Undersøgende matematik skal få detektiven i eleverne til at gå i gang, sagde Anne Watson, professor emerita fra Oxford University

Tryghed og nysgerrighed er vigtigt i undersøgende matematikopgaver

Undersøgende matematikopgaver skal indeholde noget trygt og noget, der gør eleven nysgerrig, fortalte professor emerita Anne Watson, Oxford University til omkring 400 matematikvejledere torsdag på en konference.

Offentliggjort
Peter Plyds er W (Winnie the Pooh), P er Grislingen og T er Tigerdyret. Her er gang- og springarter tegnet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det handler om at bygge opgaverne op, designe dem godt og så at flytte sig fra at ønske at få svar til at ønske at forstå problemet, fortalte Anne Watson online fra England torsdag på matematikvejlederkonferencen arrangeret af Danmarks Matematiklærerforening.

Hun skulle have været fysisk til stede, men det havde været for bøvlet at rejse med de nuværende covid-19 forsigtigheder, så hun sad hjemme og satte matematikvejlederne på Odense Congress Center i arbejde.

"Det er værd at bruge en masse tid på et undersøgende matematikproblem. Opgaven skal indeholde en blanding af noget trygt og noget nysgerrighed. Eleverne skal kunne se, hvordan de kan komme i gang - det skal være trygt, og så skal der være nogle mysterier til 'detektiven' i dem", fortalte Anne Watson.

Langstilkede roser til den udkårne

Matematikvejlederne blev kastet ud i første opgave.

"Jeg er en romantisk sjæl, så jeg vil købe langstilkede roser til min udkårne. En rose koster 15 pund. Hver dag vil jeg købe en rose mere, så jeg begynder med en rose og næste dag to roser og så videre. Blomsterhandleren vil give mig rabat, fordi jeg køber så mange roser. Hver dag bliver rosen 1 pund billigere. Hvornår er roserne dyrest for mig", spurgte Anne Watson.

Kraftig summen fra 400 matematikvejledere gik prompte i gang og efter et par minutter lød en fed guitarsolo - det var Anne Watsons signal til at stoppe.

"I har regnet og fundet svar for de forskellige dage, men jeg gav jer ikke tid til at finde strukturen. For der er en struktur. Når 1 stiger og 1 falder, får I en struktur, så opgaven fortsætter ud over roserne", sagde hun og satte næste opgave i gang.

Peter Plys og venner i skæve gangarter

"Peter Plys, Grislingen og Tigerdyret skal gå på linje. Nu er det bare sådan, at for hver gang Plys tager 3 skridt, tager Grislingen 6 små skridt med sine kortere ben og Tigerdyret tager to hop. Så er de på linje. Hvornår kommer de igen på linje", spurgte hun og efter kort tid, guitarsolo og en tegning af gangarterne hos Plys og vennerne introducerede Anne Watson så Roo, kænguruen.

"Roo er en lille fyr, der hopper. Hvad tænker du, hvordan kan Roo's hop passe ind sammen med Plys, Grislingen og Tigerdyret, når de skal være på linje?"

Anne Watson anbefalede, at modellere denne matematik. At se på hvad der varierer, og hvad der er det samme.

"Hvad er reglerne, relationerne, hvad var en overraskelse og hvad var ventet? Hvilke mønstre og strukturer giver det og giver problemet mening med det, du ellers ved. Leg med de matematiske problemer og spørg 'hvad nu hvis …..?", lød inspirationen fra Oxford.