”Kære politikere, I vil udligne uligheden i vores sundhed. I vil bekæmpe den stigende mistrivsel blandt børn. I vil afhjælpe klimakrisen med mere klimavenlig mad. I vil have et samfund med en kvalificeret arbejdsstyrke og et stærkt fællesskab. Derfor anbefaler vi i tænketanken Madtanken, at madens rolle i skolen styrkes markant”.

Sådan lyder indledningen i et åbent brev, som en række madeksperter blandt andre folkeskolen.dk's faglige rådgiver Christian Svane Bunk har sendt til politikerne på Christiansborg på dagen for Folketingets åbning, og som i dag også er at finde som en helsideannonce i flere af landets største aviser.

Madeksperterne arbejder sammen i Madkulturens tænketank, Madtanken, hvor 24 nøglepersoner arbejder for blandt andet at styrke skolemad og madkundskab i skolen.

En af de 24 personer er Karen Wistoft er professor i smag, madkundskab, læring og trivsel ved Aarhus Universitet.

Hun mener selv, at store avisannoncer er en lidt speciel måde at kæmpe for madkundskab og skolemad på.

”Men det er sådan Madtanken arbejder”, forklarer hun.

”Vi ønsker med de her annoncer at sætte fokus på vigtigheden af, at eleverne spiser sammen, men også at der bør indføres skolemad i en tid, hvor vi ved, at sultne børn har sværere ved at lære. Vi ønsker også, at faget madkundskab bliver highlightet”.

I brevet bliver der peget på, at skolemad udjævner ulighed.

”Fælles måltider skaber trivsel og sammenhold. Madundervisning klæder børn på til at træffe gode valg for klimaet og deres sundhed. Mad i skolen bygger bro – mellem mennesker, mellem fagene og til verden uden for skolen”, står der i brevet som afsluttes:

”Næste generation skal vokse op med jordforbindelse, mad mellem hænderne og en stærk madkultur. Derfor skal maden på dagsordenen i det nye folketingsår og ved den næste politiske aftale om skolen”.

Men hvad er det, som gør, at madkundskab politisk skal prioriteres højere end andre fag?

Karen Wistoft mener, at det ikke er et enten eller.

”Madkundskab og skolemaden skal prioriteres for at reducere ulighed – især skolemaden er tænkt som en hjælp til de sårbare/udsatte elever. Madkundskab skal prioriteres for at sikre at eleverne lærer at træffes begrundede madvalg – tage hensyn til maden og måltidets smag og kvalitet, miljøet, klimareduktion, bæredygtighed, reducere madspil med mere”.

Minister: Prisen er 6-8 milliarder for at gøre skolerne klar til skolemadsordninger

I Sverige, Finland og Estland er der i mange år blevet serveret dagligt og gratis måltider til alle elever i grundskolen.

Danmark har som et af meget få lande en lang tradition for en ikkestatslig indblanding, når det kommer til den daglige frokost.

Fødevarer- landbrug- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) udtalte for nyligt, at det er en meget dyr prioritering, hvis der skal gives gratis mad til alle elever i skolen.

På konferencen ”Skolemad 2030 – vær med til at samskabe fremtidens måltidskultur” på skolen Læringshuset i Hedehusene sagde han, at det vil koste omkring 6-8 milliarder at gøre skolerne parate til skolemadsordninger, mens den årlige drift på også 6-8 milliarder kommer oveni.