Jette Lenz er ikke i tvivl. Skoleverdenen har behov for Pædagogisk Psykologisk Forening, som hun står i spidsen for.

”Før 2012 blev 15 til 20 procent af børnene indstillet til specialundervisning. Så kom inklusionsloven, som fik mange kommuner til at satse på forebyggende tiltag. Alligevel ser vi de samme udfordringer for omkring 15 procent af eleverne. Det viser, at vi skal se på, hvordan vi kan ændre praksis og udvikle inklusion”.

Pædagogisk Psykologisk Forening optager medlemmer, som arbejder i PPR med en baggrund som cand. pæd. psyk., cand. psyk., kandidat i pædagogisk psykologi eller i læring og socialpsykologi. 

Det er foreningens eksistensberettigelse, at den har en tilgang til pædagogik og er tæt på den pædagogiske praksis, understreger Jette Lentz.

”Det er pædagogik, didaktik, relationer og de dynamikker, der omgiver børnene, som påvirker dem. Derfor kan det bruges til at skabe bedre betingelser for dem. Vi skal lave forandringer sammen med skolerne, og vi tilbyder kompetenceudvikling til vores medlemmer, så de kan understøtte, at der sker forandringer. Ikke blot for børnene individuelt og gruppevis, men også på skolernes organisatoriske niveau”.

Fagligt grundlag nuancerer debatten

Foreningens ærinde er at gå i dybden med den pædagogisk psykologiske faglighed, uddyber Tine Nygaard Frisk fra bestyrelsen. Hun er selv kandidat i pædagogisk psykologi og arbejder i PPR Aarhus.

”Vi kan nuancere debatten, fordi vi diskuterer ud fra en faglighed. I disse år er der fokus på tværfagligt arbejde, og det skal vi facilitere fra PPR. Det understøtter vores forening”, siger hun.

Pernille Dorph fra PPR Rødovre er næstformand, kasserer og sekretær i Pædagogisk Psykologisk Forening.

”Vi understøtter med faglige vinkler på inklusion. Det er et område med blæst, fordi nogle synes, at inklusion er det værste, der er sket, mens andre mener, at det er det bedste. Det er rart for vores medlemmer at have nogle at støtte sig op ad ud fra et fagligt grundlag fremfør følelser”, siger hun.

Tidsskrift holder medlemmerne ajour

Fire gange om året udgiver foreningen Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift med artikler af forskere på børne- og ungeområdet og af praktikere fra PPR. Tidskriftet sendes til medlemmerne og kan desuden købes som abonnement eller enkeltnumre.

”Vi holder læserne ajour med den nyeste praksisforskning på børne- og ungeområdet. Vi har udviklet tidsskriftet til at være mere temabaseret med øget fokus på praksis og pædagogisk psykologi, så vores medlemmer kan få øget deres kompetencer. Som forening har vi også et internationalt udsyn. Vi arbejder især sammen med det skotske PPR, som har reduceret segregeringen ved at gå ind i skolernes praksis fremfor at teste et stort antal børn og skrive en masse udredninger”, siger Jette Lentz.

PPR-medarbejdernes daglige arbejde handler om at få driften til at køre, men for at kunne samarbejde med skole- og dagtilbudsledere om at udvikle skole og institution har de behov for at fordybe sig en gang i mellem.

”Der kommer hele tiden nye forskningsprojekter, men vores medlemmer har begrænset tid til at fordybe sig i arbejdstiden. Her kommer tidsskriftet dem til hjælp”, siger Tina Nygaard Frisk.

Ved siden af tidsskriftet udkommer PPF-Nyt tre gange årligt med nyt til medlemmerne om politikker, nye tilgange i PPR og skole og PPR- konferencer.

God respons på dannelse af netværk

Pædagogisk Psykologisk Forening tilbyder et årligt medlemskursus på to en halv dag i marts med oplæg fra undervisere indenfor PPR og pædagogisk psykologi. Dertil kommer en temadag henholdsvis på Sjælland og i Jylland med faglige oplæg, dialog med formanden og drøftelser om foreningens mission og indsatser.

På tværs af de faglige foreninger med en samarbejdsaftale med DLF svarer 32 procent af medlemmerne i en undersøgelse i fagbladet Folkeskolen, at de vægter medlemskabet for at få efteruddannelse og kursustilbud. Præcis derfor er mange medlem af Pædagogisk Psykologisk Forening, vurderer Jette Lentz.

”De ønsker at holde sig opdaterede på faget gennem vores kurser og tidsskrift”, siger hun.

Alligevel er der sket en forandring, fortæller Pernille Dorph.

”For 20 år siden skulle alle med til vores temadage. På et tidspunkt var vi helt nede på 40 deltagere, men nu samler vi 100-150, og i marts i år var vi oppe på over 200 deltagere fra hele landet”.

Der er også sket en forandring i årskurserne. De to seneste gange har bestyrelsen gjort meget ud af at skabe mulighed for at danne netværk.

”Det har vi fået god respons på. Vi har blik for, at man i hele landet bevæger sig i retning af mere forebyggelse, og vi kan bidrage til, at der bliver skabt netværk på tværs af kommunerne”, siger Tine Nygaard Frisk.

