Foto: Getty Images
Madkundskabsforeningen: Vi bliver altid budt med til bordet politisk
Vi er med, når faget bliver udviklet politisk, når der skal udvikles nye materialer og arbejdes for efteruddannelse, lyder det fra formanden, som ser foreningens fingeraftryk mange steder. Dog ikke på antallet af medlemmer, som er dalet voldsomt de seneste 20 år.
Foreningen for Madkundskab har arbejdet for faget i over 80 år. Lige nu står madkundskabslærernes mulighed for at få efter- og videreuddannelse højest på bestyrelsens to do-liste. Særligt inden for temaet sundhed.
Foreningen for Madkundskab
Danmarks Skolekøkkenlærerindeforening blev stiftet i 1942, da faget blev gjort landsdækkende i folkeskolen.
Siden 2015 har den heddet Foreningen for Madkundskab og har i dag i 300 medlemmer. De udgiver et nyhedsbrev med nyheder, inspiration og materialer til undervisningen.
Personligt medlemskab koster 300 kroner om året, pensionister får halvpris og studerende koster 1 kr. Skoler kan tegne medlemskab for 700 kr.
Mere om foreningen i denne jubilæumsfolder
"Sundhed
indgår i vores kompetenceområder, men der er ikke så meget fagspecifikt at
gribe fat i, når man som underviser skal videreformidle det. Det arbejder vi
for at lave om på. Og søger fondsmidler til opgaven", fortæller formand for den faglige forening Lone Carlson.
Flere medlemmer af bestyrelsen har desuden søgt om at komme med i fagudvalget for madkundskab, og de har gode chancer for at komme med. For Lone Carlson oplever, at foreningen bliver budt med til bordet i stort og småt, når faget skal udvikles både landspolitisk, i Danmarks Lærerforening, i udvikling af materialer og lære1rnes uddannelse.
Helt aktuelt har foreningen sat sit tydelige fingeraftryk på den reviderede version af branchevejledningen 'Når klokken Ringer', så der nu fx eksplicit står, at børn ikke må betjene stavblendere, hvilket ellers har givet anledning til diskussion.
Foreningen var også - sammen med de tre andre praktisk-musiske foreninger medvirkende til udformningen af de praktisk-musiske valgfag og til at de fik en obligatorisk prøve og bedre forberedelsestiden til prøven.
Foreningen blødte medlemmer
Foreningen havde sidste år 80 års jubilæum, hvilket gør den til en af de ældste faglige foreninger. Og den har tidligere haft mange medlemmer. Da Lone Carlson kom i bestyrelsen for små 20 år siden, var der 1.250 medlemmer.
"Så
satte krisen ind. Det gjorde den hos alle de faglige foreninger", fortæller hun.
"Nogle måtte
lukke. Vi blødte, og landede på omkring 300, og der er vi stadig i dag. I en
årrække gjorde vi mangt og meget for at forsøge at tiltrække nye medlemmer. Vi
lavede rabataftaler og hvervekampagner", forklarer hun.
Men på et tidspunkt blev de enige om, at
det var dumt at bruge kræfterne på det og valgte i stedet at
fokusere på det, de var sat i verden for.
"At forbedre rammer og vilkår for vores
fag og medlemmer. Og så håbe på, at det vil give en positiv feedback ved, at
folk fik lyst til at støtte os med deres medlemskab. Og der befinder vi os
fortsat".
"Jeg oplever, at udviklingen er ved at vende sig igen,
selvom den naturligvis går langt mindre hurtig, end en rastløs formand ønsker
sig", siger Lone Carlson.