DLF's formand, Anders Bondo Christensen kan nikke genkendende til den nye retning for skolelederuddannelsen, men så gerne at lærerne havde været med på råd.

Bondo om ny skolelederuddannelse: ”Den rigtige vej at gå”

DLF’s formand, Anders Bondo Christensen, så gerne at man havde spurgt lærerne til råds om skoleledernes uddannelse, men synes overordnet set, at den nye retning ser fornuftig ud.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleledernes diplomuddannelse skal styrkes, så den har mere fokus på deltagernes egen ledelsespraksis og mindre fokus på teori.

Sådan lyder de centrale anbefalinger, som kommer fra en arbejdsgruppe med deltagelse af KL, Undervisningsministeriet, Finansministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og BUPL's Lederforening.

Riisager: Skolelederne har for mange opgaver

formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler, udtalte i en pressemeddelelse fra undervisningsministeriet, at uddannelsen i højere grad skal "klæde skolelederne på til den udvikling og det fagprofessionelle samarbejde, der gør en forskel for eleverne læring og trivsel". 

Fokus sat det rigtige sted

DLF's formand, Anders Bondo Christensen er umiddelbart positivt indstillet overfor den nye skolelederuddannelse.

"Det er en del af vejen. Jeg synes, det er rigtig godt, hvis man får styrket fokus på den pædagogiske del af skolelederens opgave. Hvis vi vil tage den viden, vi har om lederens betydning for den gode skole, alvorligt, så er det lige præcis her vi skal sætte ind", siger han.

I slowmotion mod mere 
pædagogisk ledelse

Han synes dog godt, at man kunne have taget lærerne med ind over beslutningen:

"Det er sådan set os, der skal ledes. Nu håber vi det bedste og vil følge den uddannelse, der kommer, men som jeg læser det, sætter man fokus det rigtige sted".