Manglende tid, frihed og fysiske forhold på skolerne.

Det er de tre ting, der ifølge lærerformand Gordon Ørskov Madsen står mest i vejen for en mere praksisnær undervisning i folkeskolen.

"Lærerne vil gerne lave de fede, varierede undervisningsforløb, der får børnene væk fra stole og skærme og ned i værkstederne eller ud i verden. Men det tager længere tid at planlægge undervisning, hvor eleverne løser problemer fra virkeligheden eller skaber produkter, end det gør at downloade et færdigt undervisningsforløb", siger Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.

Ifølge lærerformanden er der brug for gode fysiske forhold på skolerne, at lærerne skal have større frihed til at vælge undervisningsformer og -materialer, og at der skal være tid til at forberede den motiverende undervisning.

"Det er vigtigt, at politikerne forstår barriererne og handler på dem. Skal vi skabe en bedre skole, der får flere unge godt videre i livet, kommer det til at kræve investeringer i folkeskolen. Skal vi have flere unge til at se lyset i kokkefaget, går det ikke, at der kun er råd til pasta i madkundskab", siger han.

71 procent af lærerne vurderer i en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, at en mere praksisnær undervisning i folkeskolen kan øge elevernes motivation.

Men 78 procent af lærerne svarer også, at de oplever udfordringer med manglende forberedelsestid til at tilrettelægge praksisfaglig undervisning.

Hver anden svarer, at manglende faciliteter er en udfordring, mens hver fjerde svarer, at prøver og kompetencemål er en udfordring for at planlægge en praksisfaglig undervisning.