Fra køkkenet i huset på den rolige villavej i Valby går man via en stejl trappe ned i kælderen til Kenneth Bøgh Andersens kontor.

Det er her populære værker hos børn og unge som Den faldne djævel og Antboy-serien er blevet til.

På den hyldemeter, der er lettest at nå fra bordet, står der J.M. Thiele og Evald Tang Kristensen på ryggen af bøgerne.

De er ophavsmænd til de omfangsrige værker om danske sagnvæsner, som har været brugt flittigt i forfatterens arbejde med det seneste værk, Felix og Åmanden, der udkommer både som bog og som tv-serie op til Halloween.

Historien handler om en dreng, 12-årige Felix, der på en ekskursion på Nationalmuseet sammen med sin klassekammerat Sif finder en hemmelig kælder, hvor museet opbevarer genstande relateret til danske sagnmonstre.

Et varulvekranie fra Sønderjylland. En lindorm. Et basiliskæg. Og ikke mindst en åmands fløjte, som Felix ved et uheld får med hjem.

Da Felix blæser i den, opdager han, at han kan hypnotisere sin plageånd Tommy, ligesom Åmanden ifølge sagnet kunne hypnotisere folk til at drukne i åer og søer. Men samtidig vækker han Åmanden til live efter 143 års dvale.

Og da Åmanden som bekendt kræver et menneskeliv hvert år, må han sammen med Sif forsøge at stoppe ham.

At vække de danske sagnmonstre til live er også – i overført betydning – en af ambitionerne for Kenneth Bøgh Andersen med Felix og Åmanden.

”Jeg tror, der er mange, der ikke er klar over, at vi har så rig en sagnmonster-kultur i Danmark. Og at det er noget, man reelt har troet på for ikke så forfærdelig længe siden”, siger forfatteren og tilføjer:

”Jeg synes, det er en fascinerende tanke, at da Nationalmuseet blev bygget for 250 år siden, har der været en udbredt tro på sagnmonstre i befolkningen”.

Repræsenterer naturen

At væsenerne har været en meget konkret del af hverdagen, fremgår tydeligt, når man bladrer i opslagsværkerne. Her er et utal af regler og oprindelsesmyter.

Maren bliver for eksempel til, hvis en gravid kvinde vil slippe med en let fødsel og derfor kryber tre gange igennem fosterhinden fra et føl en torsdag ved fuldmåne.

Men man kan også læse utallige anvisninger til, hvordan man kan få gavn af diverse væsener. For eksempel kan man blive i stand til at se, om en ko er med kalv eller ej, ved at smøre fedtet fra en lindorm i øjet, lyder det.

”Myterne er meget bundet op på bondesamfundet. Og det er interessant, at det er væsener, man skal passe på, men som man også kan arbejde sammen med. Det giver til en start Felix en enorm magt at få Åmandens evner, men han er også enormt farlig”, siger Kenneth Bøgh Andersen og tilføjer:

”Der er en myriade af væsener i den danske sagnkultur, som gør meget forskellige ting. Men i bund og grund repræsenterer de jo naturen. Den kan være farlig, men den kan også være et meget givende sted. Man skal både værne om den, men også tage sig i agt for den”.

Når sommer bliver til efterår mærker man naturen på en anden måde, når tågen breder sig og mørket kommer tidligere, og derfor passer de danske sagnmonstre som fod i hose til Halloween, påpeger Kenneth Bøgh Andersen.

Ideen med tv-serien Felix og Åmanden er at lave en Halloween-historie som en pendant til den klassiske julekalender. Men det er ikke en kalenderfortælling, og Halloween er udgangspunkt snarere end omdrejningspunkt, understreger Kenneth Bøgh Andersen.

”Halloween har en tendens til bare at skulle være så bloddryppende som muligt, og jeg har ikke lavet en splattergyser. Gyset er der, selvfølgelig. Det er jo et uhyre, de er oppe imod. Åmanden er et af de allerfarligste væsener, som man virkelig skal tage sig i agt for”, siger han og tilføjer:

”Men noget af det uhyggelige ved Åmanden i min version er, at han, når han bevæger sig op af vandet, er iklædt en kutte af visne blade, og man derfor ikke rigtig ved, hvordan han ser ud . Han er lidt en kontrast til det overdrevent bloddryppende, man gerne ser ved Halloween”.

En federe fastelavn

Dermed ikke sagt, at Kenneth Bøgh Andersen hører til den skole, der afskriver Halloween som en importeret og kommercialiseret amerikansk tradition, der helst skal forbigås i tavshed.

