”Skolen er simpelthen hverken sjov eller meningsfuld, fordi den er for stillesiddende og boglig i ordets egentlige forstand”.

Ordene stammer fra en kronik bragt forleden i Kristeligt Dagblad og er skrevet af Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der i dag er social- og boligminister, men som de seneste knap fire år har haft ministeransvaret for folkeskolen.

Den beskrivelse bidrager ikke ligefrem til den gode stemning blandt lærerne på de sociale medier.

”Jeg har simpelthen brug for ALLE jeres gode grunde til, at vi bliver ved og ved med at være lærere i folkeskolen.… Jeg husker ikke, hvornår den sidst er blevet omtalt positivt. For slet ikke at tale om os lærere i den!”, skriver Birgitte Lund Thomsen, der er lærer og driver forlaget ’danskfaglighed’, på sin facebookside med samme navn.

”Vi gør altså vores bedste, vi er ikke ligeglade, vi skaber faktisk spændende og sjov undervisning. På TRODS af al den negative omtale”, fortsætter hun.

”Jeg bliver vanvittig af alt den kritik omkring den danske grundskole”

At dømme på kommentarsporet er Birgitte Lund Thomsen langt fra den eneste, der føler sig ramt af ministerens beskrivelse.

”Jeg bliver vanvittig af alt den kritik omkring den danske grundskole”, kommenterer en bruger, og en anden skriver:

”Hvis nu alle de politikere, der havde så travlt med at smide folkeskolen under bussen, kom ud i en 14 dages praktik, så ville den skinbarlige sandhed gå op for dem. Vi er SÅ mange, der hver dag gør vores allerbedste for at skabe og lave spændende og god undervisning, MEN når forberedelsen er kogt ned til et absolut minimum og lærerne skal lave alt muligt udover den egentlige undervisning, så bliver det ærlig talt svært”.

Enkelte kommer den tidligere undervisningsminister lidt i møde, men fremhæver, at det er politikerne selv, der er skyld i, at undervisningen bliver, som den gør.

”Altså, jeg gør mit bedste som lærer, men jeg synes samtidig, at kravene er blevet så stramme, at der ikke er tid og plads til ret meget sjovt og anderledes. Så jeg er enig i, at der er ALT for meget teori og alt for lidt praksis, men det er jo krav oppefra”, lyder en kommentar.

Rosenkrantz-Theil: Jeg giver ikke lærerne skylden

Ministre er travle mennesker og sjældent helt lette at få fat på.

Det ved de fleste journalister, og derfor er det med et spinkelt håb, da Folkeskolen skriver til Social- og Boligministeriets presseafdeling for at få en kommentar fra ministeren på kritikken.

Men inden der er gået 40 minutter, er den tidligere undervisningsminister i telefonen. Hun vil gerne nuancere sin udtalelse.

”Hvis nogen har læst det, jeg skriver, som en kritik af lærerne, så er det jo godt, at jeg får anledning til at forklare, hvad jeg mener”, indleder Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg har brug for alle jeres grunde til at blive ved med at være lærer i folkeskolen...

Sådan indleder Birgitte Lund Thomsen sit fortvivlede indlæg. Flere tog imod opfordringen:

”Politisk har vi truffet nogle valg hen over de seneste tyve år, som har gjort skolen mere og mere boglig. Så jeg opfatter det på ingen måde som lærernes skyld eller ansvar. Det er et klokkerent politisk ansvar og et problem, som lærerne har peget på i årevis”, siger hun.

Er hele skolen for kedelig?

”Den er for ubalanceret, og det er hele pointen med min kronik".

"Det betyder, at alt for stor en del af eleverne keder sig i skolen, og det er præcis det, som lærerstanden har peget på, siden man indførte fælles mål. Når man laver så stram en styring af skolen og opsætter knap 4.000 mål for, hvad man skal nå at gennemgå, så bliver der en række skal-opgaver i stedet for den undervisning, som man ville kunne levere, hvis vi politikere ellers holdt snitterne for os selv og lod lærerne gøre det, de er bedst til, nemlig at undervise”, siger hun.

Skolen er desuden blevet for teoretisk, mener ministeren, og balancen skal genoprettes ved at have mere fokus på de praktiske/kreative fag og et mere bredt ideal for dannelse og uddannelse, end der er i dag.

”Det er det, jeg sigter til med de linjer, jeg skriver”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Politikere tæsker på skolens ry: ”Undervisningen er død og instrumentaliseret”

Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke den eneste politiker, der giver folkeskolen nogle drag over nakken i forsøget på at bane vejen for en ny skolepolitisk dagsorden.

I et indlæg i Jyllands-Posten sidste måned skrev Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører Lotte Rod blandt andet:

”Problemet er, at alt for meget af undervisningen er instrumentaliseret og død", skrev Lotte Rod med en efterfølgende årsagsforklaring:

"Dels fordi politikere gennem mange år har sparet så massivt på skolen, at lærerne hverken har tid eller materialer til at lave undervisning, der rører eleverne. Dels fordi politikere har tvunget målstyring, nationale test, lange skoledage, omfattende eksamenskrav og digitale platforme ned over skolerne oppefra. Eleverne går simpelthen død i at sidde time efter time bag en skærm og løse den ene ensudseende opgave efter den anden. De kan ikke mærke stoffet eller fællesskabet”.

Indlægget var en kommentar til siddende børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der også har argumenteret for, at skolen er for teoretisk for især nogle af drengene, der ifølge ham finder det ”røvkedeligt at gå i skole”.

I går udtalte han desuden i en artikel i Dagbladet Information, at:

"For mange er skolen noget mærkeligt noget, som de har svært ved se meningen med. Derfor skal vi passe på med, at vi ikke får en skole kun for de børn, som i forvejen godt kan lide at gå i skole".

Han understreger dog straks efter, at det teoretiske fokus ikke er lærernes fejl og siger:

"Jeg tror faktisk, at vi har ansatte i den danske folkeskole, der er i stand til at gøre undervisningen langt mere anvendelsesorienteret og interessant for flere børn", siger han.

Rosenkrantz-Theil: Jeg taler ikke skolen ned

Det negative billede af folkeskolen, som de politiske udmeldinger skaber, bekymrer Birgitte Lund Thomsen. I sit opslag på Facebook, skriver hun.

”Hvad skal vi sige til vores døtre og sønner, der læser til lærer pt? Hvordan skal vi fortsat overbevise dem om, at de får et godt arbejdsliv i folkeskolen? Jeg er trist. Rigtig oprigtig ked af det over overskrifter som de her. Tak for mistillid!”, skriver hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil mener dog ikke, at hun taler skolen ned i sin kronik.

Kan du genkende, at skolen nogle gange - måske i en god mening - bliver talt ned, så man får et billede af, at alt er dårligt, selvom en masse lærere har gjort sig umage for at få det til at fungere, indenfor de rammer de har?

”Jeg opfatter ikke, at det er det, jeg gør. Jeg opfatter tværtimod, at jeg tager den kritik af blandt andet fælles mål, som lærerne er kommet med alvorligt, med dét jeg siger her”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Gør det ikke indtryk på dig, at nogle lærere opfatter, at det er dét du gør?

”Jeg ville jo ikke lave det her interview, hvis ikke det gjorde indtryk på mig".

"Jeg synes, at det er en god anledning til at få fortalt, hvad det er jeg mener, med det, jeg siger. Og jeg tror, at det er noget, som langt de fleste lærere kan genkende”, siger hun.