Spørg dine elever i udskolingen, om navnet Malene Sølvsten
siger dem noget, og flere vil sandsynligvis nikke en nakkehvirvel eller
to af led.
I 2016 udkom den populære forfatter med første bind af fantasytrilogien 'Ravnenes hvisken', som siden har ligget i toppen af hitlisterne, når det kommer
til ungdomsbøger.
Nu er hun klar med en ny bog med titlen 'Spående vølve', og ligesom i Ravnenes Hvisken spiller nordisk mytologi en vigtig rolle.
Men modsat i forfatterens tidligere bøger er myterne fra nordisk mytologi
denne gang selve omdrejningspunktet.
I bogen følger læseren vølven Hejd, der
for at redde sin lillebror Gisle skal genfortælle ni af de mest kendte myter
fra nordisk mytologi for selveste Odin. Og det i en noget anden version, end man tidligere har hørt dem.
”I mine tidligere bøger har jeg refereret til myterne, men der
har også været en krimigåde, min hovedperson har skulle løse i vores tids Nordjylland. Og jeg har
bevidst valgt en hovedperson, der ikke gider at have forklaringer”, siger
Malene Sølvsten.
”Så jeg har haft virkelig meget i rygsækken, som jeg aldrig
har fået lov at skrive om, fordi min hovedperson ikke gad høre på det. Visionen
med den nye bog er i højere grad at komme ind i maven på de karakterer, vi
tror, vi kender”.
Malene Sølvsten har selv været tilbage i kilderne for at
finde et mere nuanceret billede af Freja, Thor, Loke Odin og de andre kendte
figurer fra den nordiske mytologi. Men hun måtte give fortabt. Og så nåede hun
til den konklusion, at hun selv måtte lave det:
”Jeg tog myterne én for én og begyndte at skrive karaktererne
frem. Det var sværere, end jeg troede, fordi jeg fandt ud af, at jeg jo også
har en masse bias og forudindtagede meninger. Det tog for eksempel mange forsøg
at skrive en Thor frem, som ikke er en bøvet slagsbror, som jo er den version,
vi alle sammen kender”.
Vølven var en succesfulde erhvervskvinde
Hvad der startede som en form for kollage, hvor myterne
dukkede op én efter én blev efterhånden samlet til et sammenhængende narrativ,
da det gik op for forfatteren, at hun kunne bruge en karakter fra 'Ravnenes
hvisken', vølven Hejd, til at skabe en rammefortælling.
Er der noget ved vølven som figur, du synes er interessant?
Eller er det tilfældigt, det lige blev hende, der kunne binde det sammen?
”Jeg er meget fascineret af vølven, som jeg plejer at
sige var de første kvindelige erhvervsdrivende. Man hører ofte, at det
er et helt andet kvindeligt erhverv, der var det første, men det tror jeg ikke
på”.
”Vølven er en rigtig figur, man kender fra både arkæologien og historiske kilder. I islandske sagaer er det beskrevet, at vølven havde en masse andre
kvinder ansat, og så kom de ud til gårdene og blandt andet uddrev spøgelser og kom
med profetier”.
”Vølven var en rejsende kultleder, der fik det bedste sæde,
fik masser af mad og penge. Det var en magtfuld person, man var bange for og
respekterede. Jeg tror, at kvinderne har været enormt magtfulde i rollen som præster".
Visionen med bogen er at ”komme ind i maven" på karaktererne
i den nordiske mytologi, siger du. Hvorfor synes du, det er vigtigt at få lagt
det lag på?
”Man kan gå helt tilbage til vikingetiden og se, at den nordiske mytologi er blevet genopundet af hver generation,
siden myterne oprindeligt blev fortalt".
"I starten er de rent mundtlige overleveringer, og de skrives først ned i 1200-tallet, hvor de naturligvis bliver præget af et kristent syn".
"Under den store nationalromatiske bølge i 1800-tallet bliver det også hevet frem og genfortalt med et meget nationalistisk islæt, hvor krigerne fik en meget fremtrædende rolle".
"Og i dag tror jeg, mange har et billede af, at
den rigtige Thor har rødt pagehår, har en hammer, er glad for at slås og er
lidt dum. Og det er jo fordi, vi tænker Thor, som vi for eksempel har
fået ham beskrevet i Peter Madsens fantastiske 'Valhalla'-tegneserier".
"Så vores billede
af, hvordan Thor, Freja og Odin er, kan stamme så sent som fra 1980’erne. Men ingen ved reelt, hvordan man i oldtiden har fortalt
Freja, Thor, Odin eller Loke. For det er ikke skrevet ned".
