"Sidste gang, forhandlingerne endte i forligsinstitutionen, blev lærerne kastet under bussen. Hvis forligsmanden gør det en gang til, bliver der konflikt på det kommunale område", siger forhandlingschef i norske læreres hovedorganisation Unio,  Klemet Rønning-Aaby, i en podcast i forbindelse med, at forhandlerne i går tog hul på overenskomstforhandlingerne i kommunerne.

For to år siden oplevede grundskolelærerne, at de var blevet forbigået gang på gang, og kort før eleverne gik på sommerferie, indledte de en strejke, som løbende blev udvidet og endte med at vare 15 uger, før regeringen greb ind.

15 ugers lærerstrejke i Norge: Resultatet blev en lang næse

Topforhandler for arbejdsgiverne i KS, som er den norske pendant til KL, Tor Arne Gangsø, lagde over for pressen ud med at gøre det klart, at den opgave, han er sat til at løse, er at rekruttere mere sundhedspersonale.  Og det reagerede modparten, Klemet Rønning-Aaby, stærkt på, skriver utdanningsnytt.no, fordi han frygter, at lønstigninger til sundhedspersonalet vil gå ud over lærernes lønudvikling. 

Parterne har frist til den 30. april til at nå et resultat. Ellers havner opgøret hos den norske forligsmand, Riksmekleren. Han har så frist til den 23. maj til at finde en løsning. Lykkes det ikke, kan norske lærere fra den 24. maj igen havne i strejke.  

I Norge kan politikerne ikke gribe ind med en lov, som det skete med Lov 409, som erstattede danske læreres arbejdstidsaftale i 2013. I stedet kan regeringen stoppe strejken, og så kan landets parlament vedtage at overlade konflikten til tvungen faglig voldgift, et såkaldt 

lønnsnemnd, som det skete i 2022. hvor de norske lærere absolut ingenting fik ud af deres strejke. De fik præcis den lønaftale, som var kommunernes sidste tilbud i forligsinstitutionen. Og i stedet for at få lønstigningen som som normalt fra 1. maj, fik de den først fra regeringsindgrebet den 27. september.