Færre lærere blandt medlemmerne

Oprindeligt var Pædagogisk Psykologisk Forening for skolepsykologer med en baggrund som lærere. Indtil 2020 hed foreningen således Pædagogiske Psykologers Forening. Men mange af dem er gået på pension. I stedet har universitetsuddannede cand. psyk’ere taget over i PPR og i foreningen.

”Vi er blevet færre lærere i foreningen. Det har været et vilkår, siden uddannelsen til cand. pæd. psyk. blev nedlagt i 2004.  Vi har flest medlemmer i dag med en cand. psyk. uddannelse. Vi har også nogle kandidater i pædagogisk psykologi, idet vi for fire år siden åbnede for, at de kan blive medlemmer, så nu er vi en forening for hele PPR”, siger Jette Lentz.

Alligevel er medlemstallet på ti år faldet fra 537 til i dag 184.

”Det er ikke kun vores forening, som har det svært. Før i tiden stod der en gejst om alle mulige foreninger, men de unge prioriterer anderledes. Vi er også præget af, at nyuddannede måske kun arbejder i PPR i et par år, inden de søger videre i karrieren. Det er vigtigt, at vi skaber gode betingelser for at arbejde i PPR, så vi holder fast i de unge”, siger Jette Lentz.

Flagskib har en dobbelteffekt

Selvfølgelig bekymrer nedgangen i medlemstallet, men bestyrelsen er optimistisk.

”Vi har planer for, hvordan vi kan få flere med. Vi har allerede udvidet med, hvem der kan blive medlem, og vi laver reklame for foreningen på universiteterne. Det har vi aldrig gjort før”, siger kasserer Pernille Dorph.

Det er dog ikke let, tilføjer Tina Nygaard Frisk, som har præsenteret foreningens arbejde og tidsskrift på DPU.

”De studerende spørger: ’Hvad koster det?’ I et lille budget kan det være et valg mellem os og Netflix”, oplever hun.

Et medlemskab svinger fra 672 kroner om året for studerende og pensionister over knap 1.100 kroner for cand. psyk’er til 1.500 kroner for cand. pæd. psyk’er, som DLF har forhandlingsret for.

Tidsskriftet, som er et af foreningens flagskibe, har den dobbelteffekt, at det kan tiltrække medlemmer, mens andre undlader at melde sig ind, fordi deres arbejdsplads abonnerer på det. 

Men man kan spørge, om antallet af medlemmer altid er afgørende, mener Jette Lentz.

”Der afgørende er, at der bliver lyttet til os. Vi samarbejder med KL, Skolelederforeningen, Undervisningsministeriet, Dansk Psykolog Forening, DPU og DLF. Vi er kendte og bliver blandt andet spurgt, om vi vil være med i arbejdsgrupper. Vi vil gerne være flere, og vi kan forhåbentlig tiltrække nogle, når vi får en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger”, sige hun.

Udviklingen af skolen motiverer

Jette Lentz har siddet i bestyrelsen i snart 15 år.

”Så vidt jeg husker, blev jeg valgt ind i 2010. Som læreruddannet er det vigtigt for mig, at vi har medarbejdere med kendskab til skolen i PPR, så PPR kan være med til at udvikle lærernes undervisning ved at se på, hvad der kan forandres i rutiner, strukturer og fagdidaktik, så alle børn kan lykkes. Min motivation er at skabe bedre muligheder for at udbrede et resursepræget børnesyn”, fortæller Jette Lentz, der blev valgt til foreningens forperson i 2020.

Pernille Dorph fra Rødovre har været i bestyrelsen i 10-12 år.

”Jeg gør det både for at få indflydelse og for at være med i et fagligt fællesskab. Vi har mange spændende diskussioner i bestyrelsen”, uddyber hun.

Tina Nygaard Frisk er i gang med sin anden valgperiode.

”I PPR er vi afhængige af de lærere og pædagoger, som skal understøtte børnene. Derfor er jeg engageret i, hvordan vi skaber et samarbejde, hvor vi sammen hjælper forandringerne på vej. Selv om vi er en lille forening, kan vi godt deltage og blive hørt”, siger hun.

Godt at tale med andre foreninger

Pædagogisk Psykologisk Forening er med i Samrådet i DLF. Det et organ, som skal styrke samarbejdet mellem de faglige foreninger, som primært arbejder på det specialpædagogiske område.

De andre medlemmer er Læsekonsulenternes Landsforening, Danmarks Specialpædagogiske Forening og Logopædisk Forum, mens hovedstyrelsen i DLF er repræsenteret ved Sanne Weisbjerg Vilstrup, som også er formand for logopæderne.

Det er godt for Pædagogisk Psykologisk Forening at tilbringe tid sammen med andre med en pædagogisk tilgang, mener Jette Lentz.

”Vi har haft et godt samarbejde i mange år og har tillid til hinanden. DLF er en indflydelsesrig forening, så det er vigtigt, at vi klæder DLF på til at få vores synspunkter igennem”, siger Jette Lentz.

Pædagogisk Psykologisk Forening har eksisteret siden 1945 og kan således fejre 80 års fødselsdag til næste år. Tidligere var foreningens navn Foreningen af Skolepsykologer.