Faktisk har han været misundelig på traditionen, siden han så Steven Spielbergs ikoniske film ET som barn.

”Der er en scene i bogen, hvor Felix’ far og naboen prøver at overgå hinanden i at pynte deres huse. Den eskaleringskultur er også en del af Halloween. Men hver gang, jeg som barn og ung stødte på Halloween i film og tv-serier, tænkte jeg, at det var en federe udgave af fastelavn”, siger Kenneth Bøgh Andersen.

”Tidspunktet på året gør sammen med temaet dagen til en markering af en mørkere tids komme. Og så er det altså bare sjovere at være klædt ud om efteråret end til fastelavn, hvor det er koldt og vådt, og man alligevel skal have flyverdragten uden på kostumet”.

Særligt var den unge Kenneth Bøgh Andersen dog misundelig på, at man satte en dag af til at fejre uhyggen.

”Fastelavn stikker lidt i alle retninger. Nogen er prinsesser, andre er jordbær og nogle tredje er robotter. Der er noget enormt æstetisk over Halloween på grund af det fælles tema. Skeletterne, kranierne og uhyggen. Måden det præsenteres på. Det bliver en slags fejring af overgangen fra sommer til efterår”, siger han.

Men selv om han er godt tilfreds med, at selve traditionen i løbet af de seneste år er blevet importeret fra over there, så hans egne børn kan få glæde af den, vil han gerne slå et slag for de danske sagnvæsner.

”Vi behøver slet ikke importere zombier og gespenster fra den anden side af Atlanten. Vi har en myriade af uhyggelige sagnmonstre, der har været i Danmark i århundreder”, siger han.

Varulve uden glimmer og glitter

Kenneth Bøgh Andersen er selv uddannet lærer. Det er derfor nærliggende at spørge ham, hvordan han selv ville bruge Felix og Åmanden i undervisningen. Forfatteren holder en kort tænkepause.

”Forhåbentlig kan den bruges som en historie i sig selv. Men også til at tage hul på snakken om, at vi har en rig sagn- og monsterkultur i Danmark, som jeg tænker, at mange af eleverne ikke kender til”, siger han.

”De kender varulve fra Twilight og en basilisk fra Harry Potter. Men de kan opdage, at de har været lige her i Danmark. Og at vi har vores helt egne oprindelsesmyter og regler for at omgås dem, end man kender fra amerikanske film”, siger Kenneth Bøgh Andersen og peger ud ad kældervinduet:

”Og de har været meget virkelige for folk. Der ligger en å lige hernede, og der har Åmanden måske siddet og spillet på sit instrument. Hvis man kom forbi, var det måske det sidste, man nogensinde ville høre ”.

Desuden er det en pointe, at sagnmonstrene ikke forsvandt med kristendommens indtog, men at de to ting i mange år eksisterede side om side, påpeger forfatteren.

”Ifølge savnet snor lindormen sig rundt om kirker og forsøger at knuse dem. Der opstår bønner, der går ud på at bede om beskyttelse mod de her væsner. Indtil 1800-tallet eksisterer tro og overtro i bedste velgående side om side”.

Desuden er det oplagt at gribe fat i oprindelsesmyterne, ikke bare for de danske sagnmonstre, men også for Halloween med alt hvad dertil hører.

”Der er for eksempel forskellige forklaringer på, hvor selve symbolet på Halloween, græskarlanternen, stammer fra. Blandt andet fordi Hollywood bestemt ikke er for fine til at opfinde deres egne versioner”, siger Kenneth Bøgh Andersen.

Endelig kan man bruge bogen og tv-serien til at behandle, hvordan virkemidler, der skal skabe uhygge og gys, fungerer henholdsvis på skrift og på film. Det har Kenneth Bøgh Andersen selv gjort sig erfaringer med i arbejdet med bogen og manuskriptet til tv-serien.

”Jeg har blandt andet måttet tage højde for, at monstrene skal se realistiske ud på film inden for et dansk budget. Derfor har jeg sorteret en del af dem fra”, siger han og peger hen på hyldemeteren J.M Thiele og Evald Tang Kristensens opslagsværker:

”Men der er stadig masser at tage af, hvis vi skal lave en sæson to…”

Felix og Åmanden er lavet i samarbejde med Nationalmuseet og YouSee. Bogen udkommer på Gyldendal den 29. september. Tv-serien har premiere på YouSee den 3. oktober og kan senere på måneden ses på Blockbuster.