Bliver ungdommen mere rød, hvis hovedparten af lærerstaben i folkeskolen privat stemmer rødt? Det tvivler to forskere meget stærkt på.

Bliver eleverne indoktrineret af de røde lærere? Formentlig ikke, siger forskere

Der er en lang række faktorer, som påvirker unges politiske holdninger, og hvad de stemmer senere i livet. Men deres tid i folkeskolen er nok ikke en af dem, siger forskere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Indoktrineringsdebatten, om at folkeskolens venstreorienterede lærere påvirker eleverne i en rød retning, blussede især op i 70’erne, men den spøger tilsyneladende stadigvæk.

Senest her på folkeskolen.dk, hvor Nye Borgerliges nye skoleordfører Mikkel Bjørn Sørensen sagde, at han er bekymret for ”den venstreorienterede skævvridning”, han mærker i hele uddannelsessystemet og i folkeskolen.

For ifølge ordføreren er det "ikke en god repræsentation af virkeligheden", forklarede han.

Det er ikke første gang, at en politiker har beskyldt den danske lærerstab for at være for rød. Det samme gjorde Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen tilbage i 2018, hvor han sagde:

"Vi stoler nok ikke helt på, at lærerne ikke vil indoktrinere eleverne".

Udtalelsen fik en hård medfart, hvor blandt andet Alex Ahrendtsens daværende kolleger i folkeskoleforligskredsen stod i kø for at tage afstand til udtalelserne.

Læreren er neutral

Men er der noget om snakken? Påvirker det eleverne, hvis et markant flertal af lærerne er venstreorienterede?

Folkeskolen har spurgt to forskere, om der er noget, der tyder på, at lærernes politiske overbevisninger har en betydning for, hvor deres elever placerer deres kryds, når de bliver stemmeberettigede.

Lad os starte med den første afgørende del: Der er ingen store og velunderbyggede undersøgelser, der påviser, at danske lærere i overvejende grad stemmer rødt.

Men ifølge ungdomsforsker ved Aarhus Universitet Jonas Lieberkind er den del ikke nødvendigvis særlig relevant at få svar på.

For ifølge Jonas Lieberkind oplever eleverne nemlig, at deres lærere i høj grad lader deres egne holdninger blive hjemme, og at lærerne går op i at klæde eleverne på til at blive gode demokratiske borgere.

"De danske elever, som de er flest, er vidende, interesserede og samtalende. Men undervisningen handler mest om politik som videnskab, at opnå viden og indsigt og at øve den åbne dialog. Læreren og lærerens holdninger træder som oftest i baggrunden”, siger Jonas Lieberkind, der som led i et stort internationalt forskningsprojekt har undersøgt skolens betydning for elevers demokratiske dannelse.

Forsker: De unges stemmer bredt

Heller ikke forsker i vælgeradfærd ved Aarhus Universitet Rune Stubager ser en grund til at tro, at lærernes politiske ståsted har nogen betydning for de unges politiske holdninger.

”I 70’erne, hvor indoktrineringsdebatten virkelig rasede, var der nok lærergrupper med mere vidtgående synspunkter, som satte bekymring i gang hos nogle forældre. Særligt blandt yngre lærere. Det er ikke min fornemmelse, at det er sådan i dag, hvor de politiske strømninger blandt unge ikke på samme måde er revolutionære som i 70’erne", siger han.

Rune Stubager påpeger, at unge i dag fordeler sig på hele det politiske spektrum, når de stemmer.

"Under alle omstændigheder må vi jo helt enkelt konkludere, at selvom lærerne i dag nok overvejende er venstreorienterede, er der jo stadig store dele af unge vælgere, der stemmer på højreorienterede partier. Så nogen gennemtrængende indoktrinering synes der dermed ikke at være tale om”.

