Forældre vil have ekstra øjne og ører med til møder med kommunen

Hanne Westergaard fra Sind i Odder har været bisidder for voksne med handicap siden 2011, men nu tager hun også med, når forældre til børn med diagnoser skal til møde med eksempelvis børnefamiliecentret, børnepsyk eller Karsten Poulsen, der er direktør for børn, uddannelse og kultur i Odder. De fleste af de cirka ti samtaler, Hanne Westergaard været med til, har drejet sig om børns skolevægring, angst og bekymring. ”Det er et nyt område for mig, og det har rystet mig, hvor store udfordringer, der har været og stadig er nogle steder”, siger hun til stiften.dk. Hanne Westergaard understreger, at en bisidder ikke altid er på borgerens side, men kan være med til at udrede tingene, så der i sidste ende opnås en fælles forståelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

stiften.dk: Bisidder har travlt: Forældre vil have ekstra øjne og ører med