Folkeskolen skal genvinde sit rodfæste i fagkundskaben. Det er kongstanken bag det paradigmeskift, som undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) har annonceret. Det er ikke en overgang, som kan gennemføres med et trylleslag, men derimod en langvarig proces som ifølge Riisager blandt andet handler om at anerkende lærernes primære faglige opgave og bestyrke dem i denne opgave.

Fokuser skolens spændvidde

"Skolen og uddannelsesfeltet er i det hele taget blevet for uklar en størrelse", siger Riisager. "Rammerne, opgaverne og myndigheden er blevet svækket. Det er et problem som går særligt ud over vores børn. Eleverne har brug for en klar og tryg ramme at være i. De har brug for at være i en skole, som er sig selv og sin kerneopgave bevidst og hvor skolens professionelle er klar over hvad denne kerneopgave består i og samtidig har myndigheden til at udøve den".

Paradigmeskift: Riisager vil skabe respekt om folkeskolens faglighed

Og hvad er så kerneopgaven?

"Skolens kerneopgave er at være en kundskabsskole, der kan give eleverne faglige færdigheder".

Den almene dannelse spiller en stor rolle, understreger Riisager. Men over en længere årrække har der eksisteret en pædagogisk elite, som har udvandet folkeskolens grundlæggende fundament, mener hun.

"Der har eksisteret en diskurs i Danmark, hvor det har været trenden at undvige fagligheden. Fagligheden er hele tiden noget andet. Det er enten noget metode eller noget der ligger udenfor fagligheden".

2003: Statsministeren fortsætter opgøret med 'rundkredsene' i skolen

Det diffuse læringsrum

Ifølge Riisager betyder det manglende fokus på fagligheden, at skolerummet kan få en diffus karakter, hvor der ingen klare rammer er om fagets kerne, og fagligheden derfor pludselig kan betyde hvad som helst:

"Hvis det er fuldstændig underordnet, om man bager snobrød eller har kemiundervisning i forhold til forskellige atomers sammensætning, så sker der en udvanding af fagenes kerne. Så er alting lige gyldigt og dermed ligegyldigt, og så bliver selve faglighedens kerne udvandet".

Et kompleks og diffust skolerum, hvor der ikke findes klare rammer for fagene, er samtidig et skolerum som favoriserer dem, der i forvejen er bogligt stærke, mener Riisager.

"Har man et skolerum, hvor snobrød og kemi bliver lige vigtigt, så bliver det svært gennemskueligt for eleverne, hvad der egentlig kræves af dem. Hvis man samtidig hele tiden dyrker metoder, som er komplekse og uigennemskuelige, og som samtidig ikke har nogen tydelig faglig progression, så vil det kun være de elever, der kommer fra et hjem, hvor der er en naturlig faglig debat, der kan genkende undervisning. De elever, som derimod kommer fra et hjem uden bogreol, kan blive fortabt i en alt for kompleks læringsarena".

Riisager om skoleforsøg: Vi giver lidt energi tilbage til skolerne

Mere frihed til lærerne

Et af de vigtigste parametre for at få fagligheden tilbage til folkeskolen er ifølge Riisager genskabelsen af lærernes myndighed.

"Det langvarige slagsmål, som lærerne har haft med politikerne om dette emne, har også tæret på skolen. En skole, som skal være en tydelig institution, har også brug for klare myndighedspersoner, som er sig deres opgave bevidst".

En styrkelse af lærernes myndighed indebærer en styrkelse af deres kernefaglighed. Ligger der her et latent opgør med den målstyring og skriftliggørelse, som mange lærere er utilfredse med?

"Jeg mener at lærerne skal have et frirum til at agere som fagpersoner. De skal selvfølgelig følge de retningslinjer, der ligger i loven, men der skal være en fornuftig balance".

Skal have et større frirum end de har på nuværende tidspunkt?

"Ja, det så jeg gerne. Men det er klart at et frirum også indebærer ansvar. Mere frihed afføder også et større ansvar for den opgave, man har". 

Folkeskolens kerneopgave er god undervisning 

Skolen er noget andet end resten af samfundet

Så der er en slags ambition om at "komme tilbage til rødderne" med den retning du sætter?

"Ja, det kan du godt sige. Det er i hvert fald fuldstændig afgørende vigtigt at få genskabt skolen som en kundskabens institution".

En mere veldefineret skole er ifølge Riisager nemlig en nødvendig solid trædesten ud i en tiltagende kompleks verden.

"Børn har også et eksistentielt behov for at være i klare rammer. Ellers risikerer de at blive angste og usikre, fordi der er så mange parametre, som de skal forholde sig til. Moderne børn har også behov for tryghed og klare rammer og måske i endnu højere grad end de hidtil har haft. Det glemmer vi nogle gange som voksne - at det spændende og nye ikke altid er børnenes behov, men derimod vores egne".

Folkeskolens identitetskrise skal løses ved at lade den være sig selv - for sig selv, siger Riisager:

"Vores opfattelse er skolen er, at den skal styrkes som kundskabsskole og en institution, som er noget andet end resten af samfundet. Den er noget andet end familien, den er noget andet end civilsamfundet. Den er noget andet end alt det, der er uden omkring den og den skal have ret til at finde sin egen kerneopgave".