Holdningerne formes derhjemme

Både Rune Stubager og Jonas Lieberkind savner forskning på området til at slå fast, at lærerne overhovedet ikke spiller en rolle for elevernes politiske holdninger. Men hvis forbindelsen er der, er den endnu ikke blevet påvist.

Til gengæld er der en række andre faktorer, som forskningen har ret godt styr på. Det er nemlig i høj grad de unges baggrund og forældre, der afgør, hvad de ender med at stemme.

”Vi kan se, at første gang de unge skal stemme til et valg, så stemmer de langt hen ad vejen som deres forældre. Det kan vi også se til skolevalget. Det er faktisk ret bemærkelsesværdigt så meget, skolevalgsresultatet ligner det almindelige valgresultat. Til gengæld kan vi så se, at de unge ved andet og tredje valg stemmer mere selvstændigt og nu også lader sig påvirke af venner og strømninger i samfundet”, siger Jonas Lieberkind.

Skolevalget foregår hver andet år i udskolingen på landets grundskoler. I 2021 var der flertal til rød blok med Socialdemokratiet som det største parti, og i 2019 vandt blå blok med 17 procent af stemmerne til venstre.

Unge tiltrækkes af klar tale

Til valget i november viste en meningsmåling fra Epinion dagen før valget, at hvis 18-34-årige skulle bestemme, var Liberal Alliance blevet det største parti efterfulgt af Enhedslisten. Og først herefter Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre.

Det stemmer overens med forskningen, som viser, at unge kan have tendens til at stemme mere radikalt, forklarer Rune Stubager.

”De unge stemmer ofte mere sort-hvidt, formentlig fordi de er tiltrukket af klar ideologisk tale og klare løsninger og holdninger uden for mange nuancer og kompromiser”, siger Rune Stubager, der påpeger, at unge mennesker også i højere grad end de ældre påvirkes af tidens strømninger:

”Vi kan se, at de unge reagerer på såkaldte periodeeffekter, som er de store dagsordener, der fylder i medierne og den løbende diskussion. Klima er et godt eksempel og grunden til, at en del unge stemmer rød-grønt. Det er jo de unge, der skal leve med klimaforandringerne, og her oplever de formentlig, at den røde fløj har en lidt mere grøn tilgang til at løse problemerne”.

Klima og køn er elevernes egen dagsorden

I Jonas Lieberkinds forskning er det også tydeligt, at de emner, der optager de unge allermest, er såkaldt postpolitiske, altså at de slet ikke har en partifarve eller en ideologisk base.

Det samme kan siges om den normkritik og identitetspolitiske tendens, vi ser mange steder, siger han.

Fælles for dagsordenenerne er, at de kommer fra eleverne selv, fortæller Jonas Lieberkind.

”Det er de unges egen interesse at tale om fx identitetspolitiske emner. Det er ikke holdninger, der kommer fra skolen eller lærerne. Tværtimod har lærerne det ofte anstrengt ved at tale om de her problematikker, fordi de ikke er på hjemmebane”.

”Danske lærere går simpelthen så meget op i at holde fast i en generel og deliberativ 'det bedste argument vinder'-demokratisk dannelse, at eleverne nærmest oplever det politiske indhold som tømt for interesse og passion”.

Og sandsynligheden for, at det er i Danmark, at den næste Greta Thunberg udklækkes, den er lav. I hvert fald hvis man skal tro de internationale sammenligninger, Jonas Lieberkind er med til at lave.

Danske unge ligger nemlig i bunden, hvad angår behovet for at udøve aktivisme, i forhold til hvor vigtigt det er for elever i andre lande.

Eleverne i Danmark er snarere tillidsfulde og reserverede end handlende og passionerede oprørere, siger Jonas Lieberkind.

”Hver gang jeg taler med en 9.klasse-elev, bliver jeg fuldstændig forpustet af, hvor pligtopfyldende de er. De gør alt det, der forventes af dem og mere til. De er opdraget - ikke mindst af skolen - til at have tillid til systemet, og de ønsker ikke at vælte det”.