En gave til den danske folkeskole. Sådan betegner den radikale politiker Marianne Jelved LP-modellen. Fordi det er en model, som lærerne sammen kan arbejde med. Det får skolen til at gro nedefra igen, mener hun og fremhæver resultater som større arbejdsglæde, mere ro i klassen og dygtigere elever.

Marianne Jelved var med til at få satspuljemidler på 11,6 millioner kroner igennem ­politisk til arbejdet med LP-modellen, og hun synes, det er underligt, at pengene ikke blev brugt til dét, de blev søgt til, fordi det ville have været til glæde for hele landet. Men da Undervisningsministeriet i sommeren 2007 oplyste, at University College Nord­jylland (UCN) havde fået rettighederne til LP-modellen i Danmark, var der ikke ­meget, politikerne kunne gøre, fortæller hun.

»Men det, som midlerne skulle have været brugt til, var, at forskere skulle følge op på arbejdet. Det var Niels Egelund og Bent B. Andresen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der skulle følge op, men nu har jeg hørt, at det er et problem, at der ikke er penge til at bearbejde resultaterne. Det skulle satspuljen have sikret«, siger Marianne Jelved.

Professor Niels Egelund bekræfter, at det kniber med penge til følgeforskning på LP-modellen. Det er den norske professor Thomas Nordahl, Bent B. Andresen og ham selv, der står for forskningen baseret på næsten 50.000 elever.

»Jeg er ikke rigtig klar over, hvorfor det ikke blev et undervisningsministerielt projekt med satspuljemidler«, siger Niels Egelund.

»Der skete nogle ting med diskussionen om, hvorvidt projektet skulle i licitation eller ej, og samtidig pressede skolerne på for at komme i gang. Så var det, at Ole Hansen, der arbejdede i Kvis i Undervisningsministeriet dengang og så bagefter kom til UCN i Nordjylland, blev irriteret over, at der ikke skete noget. Han havde jo lagt sin sjæl i det, og så var det nærliggende, at han - havde jeg nær sagt - tog projektet med til Nord­jylland. Og for ligesom at sikre sig indgik han en eksklusivaftale med Nordahl, så det blev UCN, der stod for det på privat basis«.

Forskerne har besluttet, at de vil samle data ind i deres fri forskningstid, fortæller Egelund. Desuden skal han i gang med at søge fondsmidler til forskningen.

»Det er et enormt omfattende data­materiale. Det største, der har eksisteret i Danmark om skolebørn, lærere og ledelse. Det kræver en stor indsats at bearbejde det, men vi håber at kunne skaffe penge til at ansætte et par ph.d.-stipendiater eller lignende«.

Niels Egelund mener, at det måske er godt, at det gik, som det gjorde, for nu er der ­skoler over hele landet, der synes, LP-modellen er så spændende, at de selv putter penge i arbejdet, og »når man selv investerer penge og tid, så bliver engagementet så meget større«.

Over 200 skoler er i fuld gang med LP-modellen, og cirka et par hundrede skoler mere er så småt begyndt. |