Med folkeskolereformen i 2014 blev skolebibliotekerne til
pædagogiske læringscentre. Og det har haft katastrofale konsekvenser for
litteraturformidlingen på landets folkeskoler.
Sådan lyder det fra
børnekulturformidler ved Herning Bibliotekerne Lonni Østergaard i kølvandet på
de skuffende resultater i den internationale læseundersøgelse Pirls.
Her scorer danske 4. klasseelever det hidtil dårligste resultat, når det kommer til læseevner.
Og når det kommer til læseglæde, ligger de danske elever helt i bund
sammen med de norske.
Lonni Østergaard er leder af projektet ’Litterært løft’, som
Herning Bibliotekerne i marts gennemførte i samarbejde med en lokal folkeskole.
Projektet har kredset om, hvordan skolens dansklærere, læsevejledere,
børnehaveklasseledere og PLC-medarbejdere får og vedligeholder litterær viden,
der understøtter elevernes frilæsning.
"Projektet er nødvendigt, fordi vi
oplever, at skolerne ikke prioriterer skolebibliotekarer og
skolebiblioteker i nær så høj grad som tidligere.
Derudover ser vi også, at lærere er blevet så presset,
at de ikke selv orker at læse, når de får fri".
"Den litterære identitet er mange steder død på skolerne. Og det kan man nu
aflæse i Pirls-resultaterne”, siger hun.
Fra skolebibliotekarer til læringsvejledere
Med overgangen fra skolebiblioteker til pædagogiske læringscentre
er der kommet øget fokus på at uddanne læringsvejledere frem for
skolebibliotekarer, pointerer Lonni Østergaard:
”De lærer slet ikke om litteratur under den nye uddannelse, og derfor prioriterer de naturligt
nok helt anderledes”.
Og tendensen rækker endda længere tilbage end 2014, påpeger
hun. Allerede i årene op til skolereformen faldt antallet af lærere, der blev
uddannet til skolebibliotekarer:
”Uddannelsen var dyr, og pengene blev prioriteret til andre
ting. Så vi snakker i virkeligheden om, at det i 20 år har været
underprioriteret at have voksne på skolerne, der ved noget om børnelitteratur”,
siger Lonni Østergaard.
Og det er ikke kun kompetencerne til litteraturformidling,
der halter på skolerne, fortæller projektlederen. Det er også den litteratur,
der skal formidles.
De pædagogiske læringscentres bogsamlinger lader nemlig
meget tilbage at ønske, mener hun.
”Pengene til PLC er ikke mere bundet, end at det ofte er
her, skolen finder midler, hvis de mangler et andet sted. Og det er for så vidt
forståeligt nok, at skolelederne hellere vil have en lærer på i første klasse end nye bøger eller bemanding til læringscenteret”, siger hun og tilføjer:
”Når man kigger rundt på materialesamlingerne på et
skolebibliotek, så sker der i bedste fald ikke noget – i værste fald er
bogsamlingen under afvikling. Børnene får i hvert fald ikke lyst til at læse i
bøgerne”.
Ikke nok med læseindsatser
Formand i Pædagogisk LæringscenterForening Marlene Drost er
enig i, at de pædagogiske læringscentre er underprioriterede og har været det
længe. Hun nikker genkendende til, at det går ud over arbejdet med at løfte børns læselyst.
"Det gør ondt, for det er uden tvivl noget, vi anser for en kerneopgave", siger hun.
Skal udviklingen vendes, er det dog nødvendigt at kigge bredt på, hvorfor eleverne ikke har lyst til at læse, mener Marlene Drost.
Det kan ikke forklares alene med for eksempel elevernes skærmforbrug, og derfor kan det heller ikke løses med enkelte tiltag som læseindsatser, understreger PLC-formanden.
"Nu skal
læsningen flettes ind i de mangfoldige dagsordener. Det
gøres ikke i et snuptag eller i fragmenterede små indsatser. Det lange og
varige træk er efterspurgt, og det kræver en massiv prioritering af folkeskolen", siger hun og tilføjer:
”Folkeskolens lærere kan ikke løbe hurtigere, løfte tungere eller
favne flere dagsordener end nu. Der skal tilføres resurser både til medarbejdere, efter-
og videreuddannelse og ikke mindst til at kunne lave langvarige indsatser, der
gavner børns læsekompetencer og læseglæde”.
Lonni Østergaard har et konkret forslag til, hvordan man
kan sikre flere resurser til området. Nemlig ved at
skolerne i højere grad samarbejder om en central bogsamling.
"På den måde kan de drage nytte af hinandens fagligheder og samle resurserne", siger hun.
Den løsning mener Marlene Drost ikke er den rigtige.
”Bogsamlingerne skal blive på skolerne, der har kendskab til og en
relation til de konkrete elever, det i sidste ende handler om at give læseglæde”,
siger hun og tilføjer, at hun håber og tror på, at et nært forestående nationalt projekt under Slots- og
Kulturstyrelsen med en millionbevilling i ryggen vil kunne føre til bedre samarbejde mellem skolernes læringscentre og folkebibliotekerne:
”PLC'erne, folkebibliotekerne,
CFU'erne og andre gode kræfter skal finde ud af at bruge hinanden til
det, vi hver især er gode til. Hermed også sagt, at skolebibliotekarerne
og folkebibliotekarerne bliver
mere åbne for et gensidigt samarbejde".
Ud fra
erfaringerne fra projektet ’Litterært løft’ er der blevet udpeget fem områder,
det er særligt vigtigt at sætte fokus på, hvis man vil løfte læselysten i
skolen.
Projektet skal nu bredes ud til flere skoler i Herning Kommune, og alle skoler får tilsendt en inspirationspakke til at arbejde med litteraturformidling.
