Hovedparten af medlemmerne i Læsekonsulenternes Landsforening sidder alene i en kommunal forvaltning med ansvar for at understøtte læsevejlederne og skolernes arbejde med læsning, skrivning og ordblindhed.

”Vores aktiviteter retter sig imod at kvalificere medlemmernes opgaveløsning til gavn for skolerne, så vi arrangerer blandt andet netværksmøder og konferencer, hvor de kan udveksle erfaringer på tværs af kommunerne”, siger formand Hanne Nissen Sabalic og fortæller, at foreningen står på tre ben: Et fagpolitisk om løn og arbejdsvilkår. Et fagligt om læsning, sprog og skriftlighed. Og et om konsulentrollen.

Foreningen arrangerer hvert år en fælles konferencedag og tre netværksdage i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Især rollen som konsulent har været i fokus på de seneste års konferencer.

”Der udbydes mange kurser og konferencer om skriftsproglighed, men vores medlemmerne har også behov for at holde deres konsulentfaglige kompetencer ajour, så det har vi haft oplægsholdere til at fortælle om på vores konferencedage”, siger Anja Van Den Bosch fra bestyrelsen.

Foreningen bygger bro på flere planer

På tværs af de faglige foreninger, som har en samarbejdsaftale med DLF, svarer 33 procent af medlemmerne i en undersøgelse i fagbladet Folkeskolen, at de vægter medlemsskabet, fordi det giver dem mulighed for at netværke med kolleger i deres fag. Det tal er langt højere i Læsekonsulenternes Landsforening, vurderer Anja Van Den Bosch og Hanne Nissen Sabalic.

”Det ligger nok på 80-85 procent, fordi vores medlemmer ofte sidder alene med specifikke opgaver i kommunerne”, siger formanden.

Mens læsevejledere er tæt på lærere, pædagoger, elever, skoleledere og forældre, sikrer læsekonsulenterne et kompetenceløft af læsevejlederne, og de følger med politisk. Derfor opererer landsforeningen med to formål.

”Vi bygger bro mellem læseinteressenter og kommunerne og mellem kommunerne og Undervisningsministeriet. Derfor er vi optaget af dialog og samarbejde på tværs. Det andet formål handler om den driftsmæssige opgave, hvor vi blandt andet konkretiserer love og nye bestemmelser.

Her understøtter vi både det lokalpolitiske niveau og skolerne”, siger Anja Van Den Bosch.

”Som forening har vi et metablik på udviklingen inden for læsning og skriftsprog, så vi kan understøtte medlemmerne i at løse deres opgaver”, supplerer Hanne Nissen Sabalic.

Engang var medlemstallet højere

Med omkring 80 medlemmer har landsforeningen en liden størrelse. Medlemstallet ligger stabilt, men engang var det højere.

”Der blev væsentligt færre stillinger efter sammenlægningen af kommuner i 2007. Det er heller ikke alle kommuner, som har en læsekonsulent. De har måske en koordinerende vejleder eller en embedsmand til at lave data på området, hvorefter det er op til den enkelte skole selv at udvikle læseindsatsen”, siger Anja Van Den Bosch.

Bestyrelsen ved ikke præcist, hvor mange potentielle medlemmer foreningen har, for kommunerne registrerer ikke nødvendigvis deres læsekonsulenter. Men det er bestyrelsens indtryk, at kun et begrænset antal konsulenter med ansvar for læse- og skriveområdet vælger foreningen fra, for når bestyrelsen spørger i kommuner, hvor foreningen ikke har medlemmer, er svaret ofte, at de ikke har en læsekonsulent.

Bestyrelsen er ikke opsøgende i et hverve medlemmer, men det hjælper at gøre reklame, konstaterer Hanne Nissen Sabalic.

”KL og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i de to seneste år holdt to årlige møder i et netværk for læsekonsulenter. Der er vores forening blevet nævnt, og det har givet enkelte nye medlemmer. De har måske ikke vidst, at vi eksisterede”, siger formanden.

