Danmarks Statistik er allerede nu i gang med en forundersøgelse forud for Pisa-undersøgelsen i 2018. Omkring 50 elever på hver af de udvalgte 48 skoler deltager.

"Forundersøgelsen er næsten vigtigere end hovedundersøgelsen, for det er her, man kan påvirke hovedundersøgelsen og sikre, den tager højde for nationale danske forhold", fortæller kontorchef i Danmarks Statistik Peter Linde.  "Derfor er det så vigtigt, at alle skolerne kontakter Danmarks Statistik om deres erfaringer, så vi kan bringe dem videre". 

For Mogens Hansen, der er viceskoleinspektør på Gråsten Skole, har erfaringerne ikke været ret gode.

Forsker: Pisa giver ikke svaret på, om vi får god nok skole for pengene

"Jeg kunne lige så godt have skrevet 100"

Mogens Hansen modtog først et papirspørgeskema, som han skulle udfylde. Skemaet går forud for et senere elektronisk spørgeskema. Han blev bedt om at anføre en række baggrundsinformationer, som uddannelsesniveauet hos personalet og antallet af elever i hver klasse. Han studsede dog over særligt ét spørgsmål.

"Antallet af elever fra socioøkonomisk svage hjem. Der er ikke anført nogen kriterier for denne vurdering og selv hvis der var, sidder jeg ikke inde med informationer til at kunne svare på det".

Mogens Hansen lader feltet stå tomt, ringer ind til Danmarks Statistik, som forsikrer at der vil komme et kommentarfelt i det elektroniske spørgeskema, hvor han vil kunne forklare sin manglende besvarelse. Da det elektroniske spørgeskema kommer, er der imidlertid ikke noget kommentarfelt.

"Jeg prøver at skrive 'XX', men det vil den ikke acceptere. Så jeg skriver 0. Men jeg kunne lige så godt have skrevet 100. Det tager lidt seriøsiteten af undersøgelsen".

Samtidig indeholdte det elektroniske spørgeskema en række spørgsmål til undervisningen, som Mogens Hansen studsede over.

"De stiller mig lige pludselig 18-20 spørgsmål om bestemte emner, som vi har gennemgået i geografi: Det står jo i de faglige mål, at disse emner er en del af undervisningen. Det virker som en useriøs oversættelse af et spørgeskema fra lande, hvor de ikke har de samme mål".

En overflod af manualer.

Samtidig modtog skolen en lang 'IT-systemdiagnosemanual', som skolens it-vejledere skulle gennemlæse i bestræbelsen på at klargøre skolens computere til den forestående forsøgstest.

"Det bruger vores it-afdeling så en masse tid på, men en uge forinden testen får vi at vide, at vi faktisk ikke må bruge skolens egne computere, da de ikke kører på et lukket system".

Pisa: Danske 15-årige føler sig pressede af skolekravene

Systemdiagnosemanualen var imidlertid blot et af flere klargørende informationsmaterialer.

"Jeg har yderligere fået en manual på 13 sider omkring min rolle og mine opgaver som skolekontaktperson og en manual på 12 sider om hvordan jeg skal udfylde og besvare det elektroniske spørgeskema. Udarbejdet af ETS, Core A-leverandør og Westat, Core a Survey operations in collaboration with the international contractors and the OECD", skriver Mogens Hansen senere I en Mail.

Forsøgstesten er til for at gøre systemet bedre

Kontorchef i Danmarks Statistik Survey Peter Linde undskylder, at Mogens Hansen har haft en dårlig oplevelse med forsøgstesten, og understreger samtidig, at den netop er til for at den endelige test bliver bedre og lettere at gennemføre.

"At muligheden "ved ikke", ikke var inkluderet i spørgsmålet om antallet af elever med socioøkonomisk svag baggrund var en fejl i forsøgstesten, der ikke blev opdaget i den interne test" fortæller Peter Linde og forsikrer at fejlen vil blive rettet i den endelige test. 

"Spørgsmålet om socioøkonomiske forhold har undret mange skoler, for det burde Danmarks Statistik vide på forhånd. Det gør Danmarks Statistik ligesom de andre nordiske lande også, men undersøgelsen skal gennemføres på samme måde i alle lande, så der er ingen vej uden om. Men vi have været bedre til at forklare hvorfor vi stillede spørgsmålet. Jeg anerkender fuldt ud, at den information ikke var der".

Og det er netop den slags større og mindre problemer, som man ifølge Peter Linde får opdaget i forundersøgelsen.

"Vejledningen vil i hovedundersøgelsen blive udbygget, og det elektronisk skema åbne op for 'det ved vi ikke' også er et muligt svar".

Peter Linde er imidlertid ked af, at Mogens Hansen i første omgang ikke kontaktede ham.

"Det er min pligt at hjælpe skolerne".

Anmeldelse: Og Pisa er ikke en by i Italien... 

Han anerkender samtidig at it-manualen ikke har været klar nok.

"Når en skole har haft det her problem, så betyder det, at det ikke har stået klart nok, uanset hvordan vi har skrevet det. Heldigvis har vi  dygtige it-folk på Danmarks  Statistik, der er vant til at betjene brugere af it-systemer og sætter en ære i alt hjælpe hurtigt. En opringning til Danmarks Statistik er altid velkommen".

Samtidig peger han på, at man ikke kan undgå enkelttilfælde af problemer:

"Der vil altid være en case, også selvom vi har lavet det mest perfekte instruktionsmateriale og når én skole oplever et problem, så er det et problem vi skal løse".

Respekten for Pisa

Vi har en viceleder, som har oplevet at der var en variabel han ikke meningsfuldt kunne svare på, spørgsmål til faglige mål, der ikke giver mening i henhold til det danske skolesystem og en it-manual, der ikke oplyser om den grundlæggende forudsætning for anvendelse af egne computere. Forstår du når han siger, at han mister lidt af respekten for Pisa-systemet?

"Det er hans vurdering, og den vil jeg altid respektere. Hvis skolelederen tager en samtale med mig og bagefter har den samme vurdering, så er det mig der ikke har løftet min opgave godt nok. Min opgave er at hjælpe og sørge for at testen bliver bedre og konkret rette op på de ting han har nævnt.". 

Peter Linde tilføjer at han generelt har fået rigtig mange gode tilbagemeldinger.

"Danmarks Statistik kan også lave fejl, og vi vil meget gerne lære heraf".