Skolelederne er kommet museskridt tættere på lærerne og undervisningen. En ny undersøgelse viser, at lærerne mener, at skolehverdagen er kommet en smule nærmere de mål om tydelig praksisnær ledelse, der understøtter og giver retning til lærernes daglige praksis, som var intentionerne bag folkeskolereformen.

Det er analysefirmaet Scharling, som har foretaget undersøgelsen for fagbladet Folkeskolen blandt et repræsentativt udsnit af landets lærere. Lærerne er blevet stillet spørgsmål, som de også blev stillet i 2013.

Dengang blev folkeskolereformen kaldt en ledelsesreform, og det blev under lockouten understreget, at lederne skal lede og fordele arbejdet. Mantraet var stærkere pædagogisk ledelse, men det går kun langsomt i den rigtige retning.

I 2013 svarede 66 procent, at de »slet ikke« havde talt med ledelsen om deres undervisningsmetoder den sidste måned. Da lærerne svarede her efter sommerferien, var det 44 procent, der slet ikke havde talt om undervisningsmetoder med ledelsen.

»Det er her, ledelsesopgaven bør koncentreres. Men jeg kan måske godt forstå, at det går langsomt med udviklingen, for lederne havde nok at gøre i skoleåret 2013/14. Måske er det her udtryk for, at der er lidt mere overskud«, siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Hver femte lærer: Ledelsen fordeler forberedelsen forskelligt 

Men det er langtfra alle lærere, der oplever et øget lederoverskud.

En lærer i undersøgelsen ærgrer sig over, at meget af ledelsens tid går med administration:

»Det er min oplevelse, at der de seneste år er kommet større afstand mellem leder og medarbejder. Lederne har simpelthen så travlt, at de ikke har indblik i hverdagen for os lærere. Det er ærgerligt. Ledelsens hyppigste svar om sparring er: 'Det er op til teamet' eller: 'Det må I løse i teamet'«.

Også Anders Bondo ser en udfordring i skolernes tidskrævende administration:

»Hvis man ikke har indgået en lokalaftale, er der enorme planlægningskrav til den enkelte skoleleder. Derfor tror jeg også, at flere og flere kommuner indgår lokalaftale. Så får man klaret noget administrativt på en enkel måde«.

Få ledere overværer undervisningen

En anden indikator på, hvor meget skolernes ledelser prioriterer den pædagogiske ledelse, er overværelse af undervisningen. Også her er der en lille bevægelse: I 2013 kunne 26 procent af lærerne fortælle, at en repræsentant fra ledelsen havde overværet deres undervisning mindst en gang i løbet af det seneste år. I 2016 er det tal krøbet op på 36 procent. Claus Hjortdal, formand for skolelederne, glæder sig over bevægelsen mod mere pædagogisk ledelse. Det at være ude i undervisningen er et af de værktøjer, lederne bruger for at lede pædagogisk. Han mener, at lederne fremover bør prioritere det højere, og efterlyser et stærkere fokus:

»Det er vigtigt, at en repræsentant for ledelsen kommer ud i undervisningen og ser eleverne i deres hverdagssituation, så man på teammøder har et bedre billede«, siger Claus Hjortdal.

Karsten Mellon er lektor ved læreruddannelsen på University College Sjælland, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og tidligere skoleleder. Han mener, at mange flere lærere bør få besøg af lederen i undervisningen.

»36 procent er alt for lidt. Det er særdeles kritisk. Det er nødvendigt, at lederne får prakisindblik, der indbefatter mere end blot et referatblik. Jeg tror, det handler om skoleledernes prioritering af leadershipdelen og managementdelen. Hvad er det, der gør, at han eller hun lykkes? Og i disse år har der været mange managementopgaver, der skulle løses«, siger Karsten Mellon.

Han peger også på, at større skoler betyder, at det er sværere for skolelederne at nå ud i klasserne. Men det skal der findes løsninger på, lyder det fra lektoren.

Skoleleder på Brøndby Strand Skole Per Trudslev er leder for 1.100 elever, 110 lærere og derudover pædagogisk personale. Han kommer selv sjældent ud i undervisningen, men han mener, at pædagogisk sparring er vigtigt.

»Vi har et efteruddannelsesprogram, hvor vejlederne er med i klasserne. Og så har jeg møder med vejlederne, så jeg føler mig tættere på undervisningen«, siger Per Trudslev.

Skoleledernes værste år

En lærer skriver i en kommentar i undersøgelsen kort og præcist om, hvordan skoleledelsens vilkår opfattes:

»Ledelsen er meget kompetent, men der mangler tid og penge til at løse problemerne tilfredsstillende«. Den analyse harmonerer godt med de tilbagemeldinger, Skolelederforeningen har fået fra landets ledere.

»De har haft rygende travlt - vi har fjernet 16 procent af lederne, samtidig med at vi har ændret tingene og haft inklusionsdagsorden. Lederne siger alle sammen, at det har været de hårdeste år, de nogensinde har haft«, siger Claus Hjortdal.

Anders Bondo Christensen tror, at alle i skoleverdenen har ambitioner om, at lederne skal komme tættere på undervisningen.

»Man kunne godt sige, at vi bare skal have mere ledelse ude på skolerne. Men vi ved også godt, at skolerne har de resurser, de har. Skolerne står i det dilemma, at skal man ansætte mere ledelseskraft, så kan det som regel kun finansieres ved, at der bliver færre lærere til at løse de opgaver, der i forvejen er for få lærere til«, siger lærerformanden.