Kontroversielle emner
Forskere: Lær eleverne at være i et ’’uenighedsfællesskab’’
To danske forskere er med i et internationalt forskningsprojekt, som undersøger, hvordan lærere kan undervise i kontroversielle emner. De kan allerede nu pege på, hvilke de didaktiske tilgange som virker bedst.
Mange har en mening om, hvorvidt danske lærere udøver selvcensur, når de underviser i kontroversielle emner. Betydeligt færre ved reelt noget.
Men lektorerne Eva Lindhardt og Lakshmi Sigurdsson er måske dem i Danmark, der har det mest kvalificerede bud – og deres forskning viser, at lærere kan føle, at deres lærerrolle bliver udfordret.
De to lektorerer på Københavns Professionshøjskole er projektledere på den danske del af ConCitizen-projektet, der undersøger, hvordan lærere i fem lande underviser i kontroversielle emner som for eksempel religiøse temaer, seksualitet, kønsroller eller omstridte historiske begivenheder.
”Mange lærere har et ideal om at være neutrale i forhold til de emner, de underviser i, og det kan være svært, hvis emnet er kontroversielt, eller hvis de selv eller eleverne er følelsesmæssigt engageret i emnet”, siger Eva Lindhardt.
Forskerne oplever ikke, at danske lærere generelt udøver selvcensur og for eksempel ikke viser deres elever Muhammed-tegningerne, fordi de frygter for reaktionerne. Men det betyder ikke, at der ikke er udfordringer.
Nogle lærere viser tegningerne, når de underviser i karikaturkrisen, mens andre opfatter det som for sensitivt. I begge tilfælde tager lærerne højde for konteksten – elevernes niveau, interesser, baggrund med videre. Og netop konteksten er afgørende både for forståelsen af det kontroversielle emne og for de didaktiske valg, læreren tager, viser ConCitizen-projektet.
Det er vigtigt at huske, at det er utroligt kontekstafhængigt, hvad eleverne oplever som kontroversielt. Det kan være forskelligt fra klasse til klasse.
Lakshmi Sigurdsson, lektor, Københavns Professionshøjskole
I disse måneder er det især krigen mellem Israel og Hamas, der kan få bølgerne til at gå højt – også når det bliver diskuteret i klassen. Det kan også være koranafbrændinger, indvandring, klimaforandringer, eller om det skal være påbudt at blive vaccineret.
Generelt falder de kontroversielle emner i projektets fem lande ind under kategorierne: forholdet til fortiden/den nationale historie, identitet, forhold mellem majoritet og minoriteter, konflikt mellem forskellige (menneske)rettigheder, mødet med den anden og magt og repræsentation – med en masse overlap mellem de forskellige kategorier.
”Men det er vigtigt at huske, at det er utroligt kontekstafhængigt, hvad eleverne oplever som kontroversielt. Det kan være forskelligt fra klasse til klasse, og det skal læreren være opmærksom på”, understreger Lakshmi Sigurdsson.
Neutraliteten udfordres
Kontroversielle emner bliver i ConCitizen-projektet forstået som ”emner, der optager offentligheden, og som vækker modstridende synspunkter og stærke følelser”.
I ConCitizen-undersøgelsen giver lærere udtryk for, at de frygter at blive beskyldt for at ville påvirke eleverne til en bestemt holdning, og de forsøger derfor at forblive så neutrale som muligt:
”Også for ikke at miste eleverne tillid. Men vores undersøgelse kan godt rokke lidt ved forestillingen om, at den neutrale position altid er den bedste”, fortæller Eva Lindhardt.
Projektet trækker på seks didaktiske positioner, som læreren kan indtage i undervisningssituationen. I den ene ende af skalaen ligger holdningen om at være neutral for enhver pris, men man kan også vælge at være åben om sine egne holdninger eller endda advokere for dem.
Læreren kan også vælge at advokere for skolens holdning (hvis skolen har en sådan), at indtage samme holdning som en elev eller at være ”djævlens advokat” for at fremprovokere en debat. Og der kan argumenteres for, at læreren med god samvittighed kan indtage dem alle sammen, afhængigt af konteksten.
”Hvis man er ude for, at en elev kommer med decideret hadtale eller bevæger sig ind på konspirationsteoretisk område, er læreren nødt til at træde ud af den neutrale rolle. Det er en situation, som skal håndteres anderledes, end hvis man underviser i et kontroversielt emne, hvor der kan være saglige argumenter både for og imod”, mener Lakshmi Sigurdsson.
