»Den største udfordring for lærere er at tackle problemadfærd hos elever«.

Skoleleder Keld Rask er klar i mælet. På Parkvejens Skole i Odder har lærerne valgt at lære den systemiske tankegang, der ligger bag LP-modellen. Og det har de gjort, fordi det hele handler om, hvordan ungerne får mest ud af skolen. »Og vi har det godt også«, som han siger.

Parkvejens Skole oplever ligesom mange andre skoler, at de får flere og flere specialklasseelever.

Arbejdet med LP-modellen er en fælles beslutning:

»Det er personalet, der har sagt, at de gerne vil arbejde efter LP-modellen, det er ikke en politisk beslutning. Det er et vigtigt element. Der er ikke tale om endnu en 'skal'- opgave«, siger skolelederen og uddyber, at lærere hele tiden oplever, at der er nogen, der vil hive noget ned over dem.

Skolen har netop været igennem et generationsskifte, og det har været med til at gøre projektet muligt, mener skolelederen.

»Vi har diskuteret, om man skal gå i takt, eller om projektet tager friheden fra den enkelte. Man kan ikke presse en systemisk tankegang ned i medarbejderne. Det får man intet ud af. Men når vi taler om en tænkning, så skal vi alle ville i den samme retning«, mener Keld Rask.

Skolens LP-koordinator Laila Tolstrup fortæller, at personalet har tvunget sig selv til at se på praksis. At analysere hverdagens praksis. Når analysen er klar, vil de se på, hvad de kan gøre. Og hvad de har indflydelse på - hvad de kan gøre noget ved.

Skolen har tilmeldt sig LP-modellen via University College Nordjylland (UCN) i Aalborg for at få e-learning og den support, der følger med derfra, forklarer Keld Rask.

Skolen holdt lukket et par dage, mens hele personalet tog til Kristianssand for at besøge fire skoler, der arbejder efter LP-modellen.

»Vi mødte nogle norske lærere, der var helt høje, fordi de oplever, at det her virker. De har fået et værktøj og har kvalificeret deres praksis«, siger Laila Tolstrup.

Inden besøget i Kristianssand havde to fra skolen været til LP-konference i Hamar i Norge, hvor de hørte oplæg fra blandt andre professor Thomas Nordahl, der står bag LP-modellen.

Klasseledelse er et af de vigtigste kodeord i arbejdet og et af de områder, hvor Parkvejens Skoles personale skal på kursus. Desuden skal de lære at observere hinanden og give feedback på kollegernes undervisning.

»Vores indsatsområder er elevernes ­motivation - hvordan vi fanger deres interesse - og relationen mellem lærer og elev«, fortæller hun.

Eleverne har udfyldt et spørgeskema om skolen og deres trivsel. Spørgsmålene handler blandt andet om relationer, klassekammerater og mobning. Desuden skal klasselærerne udfylde et spørgeskema om hver enkelt elev. I den anledning har skolen sendt brev til alle forældre, og enkelte har valgt, at deres børn ikke må deltage i spørgeskemaundersøgelsen.

Resultatet af undersøgelsen bliver behandlet i MED-udvalget, i adfærd-kontakt-trivsel-gruppen og i skolens læringscenter. Herefter bliver resultaterne sammenlignet med dét, man i LP-modellen kalder »det nationale niveau«. Det betyder lignende resultater fra de andre skoler, der deltager i UCN's projekter om LP-modellen. Det er også disse resultater, som forskerne undersøger, sammenligner og uddrager deres resultater fra.

»Undersøgelsen viser, at vi ligger lige lidt under det nationale niveau. Vi har en stor udskoling med fem spor, hvor resten af skolen har to spor, og jo ældre eleverne er, jo mere kedelig synes de ofte, at skolen er«, siger Laila Tolstrup.

»Nu vil vi dykke ned i materialet og finde indsatsområder. Et af dem bliver nok relationen mellem lærer og elev«.

Spørgeskemaundersøgelsen bliver gentaget på skolen om to et halvt år, så man kan sammenligne resultaterne.

Enelæreren er definitivt død, understreger Laila Tolstrup. Enkelte lærere har i forbindelse med arbejdet med LP-modellen udtrykt bekymring for deres metodefrihed, men koordinator og tovholdere fremhæver, at modellen handler om systemisk tænkning og at arbejde i samme retning, ikke om nødvendigvis at arbejde efter de samme metoder.

»Også de meget fagfagligt indstillede lærere har indset, at vi er nødt til at se på læringsmiljøet, før vi kan blive fagfaglige. Eleverne er anderledes i dag, end de var tidligere«, siger hun.

Parkvejens Skole i Odder har valgt at udvide sit arbejde med LP-modellen med en kritisk ven. Det var pædagogisk råd, der tog den beslutning, og det betyder, at en lektor fra læreruddannelsen i Århus deltager i arbejdsgruppen og stiller kritiske spørgsmål undervejs i forløbet.

På skolen har man også allerede besluttet nogle mindre kursusforløb for alle ansatte - blandt andet om autisme og ADHD. |

LP-modellen handler om analyse og systematik. LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Modellen er en systemisk teori udformet af professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark i Norge. Han har solgt enerettighederne til anvendelsen af LP-modellen i Danmark til University College Nordjylland (UCN). Her har man oversat et par lærebøger og udviklet et e-learning-program, der følger med, når en skole køber pakken.

Der er dog også danske skoler, der arbejder efter samme model uden om UCN og selv har udviklet materialer. Skoler kan søge om midler til at indføre LP-modellen i en satspulje afsat til skoleudvikling.

Norske resultater

LP-modellen har udgangspunkt i Thomas Nordahls doktorafhandling fra 2000 om adfærdsproblematikker. Thomas Nordahl har udviklet og afprøvet modellen i et pilotprojekt på Lusetjern Skole i Oslo fra 2000 til 2002. Fra 2002 til 2005 blev modellen afprøvet på 14 skoler i Norge. I Norge har forskningen vist, at elever i skoler, der bruger LP-modellen:

- har fået en bedre relation til deres lærere

- oplever mindre ballade og uro i under­visningen

- Relationerne mellem eleverne er blevet bedre og klassemiljøet mere inkluderende

- Eleverne opnår bedre karakterer

- Omfanget af mobning er reduceret

- Dialogen mellem hjem og skoler er blevet noget bedre, og forældrene har fået lidt mere indflydelse i skolen.

Det norske undervisningsministerium har valgt LP-modellen som et nationalt satsningsområde.