Møder i klasseteam, årgangsteam og fagteam. Møder i pædagogisk råd. Møder med skolefritidsordning og andre samarbejdspartnere. Der er så mange møder i folkeskolen, at næsten hver anden lærer har mødt muren og mener, at det er blevet for meget.

Seks ud af ti lærere, ledere og børnehaveklasseledere går endda til møder, som de ikke selv mener, der er grund til, at de deltager i. Det viser en undersøgelse, Scharling Research har gennemført for månedsmagasinet Undervisere.

»Det er totalt forfejlet at sige, at man bør blive lærer, fordi man så vil få en kort arbejdsdag. Vi render dagligt eller i hvert fald særdeles ofte til møder efter børnenes lektioner«, skriver en lærer i sin besvarelse. En anden konkluderer: »Nogle møder afholdes alene, fordi der er afsat tid til dem i kalenderen. Der kan være for mange overflødige eller ubetydelige punkter på dagsordenen, som bare er der for at fylde tiden ud«.

Der er ellers god grund til at udnytte møderne konstruktivt, for lærerne bruger meget tid på dem. Otte ud af ti lærere deltager i flere end seks møder om måneden, og over halvdelen er med i flere end otte. Fire procent, primært skoleledere, er endda oppe på over 20 møder om måneden.

Lærerne er dog ikke kun kede af møderne. Selv om de opleves som en belastning, får næsten alle lærere meget ud af dem.

»Der er mange møder, og vi bliver slidt op af den mødevirksomhed, der er oven i undervisning og forberedelse, men på den anden side er stort set alle møder nødvendige for, at en skole fungerer bedst muligt«.

»Det kan godt føles som mange møder, men vi kan ikke drive skolen, som vi gør, uden at samarbejde. De fleste møder giver godt udbytte og opbakning til svære ting«, lyder to af besvarelserne, som harmonerer godt med de hårde fakta.

Ni ud af ti får nemlig et godt udbytte af teammøder og møder med forældre.

Det samlede billede er dog mindre rosenrødt. Hver tredje lærer får ikke meget ud af møder med samarbejdspartnere som socialforvaltningen og naboskolen. Når det handler om møder i pædagogisk råd og med de ansatte i fritidsordningen, er det kun halvdelen, som får nok ud af dem.

Der er gode muligheder for at mindske spildtiden og gøre lærerne mere tilfredse. Tendensen er, at jo mere struktur der er på møderne, desto mere tilfredse er lærerne.

Tre ud af fire svarer, at det tydeligt fremgår af indkaldelserne, hvad de skal forberede sig på. Det er en rigtig god ide, for netop forberedelse er vejen til bedre møder.

Når det tydeligt fremgår af indkaldelsen, hvad mødet skal handle om, mener kun hver femte, at mødet er spild af tid. Blandt lærere med en negativ oplevelse af indkaldelsen føler halvdelen, at de spilder tiden.

»Der er stor forskel fra møde til møde. Nogle møder er velforberedte med dagsordener og lignende, mens andre er uden dagsordener, eller eventuelt udleveres de på mødet. Den slags møder er ofte spild af tid«, skriver en.

De positive effekter af god forberedelse slutter ikke her.

Knap halvdelen af lærerne svarer, at mødedeltagerne ikke er velforberedte. Men også det kan forbedres med mere klare indkaldelser.

To ud af tre lærere, der får tydelige mødeindkaldelser, mener, at de andre deltagere er velforberedte. Omvendt mener kun hver femte af lærerne, der er usikre på, hvad mødet skal handle om, at deres kolleger møder velforberedte frem.

Det samme billede viser sig, når lærerne bliver spurgt, om konklusioner og beslutninger på møderne er tydelige. 62 procent af dem, der er positive over for mødeindkaldelserne, opfatter konklusionerne som tydelige. Det tilsvarende tal for den modsatte gruppe er kun halvt så stort.

I det hele taget har forberedelsen betydning for, om konklusionerne bliver opfattet som tydelige. Lærere, der opfatter de andre mødedeltagere som velforberedte, finder også konklusionerne mere tydelige, ligesom det har positiv effekt at begynde og slutte mødet til tiden.

Det er dog ikke kun formen, der afgør, om man får noget ud af et møde. Også indholdet spiller en rolle. Således har en del lærere fremhævet, at der er for mange uvedkommende informationer oppefra i systemet og for lidt fokus på dagligdagen og aktuelle problemstillinger.

»På møder i pædagogisk råd smider lederen overheads på projektoren uden megen mulighed for debat. Ting, vi kunne have fået via intranettet. Brug møderne på pædagogisk arbejde. Nu sidder vi bare og venter på, at klokken ringer«, lyder et udsagn.

Det harmonerer godt med, at lærerne er væsentligt mere negative over for møderne i pædagogisk råd end lederne. Fire ud af fem ledere mener, at de får et godt udbytte af møderne, mens det kun gælder halvdelen af lærerne.

Lærerne er til gengæld godt tilfredse med møderne i teamet, som de anser for særligt betydningsfulde, netop fordi der er fokus på deres hverdag. Hele ni ud af ti får stort udbytte af møderne i deres team. |

Undersøgelsen af mødeaktivitet og mødekultur i skolen er foretaget marts 2008 af Scharling Research for månedsmagasinet Undervisere. 553 medlemmer af Folkeskolens og Underviseres undersøgelsespanel har svaret på spørgsmålene. - 84 procent er lærere- 3 procent er børnehaveklasseledere - 7 procent er skoleledere, viceinspektører og afdelingsledere - 6 procent har andre funktioner Læs hele undersøgelsen på undervisere.dkNogle møder afholdes alene, fordi der er afsat tid til dem i kalenderen. Der kan være for mange overflødige eller ubetydelige punkter på dagsordenen, som bare er der for at fylde tiden ud Lærer i Underviseres undersøgelseDet kan godt føles som mange møder, men vi kan ikke drive skolen, som vi gør, uden at samarbejde. De fleste møder giver godt udbytte og opbakning til svære ting Lærer i Underviseres undersøgelse