For første gang i ti år skal lærerne i år vurdere 8. klasses elevers uddannelsesparathed. Det sker som et led i den nye erhvervsuddannelsesreform. Vurderingen sker via et tjekskema og portalen optagelse.dk. Lærerne evaluerer eleven ud fra både faglige og personlige forudsætninger.

Det er denne vurdering, der er afgørende for, om eleven skal have individuel vejledning om uddannelsesvalg. Forventningen på landsplan er, at 20 procent af eleverne bliver erklæret for ikke uddannelsesparate i 8. klasse og derfor skal have individuel vejledning, mens resten vil få kollektiv vejledning. Men efter lærerne i Lolland Kommune havde vurderet eleverne i november, var det langt over halvdelen, der efter tjekskemaet var ikke-uddannelsesparate.

Lammende kritik af reform af uddannelsesvejledning

"Vi så urealistisk høje procenter, hvilket klart indikerede, at der var tale om fejl. Teknikken udfordrer os simpelthen. Så vi blev nødt til at gennemgå samtlige elever. Vi fandt ud af, at hvis lærerne mangler at sætte et enkelt flueben, bliver eleverne erklæret ikke-uddannelsesparate. Det burde jo bare være sådan, at man ikke kan gemme skemaet, hvis alt ikke er udfyldt", siger leder af UU Lolland Ulla Petersen.

Antallet af ikke-uddannelsesparate elever daler

Da UU-vejlederne havde gennemgået samtlige 8.-klasse-elever administrativt i samarbejde med lærerne, nåede de for en måneds tid siden frem til, at 47 procent havde behov for individuel vejledning.

UU-fyringer: 140 millioner spares ved fokuseret vejledning

"Som en konsekvens af reformen har vi fået beskåret budgettet, så vi nu har en vejleder mindre i forhold til sidste år, men der er rigtig meget arbejde. Vi er helt underdrejede, for der er mange flere elever, end vi forventede", siger Ulla Pedersen.  Tallet for, hvor mange der skal have individuel vejledning bliver dog hele tiden mindre, efterhånden som vejlederne finder ud af, hvorfor eleverne er placeret, som de er.

"Optagelse.dk er et procesredskab. Vi havde eksempelvis en klasse, hvor 18 elever ud af 27 ikke var uddannelsesparate. Seks af dem var erklæret ikke-uddannelsesparate, fordi deres gennemsnit lå lige under fire, men da vi snakkede med lærerne, var de overbeviste om, at de nok skulle få snittet op. Ud af de 12 elever, der så kommer til individuelle samtaler, viser det sig, at seks skal i 10. klasse, og så står vi tilbage med seks elever, der virkelig har brug for den individuelle vejledning", siger Ulla Petersen.

Lærerne er ikke klædt godt nok på til vurderingen

Souschef i skolesektoren i Lolland Kommune Lissi Håkonsson fortæller, at de endelige skemaer, som lærerne skulle krydse af i blev meget sent klar. 

"Skolerne havde meget kort tid til at gennemføre det, og lærerne vidste ikke helt, hvordan det skulle bruges. Lærerne står lige nu med en folkeskolereform og en ny lang skoledag, og de har rigtig meget at se til", siger Lissi Håkonsson.

Formand for Lolland-Falsters Lærerforening Henrik Hansen mener, at det er essentielt, at lærerne bliver klædt ordentlig på til nye store opgaver.

"Når lærerne skal lave uddannelsesparathedsvurderinger, skal de have en baggrund for at gøre det. Man bliver nødt til at undervise lærerne i det. Der skal simpelthen afsættes kursustid", siger han.

Formand for børne- og skoleudvalget på Lolland Tom Larsen fra Venstre erkender, at lærerne ikke har været klar til opgaven.

"Lærerne har ikke været klædt godt nok på til den her opgave. Der har været så meget nyt med folkeskolereform og arbejdstid, så der har ikke været plads til at have fokus på den nye vejledningsopgave. Det skal vi have rettet op på", siger han. 

Resursespild

UU-leder Ulla Petersen oplever, at lærerne rigtig gerne vil have hjælp til at hjælpe eleverne. Men hun mener også, at det er spild af resurser at uddanne fortravlede folkeskolelærere, når der allerede findes kvalificerede vejledere.

"Det er resursespild. Men i det hele taget er timingen af reformen ikke god. Folkeskolen er lige nu en total brændende platform, hvor lærerne kæmper med at implementere folkeskolereform. Så kommer en ny vejledningsreform oveni. Den burde man have ventet med et par år. Det tjener i hvert fald ikke til vores elevers bedste at indføre den nu", siger Ulla Pedersen. 

De landsdækkende tal for uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. klasse forventes offentliggjort i næste uge. 

UU-vejledere knokler for de unge op mod deadline