"Jeg oplever, at politikerne her i Lyngby-Taarbæk - ligesom Marianne Jelved på landsplan - har gennemskuet, hvad det er, der skeri målstyringsprojektet", siger Ole Porsgaard.

Før lockout og folkeskolereform var lærerne og lærerkredsen i høj grad inddraget i udviklingen af kommunens skolevæsen. De var tæt involveret i at udvikle kommunens 2020-plan for skolerne, som blev lagt i skuffen i det øjeblik, folkeskolereformen begyndte, og firekommune-samarbejdet om Synlig Læring blev sat i søen.

"Vi var ikke inddraget fra starten. Senere blev vi fire kredsformænd, BUPL's fællestillidsrepræsentanter og skolelederne inddraget, men der var det vanskeligt at påvirke processen, fordi det var et fastlåst koncept", siger Ole Porsgaard om Synlig Læring-projektet, som fire nordsjællandske kommuner i fællesskab har søgt og fået A.P. Møller-støttekroner til.

I går aftes besluttede byrådet i Lyngby-Taarbæk, at man ikke vil gå med i næste fase af projektet, hvor planen var at søge endnu 15-20 millioner kroner fra fonden.

Kommune vil ikke fortsætte Synlig Læring-projekt: 'Sekterisk'

"Der er mange gode elementer i Synlig læring-konceptet, blandt andet feedback. Men vi oplever, at man nu vil køre det mere og mere over i målstyret undervisning, gøre de frivillige nationale test obligatoriske og bruge det, der kaldes Beregneren, til at måle på elevernes progression i forhold til de nationale mål for folkeskolereformen. Det er alt for begrænset. Feedbacken kommer til at handle om data frem for den brede evaluering", siger Ole Porsgaard og glæder sig til at være med til at samarbejde om Lyngby-Taarbæks eget arbejde med synlig læring fremover.