Lars Løkke Rasmussen ryddede forsiden på Politiken, da han i sit første store interview som statsminister åbnede op for mere faglig spredning og niveaudeling i folkeskolen ved at udtale: »Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi i skolen kun har tilbudt specialundervisning til dem, der har vanskeligheder med et eller flere fag. Hvorfor skal de, der har en særlig kompetence, ikke have mulighed for at få specialundervisning inden for det, de er gode til, så de kan blive endnu bedre?«

Dermed er den udelte enhedsskole, der i Danmark blev indført med 1993-folkeskoleloven, sat til politisk og ideologisk debat.

Men inden for uddannelsesforskningen er der ikke så meget at tale om. Dér er det en kendsgerning, at den udelte enhedsskole er den mest effektive skoleform.

Det slår Pisa-undersøgelserne fast med syvtommersøm, påpeger professor Niels Egelund, der er leder af Pisa-undersøgelserne i Danmark og af Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

»Hvis du ser på Pisa-resultaterne, så går evidensen klart i retning af, at enhedsskolen er bedst. Det står nærmest skrevet med flammeskrift i Pisa-rapporten fra 2006, at enhedsskolen er god«, siger han.

Tyskland, der tidligt i skoleforløbet deler eleverne efter fagligt standpunkt, klarer sig eksempelvis ikke så godt i Pisa som Finland, Danmark, Sverige og Norge, hvor eleverne går i udelt enhedsskole.

»Det viser sig, at mens de elever, der går på de kvikkeste spor, kun bliver minimalt bedre, så bliver elever, der går på de svageste spor, væsentligt dårligere, end hvis de havde gået i en udelt skole. Også når man tager højde for social baggrund«, fastslår Niels Egelund.

Seniorforsker ved Center for Grundskoleforskning ved DPU Jan Mejding, der står for læsetesten i Pisa-Danmark, er nået frem til samme konklusion.

»Tyskerne har ikke vundet særlig meget i højden, men de har sat til i den lave ende. Både piger og drenge i Tyskland klarer sig dårligere end de danske piger og drenge, når det eksempelvis gælder læsning. Man kan konstatere, at når man deler eleverne efter noget, der tilsyneladende er evnebestemt, så giver det ikke bedre resultater. Tværtimod ser det ud til, at det går ud over den gruppe, som ligger lavt«, siger Jan Mejding.

Forklaringen skal hentes i, at de kvikke elever er med til at trække de mindre kvikke op. Den såkaldte kammerateffekt. Jan Mejding forklarer, at det har en positiv effekt, når eleverne - stærke som svage - har noget at stræbe efter. Når læreren tilrettelægger undervisningen, så der er noget for begge ender af skalaen, hæves niveauet.

»Hvis man samler alle de svage elever og tilrettelægger undervisningen efter dem, bliver der ikke noget at stræbe efter, og så bliver de nemmere fastholdt på et lavere niveau«, siger Jan Mejding.

Niels Egelund er enig i, at de fagligt dygtige elever trækker de fagligt svage op.

»De kvikke elever er med til at stimulere klimaet og dialogen i klasseværelset, og det lærer de lidt tungere elever også af. Hvis du derimod kun går sammen med de tunge elever, så sættes forventningerne ned, og så får du heller ikke den inspiration, du kunne have fået«, siger han.

Så den udelte enhedsskole er mere effektiv end den delte skole. Den skaber bedre faglige resultater, fastslår de to Pisa-forskere.

Det er ikke kun Pisa-resultaterne, der peger på, at den udelte enhedsskole er den bedste skoleform. Timss-undersøgelserne og Pirls-testene peger samme vej. Det viser en analyse, som Teknologisk Institut udarbejdede for EU i 2005 på basis af data fra netop Pisa, Timss og Pirls.

»Skolesystemer, der opdeler elever i forskellige niveauer i en ung alder, øger spredningen i elevernes færdigheder, men øger ikke det gennemsnitlige niveau for færdigheder«, konkluderer Teknologisk Institut. Og videre:

»Elevers socio-økonomiske baggrund påvirker elevers færdigheder mere i niveaudelte skolesystemer end i systemer med enhedsskoler. Niveaudelte systemer bestyrker derfor ulighed mellem elever«.

Teknologisk Institut anbefaler derfor, at lande som Østrig og Tyskland med meget skarpt niveaudelte skolesystemer i stedet bevæger sig i retning af enhedsskolen. Den er bedre til at give alle elever lige muligheder uanset social baggrund.

Forskningsleder Beatrice S. Rangvid, der udarbejder kvantitative uddannelsesanalyser på Anvendt KommunalForskning, AKF, fremhæver den såkaldte kammeratskabseffekt som en af grundene til, at den udelte skole er mere effektiv end den delte.

»I socialt og fagligt blandede klasser får de svage elever gode eksempler på, hvordan man fungerer fagligt og socialt. Samtidig er der i blandede klasser en vis andel af veluddannede forældre, som stiller krav til lærerne og bakker op om det, der sker i skolen«, siger hun.

Statistisk set er der ikke noget at tage fejl af, fastslår hun:

»Tallene taler klart for, at man blander eleverne så meget som muligt. Ifølge tallene ser det nemlig ud til, at det gavner de bogligt svage elever, mens det samtidig ikke skader de gode elever«. |

»Hvis man samler alle de svage elever og tilrettelægger undervisningen efter dem, bliver der ikke noget at stræbe efter« Jan Mejding»Hvis du ser på Pisa-resultaterne, så går evidensen klart i retning af, at enhedsskolen er bedst. Det står nærmest skrevet med flammeskrift i Pisa-rapporten fra 2006, at enhedsskolen er god« Niels Egelund