Norge
Arbejds- og inklusionsminister Marte Mjøs Persen, da hun tirsdag den 27. september greb ind og stoppede den lærerstrejke, som var trappet op fra ganske få strejkende i juni til 8500 grundskolelærere.
Foto: Simen Gald/Arbejds- og inkluderingsdepartementet
Norsk lærerforening indklager regeringen for strejkestop
I lighed med Danmarks Lærerforening efter lockout og lovindgreb i 2013 indklager Utdanningsforbundet nu den norske regering for FN-organisationen ILO efter regeringsindgrebet i den lange norske lærerstrejke sidste år.
De norske lærerorganisationer strejkede sidste år i hele 15 uger. Men kun ganske få lærere og skoler var udtaget fra start, men da strejken var trappet op til, at 8500 lærere havde nedlagt arbejdet, greb regeringen ind.
Det får nu den største norske lærerorganisation, Utdanningsforbundet, til at indklage den norske stat for den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO.
"Lærerstrejken medførte ingen klar og umiddelbar fare for liv, personlig sikkerhed eller helbred. Vi mener, at strejken blev standset på et for svagt grundlag, og man dermed truer strejkeretten", siger formand for Utdanningsforbundet Steffen Handal til utdanningsnytt.no.
Lærerforeningen forklarer i sin henvendelse til ILO, at hvis staten på den måde griber ind i lærerstrejker og sender dem i tvungen voldgift, så er der fare for, at den norske kommuneforening KS fremover vil undlade at gå i reelle forhandlinger med lærerforbundet, fordi de ved, at strejken under alle omstændigheder vil blive stoppet.
"Utdanningsforbundet sender klagen til ILO for at beskytte strejkeretten som et legitimt arbejdskampmiddel for lærerne", forklares det.
Danmarks Lærerforening klagede også til ILO efter den danske regerings indgreb i lærerlockouten i 2013.
ILO forholdt sig ikke til, om der var en form for hemmelig aftale mellem regeringen og kommunerne om, hvordan lærernes arbejdstidsaftale skulle fjernes, men organisationen mindede i sin redegørelse om, at offentlige myndigheder skal tilskynde til frie forhandlinger.
Og så gav ILO Lærerforeningen medhold i, at DLF skulle have været inddraget i udarbejdelsen af lovindgrebet på lige fod med arbejdsgiverne i KL. ILO har dog ikke nogen sanktionsmuligheder.
I Norge kan regeringen ikke på samme måde som i Danmark udforme en lov til erstatning for den overenskomst, parterne ikke kan nå til enighed om.
I stedet kan Stortinget beslutte, at parterne skal mødes i en form for tvungen voldgift, et lønningsnævn. Først i februar i år, fem måneder efter indgrebet, faldt afgørelsen i nævnet.
Den betød, at lærerne fik den lønaftale, som var kommunernes sidste tilbud i forligsinstitutionen. Og i stedet for at få lønstigningen fra 1. maj, blev den først beregnet fra regeringsindgrebet den 27. september.