Fælles kørsel til bestyrelsesmøder

Et medlemsskab af Læsekonsulenternes Landsforening koster 950 kroner om året. Med 80 medlemmer giver det en årlig indtægt på 76.000 kroner.

”Vi har ikke særlige store muskler at spille med, men vores økonomi er stabil, fordi vi balancerer udgifterne efter vores indtægter. Det interessante er, at vi stadig formår at understøtte medlemmerne med netværk og faglige input”, siger Anja Van Den Bosch.

For ikke at bruge flere penge end højst nødvendigt arrangerer bestyrelsen fælles kørsel til sine møder.

”Vi holder bestyrelsesmøde fire-fem gange om året. Fire af os bor i Jylland, heraf tre i det østjyske, og vi kører sammen til møderne”, eksemplificerer Hanne Nissen Sabalic, som er læsekonsulent i Syddjurs Kommune.

Foreningen har penge på kistebunden, så bestyrelsen føler sig godt rustet.

”Vi forsøger at få pengene til at komme medlemmerne til gode, men vi skal have lidt til udvikling og uforudsete udgifter”, siger formanden.

Let at spørge til medlemmernes ønsker

Nok sætter økonomien en grænse for udfoldelserne, men det lave medlemstal har en fordel: Det er let at spørge medlemmerne.

”Med fem i bestyrelsen til 80 medlemmer kan vi forholdsvist nemt spørge til deres behov. Det kan være om ordblindetesten, risikotesten, sprogvurderingen og foreningens arbejde. Vi er både i dialog på medlemsmøder og via de sociale medier, og vi sender spørgeskemaer ud, så vi både får evalueret vores indsatser og får klarlagt, hvad vi skal arbejde hen imod”, siger Anja Van Den Bosch.

Netværksmøderne i Øst- og Vestdanmark ligger parallelt, så dele af indholdet kan formidles online. Det kan for eksempel være oplæg fra Nationalt Videncenter for Læsning, Center for Læseforskning eller Børne- og Undervisningsministeriet.

”Så hører alle det samme, og bagefter kan deltagerne diskutere oplægget i de to netværk. Vi har også afholdt to temaeftermiddag sammen med Logopædisk Forum, og i år har vi åbnet for, at medlemmerne kan tage gæster med til vores konferencedag den 24. september. Der står kunstig intelligens på programmet, og det er også relevant for pædagogiske it-konsulenter og konsulenter med ansvar for de pædagogiske læringscentre”, siger Hanne Nissen Sabalic.

Bestyrelsens succeskriterie er, at en tredjedel af medlemmerne deltager i foreningens arrangementer.

”Det lyder måske ikke af så mange, men arbejdsmængden i kommunerne er blevet så høj, at det kan være svært for nogle at sætte en dag af til fordybelse”, siger Anja Van Den Bosch.

Det spiller også ind, at der er kommet flere aktører inden for læsning i de seneste 10-15 år.

”For 20 år siden – før vores tid – var foreningen meget større, og derfor var tilslutningen til konferencedagen det også. Samtidig er der kommet langt flere tilbud fra andre på området. Men vores netværksmøder er velbesøgte, for der kan medlemmerne sparre med hinanden, udveksle erfaringer og få input med hjem til deres arbejde og de projekter, de er involveret i”, siger Hanne Nissen Sabalic.

Fagligt arbejde giver en solide base

Med ti år i bestyrelsen har Hanne Nissen Sabalic den største anciennitet blandt de fem medlemmer. Anja Van Den Bosch er den sidst tilkomne. Hun har siddet i bestyrelsen siden 2020 og blev valgt ind, da hun havde været læsekonsulent i tre år.

”Jeg var motiveret af at styrke foreningen på tværs af landet, fordi Østdanmark ikke var så stærkt repræsenteret i bestyrelsen. Jeg arbejder for at øge medlemsinddragelsen og for at gøre en forskel for faggruppen”, fortæller Anja Van Den Bosch, som er læse- og tosprogskonsulent i Albertslund.

