Én læreruddannelse til én folkeskole. Sådan har det været i Danmark modsat mange andre lande. Men med elitelinjer i folkeskolen er billedet ved at ændre sig på skoleområdet, og med åbning for et væld af forsøg på læreruddannelsen vil der heller ikke længere kun være én vej til lærerjobbet.

Uddannelsesstederne melder om glade studerende på de nye linjer, og i Lærerstuderendes Landskreds glæder man sig også over, at nogle af bindingerne på de studerendes valg af linjefag er løsnet. Men formand Line Hjarsø er ikke glad for de mange forsøg.

»Jeg kunne godt tænke mig, at der var én læreruddannelse til én folkeskole. Selvfølgelig skal uddannelsen udvikles, men jeg er bekymret for, om der er nogle, der laver forsøg af økonomiske årsager - alene for at tiltrække flere studerende«.

Hun peger på, at det giver problemer for de studerende, der vil flytte undervejs - stik mod politikernes intentioner. Hun frygter også, at de mange forsøg forvirrer de studerende.

»Det at uddanne sig til lærer ligger tæt på hjertet, man udvikler sin identitet. Hvis man hele tiden oplever, at den faglighed, man skal have som lærer, er forskellig, så kan jeg frygte, at man bliver i tvivl om, hvad det er, man skal kunne«.

Line Hjarsø så helst, at linjefagsvalget blev gjort frit, og her får hun støtte af Det Radikale Venstres uddannelsesordfører Marianne Jelved, som var med til at skabe uddannelsen.

»Hvis jeg kunne lave noget om, ville jeg give alle fag samme betydning. Alle fag skulle være linjefag. Alle fag er vigtige, ellers stod de jo ikke på skemaet«.

Hun understreger, at når man laver en reform, så ved man ikke, hvordan adfærden bliver. Det må man så forsøge at råde bod på efterfølgende i stedet for at forsøge at holde fast på sin oprindelige ide.

»Man skal have respekt for de unges valg. Ikke et ondt ord om, hvordan de vælger. Det kan vi kun lære af«, siger Marianne Jelved.

Fra arbejdsgivernes vinkel er der intet problem i, at læreruddannelseslandskabet bliver broget. Chefkonsulent i KL's kontor for Arbejdsmarked og Uddannelse Henrik Casper mener, at de studerende burde bifalde, at der er en udviklende kultur omkring skolen.

Lærerforeningen frygter, at de mange toninger kan trække uddannelsen i den forkerte retning:

»For professionsuddannelserne handler det om at hverve studerende. Man kan godt blive lidt træt af, at når alle taler om sundhedslære, så opretter man en profil om sundhedslære. Det kan blive lidt poppet«, siger formand for skolepolitisk udvalg Dorte Lange.

Formand for Professionshøjskolernes Rektorforsamling Laust Joen Jakobsen ønsker heller ikke en poppet læreruddannelse. Forsøgene skal have rod i folkeskolen og helst laves i samarbejde med aftagerne. Men udviklingen går mod flere forskellige typer uddannelser:

»Jeg tror, det er den vej, uddannelse går, hvis man skal tiltrække unge. Den profil, de vælger, er deres identitet. Toninger og specialiseringer gør uddannelsen mere attraktiv«, siger han og mener alligevel, at vi fortsat har én læreruddannelse.

»Vi har en klar hovedlandevej og nogle biveje. Men hvis vi ser på det igen om fem år, så er jeg ikke sikker på, at det ser sådan ud. Både de studerende og skolerne efterspørger specialiseringer. Jeg kan for eksempel forestille mig en fireårig uddannelse med en masteroverbygning. Vi er i den konstante udfordring, hvor vi må spørge os selv, om læreruddannelsen skal sættes totalt fri«.

Undervisningsminister Tina Nedergaard afviser, at de mange forsøg skyldes, at læreruddannelsen var for dårlig.

»Den er faktisk næsten for god. Forstået på den måde, at vi har lagt fokus på nogle få og tunge linjefag, men det viste sig, at mange lærere ville trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet de kommende år, og at for mange børn derfor ville blive undervist af lærere uden linjefag. Alene af den grund var vi nødt til at ændre på uddannelsen, at foretage en justering ud fra det behov, skolerne står i«.

Også hun understreger, at der fortsat er én læreruddannelse. Men undrer sig samtidig over, at skolen i modsætning til alle andre arbejdspladser forventer en homogen medarbejderstab.

»Det er regeringens opfattelse, at det kun er positivt, at der kommer andre fagligheder ind i skolen, så det er en blandet flok, der tager sig af vores børn. Fra pædagogmedhjælperen til erhvervsskolelæreren, der får bygget noget didaktisk på. Men det helt afgørende er, at når en lærer bevæger sig ind i et klasseværelse og skal undervise, så er didaktikken og fagligheden på plads. De skal kunne deres fag, og de skal vide, hvordan de lærer børn noget. Det er helt afgørende«.

Friheden til at udvikle læreruddannelse i nye retninger er essentiel for formanden for den følgegruppe, der blev nedsat af ministeriet for at evaluere den nye uddannelse.

Per B. Christensen fortæller, at gruppen har været nødt til at bruge de første to et halvt år på at lave justeringer af den læreruddannelse, den blev sat i verden for at følge. Derfor har gruppen diskuteret meget, at det er vigtigt, at de ved, hvilken uddannelse de evaluerer. Det slører billedet med de mange forsøg. Men i bund og grund ser han intet problem i, at udviklingen lige nu foregår på uddannelsesstederne. Tværtimod.

»Jeg synes, at der er en tendens til, at politikerne regulerer for meget, når de laver lov og bekendtgørelse. Der er brug for vildskab i læreruddannelsen, men den skal ikke komme fra følgegruppe og politikere. Hvis man løfter båndet på uddannelserne, så tror jeg, udviklingen kommer naturligt nedefra«. |

På anbefaling fra 07-læreruddannelsens følgegruppe behøver uddannelsesstederne fra i år ikke at søge dispensation for at ændre i uddannelsens struktur på tre områder:

- Engelsk som obligatorisk linjefag, så de studerende kan vælge det i stedet for dansk, matematik eller naturfag og for eksempel kombinere med to andre sprogfag og skabe en sproglærerprofil.

- Idræt og historie som små linjefag.

- Fysik/kemi eller natur/teknik som små linjefag. På de fleste uddannelser er denne mulighed blevet til, at de studerende, hvis de vælger naturfag, starter med et års natur/teknik og derefter kan vælge mellem de tre andre naturvidenskabelige linjefag. Det giver mulighed for at ende med fire linjefag.