Kontroversielle emner
Dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde (tv) er et af medlemmerne i den referencegruppe, som skal give rådgivning og sparring i processen med undersøgelsen. Hun er stifter af Gruppen Paty, som arbejder for underviseres ytringsfrihed.
Foto: Stine Grynberg
Sådan skal selvcensur blandt lærerne undersøges
Undlader lærerne at undervise i muhammedkrisen eller homoseksualitet af frygt for at støde deres elever? Det skal et forskningscenter kortlægge for undervisningsministeren.
Hvor udbredt er selvcensur blandt lærerne, og hvilke emner omfatter det?
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lovede inden jul at
sætte gang i en undersøgelse af ”lærerens mulighed for og erfaringer med at
håndtere emner, der kan opleves som kontroversielle, herunder omfanget af og
årsager til, at disse emner udelades fra undervisningen".
Nu er det besluttet, at det bliver det nationale
forsknings- og analysecenter Vive, som skal lave undersøgelsen, der skal være
klar i løbet af 2024.
Forventer at møde "en vis modstand"
Et af undersøgelsens formål er at afdække, hvilke
emner der opfattes som kontroversielle.
Men hvordan finder man ud af, hvad der er kontroversielt og kan man
undgå at hele projektet fedtes ind i værdi- og identitetspolitik? Og skal man
kalde det ’kontroversielle emner’ eller ’emner, som fremkalder kontroversielle
reaktioner’?
Det er forskerne bag undersøgelsen bevidste om, viser kommunikationen mellem Vive og ministeriet.
”Vi
forventer derfor at møde en vis modstand mod undersøgelsen fra skoler
uddannelsesinstitutioner og en vis uvilje i forhold til at svare på vores
spørgsmål”, skriver Vive i deres tilbud til ministeriet om, hvordan de
vil løse opgaven.
Vive skriver desuden, at de derfor vil være "meget tydelige" om undersøgelsens formål.
”Vores overordnede tilgang til denne
udfordring er dels at være meget tydelige omkring undersøgelsens formål, Vives
uvildighed, og deltagernes anonymitet og dels at imødekomme deltagernes
eventuelle frustration og bekymring i forhold til emnet og undersøgelsen”.
Særligt fokus på anonymitet
Konkret betyder det, at Vive vil kommunikere tydeligt til
alle undersøgelsesdeltagere om undersøgelsens politiske bevågenhed, udvide
anonymiteten til ikke kun at gælde deltagende individer, men også institutioner
og designe både den kvantitative og kvalitative del af undersøgelsen på en
måde, der fjerner fokus fra de deltagendes egen praksis.
Vive vil dog også gerne undersøge, hvad deltagerne mener ville være det rette at gøre i
situationer, der involverer kontroversielle emner.
Og der kan komme mere til,
fortæller Niels Peter Mortensen, som er projektchef i Vive og den, der skal
lede undersøgelsen.
”Hvilke konkrete skridt vi tager for
at imødegå undersøgelsens lidt kontroversielle natur er ikke helt fastlagt endnu.
Vi er kun lige gået i gang med projektet. Det
vil vi også blive klogere på i forbindelse med forundersøgelsesdelen af
undersøgelsen”, siger han til Folkeskolen.
Rapport klar inden årets udgang
Metodisk vil Vive starte med at gennemgå relevant forskning
fra især Norden, Nordeuropa og USA og Canada.
Herefter vil følge en
pilotundersøgelse på folkeskoler, frie grundskoler og gymnasier, der skal klæde forskerne
på til at designe den endelige undersøgelse.
I det sene forår vil der blive sendt et spørgeskema til samtlige af landets grundskoler og gymnasiale uddannelser, og Vive vil desuden foretage 18-20 interview efter sommerferien.
Undersøgelsen skal munde ud i en rapport, som Vive vurderer vil blive 80-100
sider lang. Den skal ligge klar i slutningen af året.
Påpeger kort tidsfrist
Det fremgår et par steder af Vives projektbeskrivelse, at
tidsplanen for undersøgelsen er forholdsvis stram, og at det derfor kan blive
nødvendigt for eksempel at skære ned på omfanget af litteratursøgningen.
Men
projektleder fra Vive Niels Peter Mortensen understreger, at kvaliteten af
undersøgelsen vil være i orden.
”Vi ville ikke have påtaget os denne
opgave, hvis vi ikke troede på, at vi kunne nå frem til et brugbart resultat på
den givne tid”.