Kontroversielle emner

Dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde (tv) er et af medlemmerne i den referencegruppe, som skal give rådgivning og sparring i processen med undersøgelsen. Hun er stifter af Gruppen Paty, som arbejder for underviseres ytringsfrihed.

Sådan skal selvcensur blandt lærerne undersøges

Undlader lærerne at undervise i muhammedkrisen eller homoseksualitet af frygt for at støde deres elever? Det skal et forskningscenter kortlægge for undervisningsministeren. 

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvor udbredt er selvcensur blandt lærerne, og hvilke emner omfatter det?

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) lovede inden jul at sætte gang i en undersøgelse af ”lærerens mulighed for og erfaringer med at håndtere emner, der kan opleves som kontroversielle, herunder omfanget af og årsager til, at disse emner udelades fra undervisningen". 

Nu er det besluttet, at det bliver det nationale forsknings- og analysecenter Vive, som skal lave undersøgelsen, der skal være klar i løbet af 2024.

Forventer at møde "en vis modstand"

Et af undersøgelsens formål er at afdække, hvilke emner der opfattes som kontroversielle. 

Men hvordan finder man ud af, hvad der er kontroversielt og kan man undgå at hele projektet fedtes ind i værdi- og identitetspolitik? Og skal man kalde det ’kontroversielle emner’ eller ’emner, som fremkalder kontroversielle reaktioner’? 

Det er forskerne bag undersøgelsen bevidste om, viser kommunikationen mellem Vive og ministeriet.

”Vi forventer derfor at møde en vis modstand mod undersøgelsen fra skoler uddannelsesinstitutioner og en vis uvilje i forhold til at svare på vores spørgsmål”, skriver Vive i deres tilbud til ministeriet om, hvordan de vil løse opgaven. 

Vive skriver desuden, at de derfor vil være "meget tydelige" om undersøgelsens formål. 

”Vores overordnede tilgang til denne udfordring er dels at være meget tydelige omkring undersøgelsens formål, Vives uvildighed, og deltagernes anonymitet og dels at imødekomme deltagernes eventuelle frustration og bekymring i forhold til emnet og undersøgelsen”.

Særligt fokus på anonymitet

Konkret betyder det, at Vive vil kommunikere tydeligt til alle undersøgelsesdeltagere om undersøgelsens politiske bevågenhed, udvide anonymiteten til ikke kun at gælde deltagende individer, men også institutioner og designe både den kvantitative og kvalitative del af undersøgelsen på en måde, der fjerner fokus fra de deltagendes egen praksis.

Vive vil dog også gerne undersøge, hvad deltagerne mener ville være det rette at gøre i situationer, der involverer kontroversielle emner. 

Og der kan komme mere til, fortæller Niels Peter Mortensen, som er projektchef i Vive og den, der skal lede undersøgelsen.

”Hvilke konkrete skridt vi tager for at imødegå undersøgelsens lidt kontroversielle natur er ikke helt fastlagt endnu. Vi er kun lige gået i gang med projektet. Det vil vi også blive klogere på i forbindelse med forundersøgelsesdelen af undersøgelsen”, siger han til Folkeskolen.

Rapport klar inden årets udgang

Metodisk vil Vive starte med at gennemgå relevant forskning fra især Norden, Nordeuropa og USA og Canada. 

Herefter vil følge en pilotundersøgelse på folkeskoler, frie grundskoler og gymnasier, der skal klæde forskerne på til at designe den endelige undersøgelse. 

I det sene forår vil der blive sendt et spørgeskema til samtlige af landets grundskoler og gymnasiale uddannelser, og Vive vil desuden foretage 18-20 interview efter sommerferien. 

Undersøgelsen skal munde ud i en rapport, som Vive vurderer vil blive 80-100 sider lang. Den skal ligge klar i slutningen af året.

Påpeger kort tidsfrist

Det fremgår et par steder af Vives projektbeskrivelse, at tidsplanen for undersøgelsen er forholdsvis stram, og at det derfor kan blive nødvendigt for eksempel at skære ned på omfanget af litteratursøgningen. 

Men projektleder fra Vive Niels Peter Mortensen understreger, at kvaliteten af undersøgelsen vil være i orden.

”Vi ville ikke have påtaget os denne opgave, hvis vi ikke troede på, at vi kunne nå frem til et brugbart resultat på den givne tid”.