Uenige i et fællesskab
At undervise i kontroversielle emner er svært, men det er også en af lærerens vigtigste opgaver, understreger Eva Lindhardt og Lakshmi Sigurdsson.
For det hænger nært sammen med folkeskolens formålsparagraf om at ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”.
”En del af dannelsesopgaven i skolen er, at eleverne lærer at argumentere i et politisk fællesskab, hvor vi forsøger at forstå hinandens synspunkter, men også skal kunne redegøre for, hvad vi bygger vores holdninger på. I et klasserum skal man kunne stille krav til, at eleverne bygger deres argumenter på fakta og ikke kun på mavefornemmelser”, siger Eva Lindhardt.
Selv om opgaven er svær, er den langtfra umulig. Sammen med de øvrige deltagere i ConCitizen er de danske projektledere i gang med at udarbejde en didaktik, som skal klæde lærerne bedre på til at undervise i kontroversielle emner.
Der er så meget på spil i en skoleklasse – social kontrol mellem eleverne for eksempel – så det er langtfra alle elever, der vil have mod på at blande sig i debatten.
Eva Lindhardt, lektor, Københavns Professionshøjskole
Arbejdet bliver først færdigt til efteråret, hvor der udkommer en bog baseret på projektet, men Eva Lindhardt og Lakshmi Sigurdsson vil gerne løfte lidt af sløret allerede nu.
”Det handler blandt andet om at forberede eleverne fagligt, inden man starter diskussionen. De skal have nogle fakta på plads, inden man går i gang med at diskutere holdninger. Mange kontroversielle emner ved de ikke ret meget om, men de kan være hurtige til at danne sig en mening. Det skal man tale med dem om, at de ikke behøver. At det er okay at sige, at det her ved jeg ikke nok til at synes noget om”, siger Lakshmi Sigurdsson.
Men den faglige forberedelse kan ikke stå alene, pointerer Eva Lindhardt:
”Klassen skal også forberedes på at tage samtaler om kontroversielle emner, så uenigheder ikke ender i polarisering. Det drejer sig om respekt for den person, man er uenig med, og at eleverne øver sig i perspektivskifte, hvor de lytter og skal forstå en anden elevs holdning. På den måde øver klassen sig i at være det, vi kalder et ’uenighedsfællesskab’. Det er samtidig en forberedelse på at deltage i et demokratisk samfund”.
Læreren skal også forberede sig mentalt og praktisk på undervisningen og overveje, om emnet egner sig til klassediskussion.
”Der er så meget på spil i en skoleklasse – social kontrol mellem eleverne for eksempel – så det er langtfra alle elever, der vil have mod på at blande sig i debatten. Derfor kan det være en ide at dele eleverne op i mindre grupper og lade dem have diskussionen i stedet”, siger Eva Lindhardt.
Et brugbart greb er at lade eleverne præsentere synspunkter, som ikke er deres egne, foreslår projektlederne.
”At gå fra at sige: ’Jeg synes …’ til at præsentere argumenter, som andre har eller kunne formodes at have. Det lærer eleverne at argumentere, og det træner empati. Men det er en svær øvelse, også for voksne, og det skal læreren selvfølgelig have forståelse for”, siger Lakshmi Sigurdsson.
Lærere skal tale med hinanden
Eva Lindhardt og Lakshmi Sigurdsson har igennem projektet fået indtryk af, at lærerne savner at tale med deres kollegaer om, hvordan de kan gribe undervisningen i de kontroversielle emner an. Så det bliver også en del af den didaktik, de er ved at udvikle.
”Det er vigtigt at huske, at lærerne har det behov. For det er ikke nok at udstikke nogle retningslinjer. Man skal have den respekt for lærerprofessionen og for opgavens kompleksitet, at man lader lærerne tale sammen og bruge hinandens erfaringer. Af samme grund kommer vores materiale til at indeholde nogle cases, som lærerne kan tage op og diskutere i for eksempel deres fagteam”, fortæller Lakshmi Sigurdsson.
Og så minder hun om, at undervisning i kontroversielle emner ikke kun er svært for lærerne. Det kan også være hårdt for eleverne at høre om.
”Så det kan være en god ide også at inddrage de positive historier i undervisningen. Når det handler om krigen i Gaza, kan man for eksempel finde et nyhedsindslag om den landsby, hvor jødiske og muslimske israelere lever fredeligt sammen. Vis eleverne, at nok er vi en del af en masse grupper, men vi er også individer med egne holdninger og handlinger”, siger Lakshmi Sigurdsson.
