De ti elever i funktionsklassen på Nørrebjergskolen i Odense fordeler sig aldersmæssigt fra 0. til 10. klasse, men kognitivt svinger de fra spædbørn til børn på et år til halvandet. Eleverne har forskellige diagnoser, men fælles for dem er, at de er hjerneskadede, og at kun de færreste kan udtrykke sig sprogligt.

"Vores børn er ikke i stand til at forstå, hvorfor vi holder jul. I stedet bruger vi deres sanser til at fortælle dem, at det snart er jul. Ud over at lugte til appelsiner med nelliker spiser vi æbleskiver og risengrød med kanel, og vi synger en masse julesange", fortæller Mette Holmegaard, der er en af klassens tre lærere. Derudover støttes eleverne af tre pædagoger og tre medhjælpere.

"Jeg har været i funktionsklassen i fem år, og vi synger altid appelsin-sangen. Vi kan høre på de få elever, som har en anelse sprog, at de forbinder sangen med jul, og det tolker vi også, at de fleste af de andre børn gør, ud fra deres kropssprog og ansigtsudtryk. Forleden lagde en af eleverne for eksempel alle appelsinerne i sit skød, kørte hen til os i sin kørestol og smilede stort. Det er dejligt, at det sætter sig spor", siger Mette Holmegaard.

Valg af sang giver børnene indflydelse

Personalet har indsunget to julesange på en såkaldt talebøf. Eleverne skiftes til at vælge, hvilken sang de skal høre til morgensamlingen. I år lytter eleven først til en strofe fra "På loftet sidder nissen" og dernæst til en bid af "Det Sørme, det sandt, december", hvorefter hun trykker på en rød eller en gul knap, alt efter hvilken sang, hun vil høre.

"Vores børn er vant til, at voksne beslutter, hvilket tøj de skal have på, og hvad de skal have at spise til morgenmad, for man kan ikke spørge dem. Ved at lade dem vælge en sang til morgensamlingen får de en smule indflydelse på deres eget liv og føler, at de er med til at bestemme. Vi vil gerne skabe en mening i børnenes liv, selv om det er på et lavt niveau", siger Mette Holmegaard.

Når morgensamlingen er slut, er det forbi med at jule for den dag, for børnene har brug for en ensartet og struktureret hverdag.

"Vores morgensamling foregår på samme måde hele året rundt. På andre tider lugter elevene til olier og vælger mellem sange, der passer til årstiden. Vores dage er meget ens, for ellers bliver eleverne hylet ud af det og begynder at græde, skrige og ryste. De har et meget tydeligt kropssprog", siger Mette Holmegaard.

Gudstjeneste specielt designet til skolens elever

Elerven fra funktionsklassen deltager dog hvert år i Nørrebjergskolens traditionsrige julegudstjeneste. Her opfører de kommende konfirmander fra skolens normalklasser et julespil.

"Præsten er god til at arrangere en gudstjeneste specielt til vores børn med skuespil og masser af sange og musik. Det er svært at sige, hvad vores børn i funktionsklassen får ud af gudstjenesten, men kirken byder på en masse sanseoplevelser op til jul, så vi vurderer, at de får en positiv oplevelse. Alene gåturen derover er hyggelig", siger Mette Holmegaard.

Skuespillets replikker udfordrer eleverne

I mellemklassen på Nørrebjergskolen ser december anerledes ud. Med julehistorier, juleklip og en dukketeaterforestilling med udgangspunkt i juleevangeliet ligner traditionerne til forveksling den måde, man holder jul på i en almindelig folkeskoleklasse. De 12 elever går i 4. til 6. klasse, men med funktionsnedsættelser som Downs syndrom, syns- og hørenedsættelser og forskellige syndromer fungerer de kognitivt som børn fra 0. til 2. klasse.

"Vores elever ved godt, at julen handler om, at Jesus blev født, og at det skete for mange år siden. De kender salmerne, og de kan lide at synge dem. De har den samme glæde ved julen som almindelige børn, men de taler mere begejstret om deres kalendergaver og om julekalenderen i tv, end børn i 6. klasse i folkeskolen gør", siger Frank Hee, der er en af mellemklassens tre lærere.

Som noget særligt opfører mellemklassen hvert år et julestykke for forældrene og for resten af skolen, der har 144 elever. Stykket handler typisk om en nisse, der driller.

"Der er megen læring for vores elever i at skulle sige replikker. Vi har børn, som stammer eller har svært ved at udtale ordene, og i julestykket øver de sig i at formulere sig. De opnår en kæmpe selvtillid og er stolte over, at de kan glæde resten af skolen med skuespillet", siger Frank Hee.