen tilrettelægges jævnt hen over hele skoleåret, da materialepakken er omfattende. Det giver eleverne mulighed for at tilegne sig ny viden i et mere hensigtsmæssigt tempo fremfor at gennemgå materialet i et kompakt forløb omkring uge seks”, skriver SUMH i håndbogens indledning.

Alle elever tilhører mindst én minoritet

Et af de seks moduler handler om køn og kønsidentitet. Et emne, som årets Uge Sex-pakke fra SUMH også satte fokus på. Det skyldes, at flere elever på specialområdet typisk tilhører en seksuel- eller kønsminoritet. Studier peger for eksempel på, at 15 procent af mennesker med autisme definerer sig som transkønnede eller nonbinære.

”Som seksuel minoritet kan man opleve diskrimination, stigmatisering eller at blive gjort usynlig, fordi man ikke kan genkende sig i det, der repræsenteres i medier, film og litteratur. Det kan føre til såkaldt minoritetsstress. Det handler om det pres, man udsættes for, når man frygter at blive ekskluderet, latterliggjort eller forskelsbehandlet”, hedder det i håndbogen.

Jo flere minoritetsgrupper en person tilhører, desto større grad af minoritetsstress kan man opleve.

”På specialområdet tilhører alle elever mindst én minoritet, alene fordi de har diagnoser og funktionsnedsættelser. Nogle tilhører formodentlig flere minoritetsgrupper i kraft af deres etnicitet, religion, kønsidentitet, seksualitet eller andet. Elever på STU og FGU kan derfor opleve minoritetsstress og har typisk erfaringer med at slå sig på samfundets normer - også i tidligere seksualundervisning”.

Lærere skal være åbne og fordomsfri

Lærere behøver ikke være eksperter for at undervise i køn og kønsidentitet, fastslår materialet. Det vigtigste er at være åben og nysgerrig, lægge eventuelle egne fordomme til side og indlede en dialog med eleverne.

Det kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Derfor kan lærere begynde med at se en film, hvor Sofie Krog fra SUMH introducerer emner og tilgange i seksualundervisning på specialområdet. Også unge fortæller om deres erfaringer med og ønsker til seksualundervisning, og en lærer skitserer, hvordan hun griber opgaven an.

Efter filmen kan lærere selv eller sammen med kolleger reflektere over spørgsmålene:

• Hvilke barrierer oplever jeg/vi i seksualundervisningen? For eksempel berøringsangst, manglende viden og materialer, stor niveauspredning.
• Hvor kan jeg/vi finde den nødvendige støtte? For eksempel kollegial sparring, supervision, rådgivning, opkvalificering, lederinddragelse.
• Hvorfor er seksualundervisning vigtigt for min/vores målgruppe?
• Hvordan gør jeg/vi seksualundervisningen tilgængelig for alle deltagere?

Forslag til konkret undervisning

Konkret kan undervisningen i køn og kønsidentitet tage udgangspunkt i en film, hvor unge fortæller om, hvordan de opfatter deres køn. Derefter taler elever og lærer om filmen, så eleverne får fælles viden.

Til sidst arbejder eleverne i grupper med refleksioner over kønsidentiteter: Hvad fortæller hver af de medvirkende om at være i tvivl om sit køn? Hvad fortæller filmen om biologisk køn, og om hvad pronomener, ciskønnet, transkønnet og non-binær betyder? Og hvad fortæller den om forventninger til køn og om at skifte køn?

SUMH har udviklet undervisningsmaterialet i et samarbejde med LGBT+ Danmark, FGU:elevorganisationen Modstrøm, seksualvejleder Josephine Egestorp, som underviser på specialskoler og bosteder, og en række STU- og FGU-skoler. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har bevilget 1,2 millioner kroner til opgaven fra en pulje til at styrke seksualvejledningen på ungdomsuddannelserne, herunder STU og FGU.

Du finder undervisningsmaterialet her.