Konferencen, arrangeret af Forlaget Matematik og DPU, fik med professor Mogens Niss' ord i høj grad karakter af en domstol, hvor der blev angrebet, forsvaret og i nogen grad dømt.

Og han var altså klar til at dømme så langt som til, at Pisa-opgaverne ikke i tiltrækkelig grad er lige svære på tværs af landegrænser til, at man lever op til den statistiske, såkaldte Rasch-model, som er en forudsætning for, at man kan rangliste landene efter deres Pisa-score.

Men ranglisterne er heller ikke formålet med Pisa, lød det fra nogle af forfatterne til de danske Pisa-rapporter, leder af Pisa-konsoritet Hans Hummelgaard, Kora, og lektor i matematikdidaktik Lena Lindenskov.

Pisa: Danske 15-årige føler sig pressede af skolekravene

Hans Hummelgaard fremlagde de mange muligheder, som ligger i den offentligt tilgængelige Pisa-database, for at sammenholde elevernes besvarelser om alle mulige forskellige forhold med deres Pisa-score på tværs af landene. Han viste, hvordan den pjækkedag som 18 procent af de danske 15-årige har svaret, at de har holdt i løbet af to uger, og som gav anledning til stor debat om danske elevers fravær, faktisk ligger under OECD-gennemsnittet og under fx finske unges pjækkeri. Og han fortalte, hvordan forskellen på elevernes score afhængig af deres socioøkonomiske baggrund svarer til cirka to års læring.

Pisa: Elevernes sociale baggrund betyder mindre

'Farligt at tage for gode varer'

Men det fik matematikforsker og mangeårig pisa-kritiker Inge Henningsen på banen:

"Det må være vigtigt at få fjernet ideen om, at man kan behandle 70 lande på én gang i den type spørgeskemaer - man kan ikke tro på, at 15-årige opfatter spørgsmålene på samme måde på tværs af så forskellige lande", sgde hun og fremhævede, at de 15-årige i Kasakhstan har angivet deres forældres uddannelseslængde højere end de franske unge, og at Danmark og Holland ligger henholdsvis næstsidst og sidst i de 15-åriges bedømmelse af antallet af digtsamlinger i reolen derhjemme. 

"Det er meget farligt at tage den slags baggrundsvariabler for gode varer", mente hun.

Anmeldelse: Og Pisa er ikke en by i Italien… 

Kontorchef i Danmarks Statistik Survey, der er en del af Pisa-konsortiet, Peter Linde, appellerede ligesom Mogens Niss til en konstruktiv dialog:

"Det er vigtigt hele tiden at udvikle sine styringsredskaber - en gang havde man ikke ure", sagde han og frabad sig at blive kaldt Pisa-tilhænger.

"Hvis jeg havde arbejdet med Timss, havde jeg også tilstræbt at gøre den til den bedst mulige undersøgelse".

Pisa-konsortiets leder Hans Hummelgaard understregede, at man har eksperter i socioøkonomisk baggrund og social arv i hvert enkelt land til at arbejde med spørgeskemaerne med henblik på bedst muligt at sikre, at de 15-årige forstår, hvad de bliver spurgt om.

Forsker: Pisa giver ikke svaret på, om vi får god nok skole for pengene 

Kommercielle interesser

Men konferencen var ikke kun en diskussion mellem forskere. Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj havde helt uvant fået lov at stå på talerstolen frem for bare at få to minutter i en paneldebat. Heller ikke han vil kaldes Pisa-modstander - han mener både, lærere og politikere har brug for måling af, hvad der sker i skolen.

"Men hvis kritikerne har bare en snert af ret, er det måske ikke Pisa, der er det rigtige. Måske er Timss og Pirls mere frigjorte af kommercielle og politiske interesser?", foreslog han.

Jakob Sølvhøj understregede sin lægmandsbaggrund, men var meget bekymret over, at Pisa dels er initieret af OECD, der traditionelt har stået for en økonomisk politik af Reagan/Thatcher-typen, dels håndteres af den store multinationale uddannelseskoncern Pearson, som har en økonomisk interesse i at overbevise lande verden over om behovet for sine produkter.

Uddannelse er en global kæmpeforretning

Læseforskeren Jan Mejding, der var med ved udarbejdelsen af læseopgaverne i de første Pisa-runder, beroligede med, at han i hvert fald ikke dengang oplevede nogen politisk eller kommerciel agenda i det framework, som læeopgaveforfatterne fik fra OECD's Pisa-kontor.

"Og der var faktisk en vis sammenhæng, sådan at jeg vurderede, at de unge, der kun kunne løse de letteste opgaver, i hvert fald ville få det svært i deres videre uddannelse".

Skoleleder om Pisa-forsøgstest: Man mister lidt respekten for systemet