”Derfor mener jeg, der er rum for en vis fortolkning. Jeg
har læst versioner hele vejen op igennem historien, og jeg elsker dem alle
sammen. Men det slog mig også, hvor meget moralen har ændret sig".
"For 30 år siden
storgrinede vi for eksempel af Thors brudefærd, hvor en mand render rundt i
kjole. I dag er der sket et paradigmeskifte, hvor min søn på 14 år overhovedet
ikke synes, at det er sjovt”.
”Handlingen er den samme, og det er temaerne - vrede, forelskelse, bekymring for sine børn, krig - også. Jeg har bare lavet moralen om. Og det er jeg ikke den første, der gør. Og jeg kan gøre det og samtidig være tro mod de oprindelige myter, for ingen ved, hvordan figurernes indre følelsesliv har været oprindeligt”.
"Jeg er så bange
for, at de nordiske myter bliver glemt, og at der i hver generation er en fare for, at det
sker, hvis ikke de bliver genfortalt. Så det forsøger jeg at gøre mit til. Vores børn gider jo ikke at læse de
versioner, der ligger fra 1980’erne”.
Blodig alvor
Dine bøger indeholder nogle meget udpenslede og voldsomme scener. Det er en noget mere barsk version af nordisk mytologi, end
man kender den fra 'Valhalla'. Hvorfor?
”Det var et ekstremt barsk samfund. Man var barsk ved hinanden,
man var barsk kønnene imellem, man var barsk ved dem, der var anderledes end en
selv. Og det afspejler sig tydeligt i mytologien”.
”Og så har jeg selv – helt personligt – en meget
splattet humor og tankegang. Jeg har lavet sminke på splatterfilm og læser og
ser selv rigtig mange bøger og tv-serier med godt med splattereffekter. Så det
er nok også min egen smag, der er afspejlet”.
Hvorfor tror du, det har så stor genklang hos de unge?
”Jeg giver den jo fuld skrald både med vold, romantik og
venskaber. Jeg tænker ikke på unge mennesker som nogen, der er særlig glade for
vold. Jeg tror bare, de godt kan lide en historie, der tager dem med i rutschebanen,
når det kommer til hele følelsesregisteret”.
Men det er en noget anden nordisk mytologi, end den de bliver introduceret til i religionsundervisningen, hvor det jo ligger i de mindste klasser...
”Ja, og det er en skam. Der har i mange generationer været en tendens til, at man
tænker mytologien som børnehistorier. Nærmest en slags eventyr”.
”Men når man tager en myte som den om Odin, der mister sit
øje ved Mimers brønd, så er den jo vanvittig barsk. Det er ikke noget, jeg har
fundet på. Det er i kilderne”.
”Så jeg vil gerne opponere mod ideen om, at nordisk mytologi
er børnehistorier. Den ide gør også, at man nærmest skal forsvare, at man ikke
er gået i barndom, hvis man fortæller, at man læser den som voksen”.
”Det er et kardinalpunkt for mig, at myterne ikke skal være noget,
man slipper i femte klasse, og derfra er de at anse som historier for små børn.
Det er vores arvegods her i Norden. Vi kan lære rigtig meget om vores forfædre
ved at læse dem. Hvad har de tænkt, følt, bekymret sig om og grinet af. Det er
lige for næsen af os”.
Mytologi generelt er ret hot at skrive om i øjeblikket.
Rick Riordans ungdomsbøger om både græsk, romersk og nordisk mytologi topper
diverse bestseller-lister. Hvorfor tror du, interessen er så stor?
”Myterne er forfinet over århundreder. Tænk på de sindssygt
dygtige skjalde, der levede af at rejse rundt og tryllebinde publikum med de
her historier, som udelukkende er blevet overleveret mundtligt”.
”Myterne er simpelthen så gode historier. Og man er snotdum,
hvis man ikke kigger på dem som forfatter og lærer af dem. Fortælleteknisk er
de på et vanvittigt niveau”.
”Og så går de temaer, de beskæftiger sig med, aldrig af
mode. Hvad sker der, når vi dør? Det tænker vi jo stadig over. Og når man går til
myterne, går man til moderkilden”.
”Religion generelt kan bruges til rigtig meget som filosofi
- om man tror på en eller flere guder eller ej. Det føles mærkeligt, at der
ikke skulle være andet formål med, at vi er her, end at vi skal rende rundt som
en midlertidig klat atomer”.
”Der er en masse filosofi i myterne, vi stadig den dag i dag
kan bruge til at tænke over, hvorfor og hvordan vi er til som mennesker”.
'Spående vølve' udkom den 1. februar på Gyldendal.
