Hvem bestemmer, hvad der skal undervises i? 

Det er det helt store spørgsmål bag den undersøgelse af folkeskolelæreres eventuelle selvcensur, som Børne- og Undervisningsministeriet sætter i gang dette forår.

Siden Jyllands-Postens Muhammed-tegninger for 17 år siden udløste den største udenrigspolitiske krise i nyere tid, har Folketinget flere gange debatteret, om lærerne skal pålægges at undervise i Muhammed-krisen, og om det også skal være obligatorisk at vise eleverne tegningerne. 

Det politiske kompromis er blevet en undersøgelse, der skal kortlægge læreres muligheder og erfaringer med at håndtere emner, der kan opleves som kontroversielle, og om lærere afstår fra at bruge disse emner i undervisningen.

Politikeren Frederik Vad (S) har som næstformand i Folketingets børne- og undervisningsudvalg været med til at beslutte at sætte undersøgelsen i gang og brede den ud til at omfatte mere end kun Muhammed-tegningerne.

”Der er eksempler på kontroverser omkring alt muligt andet, for eksempel skønlitteratur med seksuelt indhold. Jeg ved, at flere af mine folkevalgte kollegaer har fået lignende henvendelser, og det går igen, at lærerne fortæller, at de ikke er gået til deres leder af den ene eller anden grund. Nu er opgaven at finde ud af, om der er tale om en egentlig tendens”, siger Frederik Vad.

Både herhjemme og især i udlandet er der i disse år en tendens til, at værdipolitiske diskussioner trækkes ind i skolen. Stadig flere emner betragtes af nogle grupper i samfundet som for kontroversielle til børn og unge. Det er emner som for eksempel homoseksualitet, ligestilling, kønsidentitet, indvandring, kolonihistorie, vaccinepligt og klimaforandring.

Polariseringen efterlader lærerne sårbare. I Frankrig er to lærere blevet myrdet. Protestanter har sat ild til skoler i Belgien. En britisk lærer måtte gå under jorden efter trusler på sit liv, og i både USA og England bliver bøger i tusindvis bandlyst fra skolebiblioteker på grund af deres indhold. 

Danmarks Lærerforening mener, at der er ved at ske et skred i en problematisk retning.

”De voksnes politiske kampe skal ikke flyttes ind i klasseværelset. Valget af mål og formål i skolen er selvfølgelig politisk, men indholdet i undervisningen skal bestemmes af læreren inden for de rammer. Det skal ikke kapres af hverken forældre, politiske organisationer eller andre”, siger Niels Jørgen Jensen, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Frygtens kultur?

I undersøgelsen har Muhammed-tegningerne stadig en særlig status, fortæller Frederik Vad.

”Min og Socialdemokratiets påstand er, at Muhammed-tegningerne er det, som lærere oplever som mest kontroversielt. Og det er nok også det eneste emne, som giver anledning til, at de kan frygte for deres sikkerhed”, siger han og peger på en tavshedskultur omkring Muhammed-tegningerne.

”Vi ved meget lidt om den kultur, der hersker på lærerværelserne, i forhold til om man direkte eller indirekte censurerer sig selv af frygt, fordi man er bange for at tabe ansigt eller er bekymret for forældres reaktioner. Derfor skal vi have denne undersøgelse”.

Hvis der er emner, man som lærer undlader at undervise i af frygt, så bør man gå til fagforeningen med den bekymring, understreger Lærerforeningen.

”Det er kommunernes ansvar at skabe sikkerhed på en skole, så læreren kan undervise uden frygt. Kan man ikke det, må man tage en drøftelse med skolens ledelse, og det kan den lokale kreds hjælpe med. Det vigtigste er, at man kan tilrettelægge sin undervisning, som man mener den bliver bedst, og gennemføre den uden at føle, at man skal udøve selvcensur af hensyn til sin sikkerhed”, siger Niels Jørgen Jensen.

Er nøgenhed for farlig til skolen?

En 14 personer stor referencegruppe skal rådgive omkring undersøgelsen, og her sidder Marco Damgaard, skoleleder på Tingbjerg Skole i København. Han fortæller, at han aldrig ville beordre sine lærere til at undervise i for eksempel Muhammedtegningerne på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt fag.

”Jeg har sagt helt eksplicit til skolebestyrelsen, til forældrene, eleverne og lærerne, at alle skal kunne undervise i Muhammed-krisen, hvis de mener, det er fagligt relevant. Det princip vil jeg tage med ind i arbejdsgruppen, og så skal vi slå ring om lærerne”, siger Marco Damgaard – og det er blandt andet skoleledernes og politikernes ansvar, mener han:

”Hvis lærere får følelsen af at blive truet og mister lysten til at tage de her ting op, skal ledelsen jo være den første, som står op for lærerne og fagligheden og demokratiet og siger: ’Stop så! Vi skal kunne tale om det og det’. Og det skal politikerne også gøre”.

Misforstået hensyn

Marco Damgaard er en kendt figur i den offentlige debat om skolens ansvar og opgave.

”Jeg har gennem de sidste ti år deltaget i debatten om, hvordan vi holder fast i den demokratiske dannelse, ytringsfrihed og en fri undervisningskultur i folkeskolen, samtidig med at vi ikke får berøringsangst og ikke tør tage emner op i et misforstået hensyn til bestemte befolkningsgrupper”, fortæller Marco Damgaard om sin baggrund for at sidde i referencegruppen.

”Som skoleleder på en skole med 80 procent tosprogede elever har jeg haft problemstillingen helt inde på livet, og vi er lykkedes med at få en fuldstændig åben, demokratisk samtale med børn og forældre, uden at der har været et diktat om, hvad man skal undervise eller ikke undervise i”.

Den tilgang er Danmarks Lærerforening enig i. For det er læreren, der kender sine elever, som ved, hvad der optager dem, og hvordan man bedst kan tage snakken med dem, forklarer Niels Jørgen Jensen og understreger, at det netop er læreren, som i skolen kan skabe et trygt rum til at tage diskussionen med eleverne.

”Hvis vi skal have skoler uden selvcensur, hvor lærere kan og tør og vil undervise frit, så skal vi også have dygtige skoleledelser, som stiller sig forrest og siger: ’Her kan vi undervise i Muhammed-krise/homoseksualitet/holocaust/alt muligt”, siger Niels Jørgen Jensen og understreger, at den demokratiske dannelse kommer først:

”Religion kan aldrig nogensinde komme før demokratisk dannelse – og det er hele pakken, ikke kun den del af demokrati, som er rar for dig. Der er ytringsfrihed og religionsfrihed og frihed til at vælge, hvem du vil elske. Det er hele pakken. Folkeskolen skal ikke være en kampplads for de voksnes ideologier, som det er sket i USA”.