Fredag faldt afgørelsen i voldgiftsretten i Norge. De norske lærere får absolut ingenting ud af 15 ugers lønstrejke. Lærerne får præcis den lønaftale, som var kommunernes sidste tilbud i forårets forhandlinger i den norske forligsinstitution. Og i stedet for løntillæg som normalt fra 1. maj, regnes de først fra regeringsindgrebet i strejken den 27. september sidste år.

"Udgangspunktet var, at lærerne havde været løntabere i fem år i træk. Det tilbud, som blev præsenteret i forligsinstitutionen sidste år ville give lærerne en betydelig reallønsnedgang og sætte dem langt efter alle andre. Det var helt umuligt at acceptere. KS (den norske pendant til KL, red.) pressede en strejke frem, de spekulerede i tvungen voldgift og sparer med kendelsen nu over 850 millioner kroner", siger formand for Utdanningsforbundet Steffen Handal i en pressemeddelelse.

Oven i får strejken altså nu den konsekvens, at de norske lærere går glip af fem måneder af den lønstigning, kommunerne trods alt var villige til at betale, fordi den faglige voldgift har sat startdatoen til 27. september.

Kan vi lære noget af de norske læreres konflikt?

Efter lærerlockouten i 2013 diskuterede man i Danmark, om den norske model på det offentlige område var bedre end den danske, fordi det ikke er regeringen, der formulerer reglerne, hvis den griber ind i en konflikt. Ved et regeringsindgreb i en konflikt på det offentlige arbejdsmarked i Norge lægges afgørelsen over i en form for tvungen faglig voldgift, et såkaldt lønnsnemnd.

“Det er en meget effektiv måde at amputere eventuelle spekulationer i et lovindgreb på, fordi man slet ikke har mulighed for at benytte dobbeltrollen”, sagde arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl i 2018 til Folkeskolen.

Men i Norge står lærerne altså nu tilbage med en lang næse og taler netop om, at regeringer fremover vil spekulere i tvungen voldgift-modellen:

"I realiteten kan arbejdsgiveren læne sig tilbage og vente på, at enhver strejke i den offentlige sektor bliver afblæst gennem tvungen voldgift, og at de får deres krav igennem dér", siger Steffen Handal. "Dermed er strejkeretten begrænset, noget som bør bekymre langt ud over vores rækker. Det skal ændres, for sådan kan det ikke fortsætte".

"Lærerne får nu efterbetalt løntillæggene fra arbejdets genoptagelse efter strejken, som det er fast og langvarig praksis fra rigslønrådet", konstaterer kommunernes topforhandler, arbejdslivsdirektør i KS Tor Arne Gangsø.