Hun vil gerne støtte nye kolleger i at komme ind i det faglige felt.

”Vi er nok det fagområde med allerflest nye elementer, med mest politisk bevægelse, og som forældre også er meget optagede af. Som læsekonsulent står vi i et krydspres, og derfor skal vi være fagligt stærke. Jo bedre bagland man har, jo større succes kan man få”.

Hanne Nissen Sabalic har været læsekonsulent siden 2013. Året efter blev hun valgt som formand for sine kolleger.

”Foreningen havde brug for et generationsskifte, da flere i bestyrelsen var på vej på pension. De tilbød et solidt bagland og tæt sparring i de første to-tre år, og siden blev der lige så stille skiftet ud på pladserne”.

Hun syntes, det lød spændende med sparring, erfaringsudveksling og dialog med interessenter og faglige netværk.

”Det er en spændende opgave, som betyder, at jeg står mere solidt som læsekonsulent”, siger Hanne Nissen Sabalic.

Større efterspørgsel efter foreningens viden

Det har ændret sig at være faglig forening, oplever makkerparret. ”I de seneste tre-fem år er dialogen med DLF, KL, Undervisningsministeriet og andre interessenter øget. Vi bliver i langt højere grad kontaktet af ministeriets læringskonsulenter, og vi deltager i flere følgegrupper. Samtidig har DLF fået større fokus på arbejdsvilkårene for små medlemsgrupper som os”, siger Anja Van Den Bosch.

Læsekonsulenternes Landsforening er med i Samrådet i DLF. Organet skal styrke samarbejdet mellem de faglige foreninger, hvis primære arbejdsområde ligger på det specialpædagogiske område. De andre medlemmer er Pædagogisk Psykologisk Forening, Danmarks Specialpædagogiske Forening og Logopædisk Forum. Hovedstyrelsen i DLF er repræsenteret ved Sanne Weisbjerg Vilstrup, som også er formand for logopæderne.

”Vi taler også med overenskomstudvalgets formand, Morten Refskov, så han er klædt på til at forhandle for os. Det giver os en stemme ind i DLF, og DLF får viden om vores opgaver. Det er en viden, DLF ikke nødvendigvis har i forvejen”, fremhæver Anja Van Den Bosch.

Svært at pege på konkrete resultater

Læsekonsulenternes Landsforening opererer ikke med mærkesager, så det er svært for Anja Van Den Bosch og Hanne Nissen Sabalic at pege på, hvilke konkrete ændringer og resultater bestyrelsen har opnået.

”For os handler det om at arbejde kontinuerligt og være i dialog med interessenter og samarbejdspartnere. Det kan være om læse- og skriveindsatser, udviklingsprojekter og beslutninger om obligatoriske test og evalueringer som ordblindetesten, risikotesten, sprogvurderinger og de nationale færdighedstest”, siger Hanne Nissen Sabalic.

Visionen går på at fastholde synligheden på læsekonsulenternes opgave.

”Det gør vi ved at være i dialog med medlemmer og interessenter, så der fortsat bliver lyttet til os. Udfordringen er, at arbejdsmængden hos vores medlemmer er meget stor. Det kan nogle gange gøre det svært at mobilisere deltagere til følgegrupper, evalueringer og udviklingsprojekter. Når vi for eksempel bliver spurgt, om vi vil være med til at afprøve den nye læsescreeningtest eller et nyt design til ordblindetesten, sender vi det ud til medlemmerne, for bestyrelsen skal ikke sidde med i alt”, siger Anja Van Den Bosch.

Medlemmerne vil gerne bidrage, hvis de kan, understreger Hanne Nissen Sabalic.

”Det giver også noget den anden vej. Man får viden med hjem til sin kommune af at sidde i en følgegruppe, deltage i et udviklingsprojekt eller en afprøvning eller ved at sparre med kolleger på tværs af kommunegrænser”, siger formanden.

Læsekonsulenternes Landsforening har eksisteret siden 1975.