For to matematiklærere er Pisa mildt sagt et dårligt værktøj, når det gælder om at planlægge undervisningen og beslutte sig for, hvad eleverne skal kunne. Det er nemlig alt for langt væk fra klasseværelset. I stedet bruger de deres egen dømmekraft og samarbejdet med kollegerne. Begge lærere mener til gengæld, at test i en eller anden form er nødvendigt både for deres egen og for politikernes skyld.
Matematiklærer og -vejleder i udskolingen på Hummeltofteskolen i Virum
Hvad er dit forhold til Pisa?
”Jeg tror aldrig, jeg har set Pisa-resultater. Jeg har en fornemmelse af, at resultaterne ikke er tilfredsstillende, men det er ikke noget, jeg bruger i min undervisning eller skæver til på den måde".
"Der findes alle mulige test, og jeg tror, at man som lærer har bedst af at bruge viden, test og erfaringer, man selv gør sig i undervisningen på egen skole, til at danne sig et overblik. Ellers kan der jo komme en test den ene uge, som siger det ene, og en anden test den anden uge, som siger noget andet".
Annonce:
"Jeg tror heller ikke, man som lærer så nemt bare kan ’lade sig inspirere’ af testresultater og på baggrund af det udvikle undervisning. Det kræver, at alle på skolen er med på det, og det er en meget mere krævende proces end ’bare lige’”.
”Jeg synes, at man i årevis i alt for høj grad har forklaret matematik, i stedet for at eleverne selv skal komme frem til løsninger og undersøge matematikken. På vores skole er vi inspirerede af, hvordan de gør i Japan, hvor der er fokus på problemløsning, og hvor eleverne er rigtig gode til det. Så hos os er det det, vi fokuserer på, når vi skal udvikle og forbedre vores matematikundervisning".
"Men jeg savner, at man nationalt udstikker nogle mere konkrete mål for, hvad det er vigtigt, at eleverne skal kunne. Efter min mening er Fælles Mål meget abstrakte og svære at bruge. Jeg vil gerne have, at nogen siger: Godt, de her elever i 5. klasse, de skal kunne det og det. Og så er det lærernes opgave at finde frem til, hvordan vi så gør det bedst".
Annonce:
"Pisa-resultaterne er for mig vanskelige at bruge fremadrettet”.
Susanne Stenstrup
Matematiklærer og -vejleder på Vestervangsskolen i Randers
Hvad er dit forhold til Pisa?
Annonce:
”Det er jeg ret ligeglad med, for at være ærlig".
"For mig føles det meget løsrevet fra den almindelige undervisning, og selvom der er nogle dygtige folk bag, og testen sikkert er fin, så har det bare ikke så meget med mig og mine elever at gøre. Der kan jeg mere se en fidus i at gøre de nationale test bedre".
"Så når vi for eksempel får at vide, at nu skal eleverne kunne det og det, så kan man hurtigt ændre i testen, så den fokuserer på netop de ting. Så man som lærer har et redskab, hvor man hurtigt kan se: Okay, hvor står vi nu? Og selvfølgelig skal vi have test i skolen, der skal være et styringsredskab. Men Pisa er helt underordnet for mig”.
Hvordan forstår du gode matematikkompetencer?
Annonce:
”For mig er matematik et dannelsesfag, hvilket selvfølgelig kan være svært at overbevise eleverne om. Men matematik er meget mere end at lære brøker og ligninger".
"For det handler om at kommunikere til eleverne, at den ligning, de sidder og udregner lige nu, den gavner at kunne i det virkelige liv. Det samme gælder med procentregning eller det at kunne gennemskue, om en skattelettelse på ti milliarder er meget eller lidt og for hvem. Matematik er dannelse og grundlæggende for at kunne deltage i samfundet”.
