Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»I kan bare komme an«.
Fem ord i en mail til TV2 - sendt midt om natten i en kæk rødvinsbrandert.
»Et par dage efter ringede en caster til mig og sagde, at det var fint nok, at de bare skulle komme an, men de ville gerne lige vide, hvem jeg var«, siger læreren, der i seks uger er på tv-skærmen med noget så utraditionelt som reality-tv om folkeskole-undervisning i bedste sendetid. På tre uger har han været med til at gøre ni 8.-klasse- elever, der ellers havde givet op i skolen, bedre til at læse og skrive.
»Det allervigtigste for mig er, at man forstår, hvad 'Plan B' er. Det er et eksperiment i primetime med 460.000 seere. Det er på ingen måde en kritik af skolesystemet, men et eksperiment om, hvad man kunne, hvis rammerne var der i folkeskolen. Jeg er først og fremmest lærer, og jeg bliver ved med at være i folkeskolen«, siger Per Havgaard.
Lige nu gløder hans telefon, og hans mailboks er fyldt med både jobtilbud og ægteskabstilbud. Men Per Havgaard holder fast. Han vil helst have base på den forblæste Elkjærskole i Grønbjerg tæt ved Give. Læringsstile har, siden han begyndte at arbejde med tv-programmerne, fået en stor plads i ikke bare hans undervisning, men på hele skolen. Til august bliver skolen officielt en læringsstil-skole.
»Jeg ved ikke, om det her er min drømmeskole. Men jeg har selv været med til at bestemme, hvor lamperne skal sidde, og at tavlerne skal kunne rykkes. Og så har jeg en fuldstændig fantastisk skoleleder, der sagde til mig, at jeg ikke skulle sige nej til noget, jeg havde lyst til. Jeg er så loyal over for ham, og det er også derfor, jeg bliver på den her skole«.
På trods af at Elkjærskolen blot er fire år gammel, er taget utæt og faglokalerne ved at blive pakket sammen. Mellem pap og borde finder man Per Havgaards elever. Tre stykker ligger tæt sammen i puderummet, der er skabt i et hjørne mellem to store opslagstavler. I midten af klassen er to sofaer og en chaiselong tæt besat. Enkelte sidder ret op og ned ved bordet og læser koncentreret.
»Til jer, der vil gå, mens I læser - der er masser af plads ned ad gangen«, Per Havgaard smiler opmuntrende, da to drenge passerer ham.
Læringsstile fylder meget i Per Havgaards undervisning. Og han håber, at han med tv-programmerne kan inspirere flere lærere til at være opmærksomme på børns forskellige måder at lære på.
»Jeg synes, det er fantastisk, at TV2 har haft modet til at give os lærere et forum, hvor vi kan vise, hvad vi kan. Læringsstile er jo ikke noget nyt. Det har været her i fire-fem år. Men det ved forældrene ikke. Jeg håber, vi får skabt en mere konstruktiv skoledebat på tværs af politiske partier og fagforeninger. Jeg håber, at vi kan få barnet i centrum. Det er missionen«.
Den 33-årige lærer er udvalgt blandt 200 lærere, der havde reageret på TV2's opslag på skolerne.
Egentlig mente Per Havgaard ikke, at projektet var noget for ham, men hans kone, som også er lærer, pressede ham til at skrive den natlige mail. Flere gange i castingprocessen var han ved at springe fra. Men i dag fortryder han det ikke.
»Kan vi få bare 50 unge mænd af den rette støbning til at tænke, at det kunne være fedt at være lærer, så har vi gjort det rette. Vi er to mandlige lærere her på skolen. Mig og så Torben, der er 54. Det ville være godt med lidt mere balance mellem kønnene«.
Han understreger gang på gang, at han ikke er nogen superlærer, og at alle lærere kan gøre, hvad han har gjort, hvis de engagerer sig i det.
Per Havgaard har ikke planlagt undervisningen i »Plan B« alene. Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Hans Henrik Knoop har været faglig vejleder. Desuden kommer mange af undervisningsmaterialerne i programmerne fra Vorbasse Skole, som i mange år har arbejdet ihærdigt med læringsstile. Undervisningsforløbet har Per Havgaard planlagt sammen med Mariane Schmidt, som er lærer på Vorbasse Skole.
»Jeg er en ganske almindelig lærer. Jeg har masser af kolleger, der er bedre lærere end jeg. Der er en ting i »Plan B«, som ikke er optimal, og det er, at jeg ikke havde mit team med i udsendelsen. Jeg savnede mit team. Der er en lærer her på skolen, Anette Husballe, som jeg har lært meget mere af end min tid på seminariet«, siger Per Havgaard.
I det hele taget har han ikke meget tilovers for undervisningen på seminariet. Selv synes han, det var de fire hårdeste år i hans liv. Det faglige niveau er helt i orden, men han mener, at de studerende mangler rollemodeller, når det gælder om at undervise. Selv har han forsøgt at blive vikar på Jelling Seminarium, men fik nej.
»Vi læser didaktik og pædagogik, men vi lærer det ikke. Det er håbløst, at der er så få på seminarierne, der er gode til at undervise. Vi skal have praktikerne ind«, siger han og stiller gerne sig selv til rådighed til en deltidsstilling, så han stadig kan undervise i folkeskolen.
Han kalder sig selv for »noget så unormalt som en ung liberalistisk mand i den danske folkeskole«, og han er begejstret for mange af de ideer, som regeringen kommer med på uddannelsesområdet.
»Regeringen har nogle gode ideer, som kommunerne skal forvalte, og det er ikke altid, at det går så godt«, siger han.
Han er også en varm fortaler for test.
I »Plan B« arbejder Per Havgaard meget målrettet med test. Eleverne får en test, før de går i gang med et emne, og en igen når de er færdige. De får også mange diktater, så de hele tiden får en pejling af, hvordan deres udvikling er.
»Eleverne er vilde med de test. I min 6. klasse havde vi på et tidspunkt et forløb, der ikke blev så struktureret som planlagt. Men da jeg spurgte eleverne, om vi så ikke skulle droppe slut-testen, stod de helt af. De ville testes, så de kunne se, hvor meget de havde lært«.
På samme måde går han også ind for, at lærerne løbende bliver evalueret.
»Vi lærere klynker alt for meget. Vi har klynket vores respekt væk. Vi kan ikke påkalde os respekt, blot fordi vi er lærere. Vi skal have værdighed. Men vi skal ikke testes for testenes skyld. Det skal ikke være en ydmygende evalueringskultur, men en konstruktiv evalueringskultur. Så tror jeg faktisk også, vi kan fange nogle af de lærere, der på 18. år går rundt med den samme matematikbog under armen«.
Nationale test kunne være en del af evalueringen af lærerne. Det vigtige ville så ikke være at sammenligne med et landsgennemsnit, men snarere at se på, hvor meget den enkelte klasse rykker sig, mener Per Havgaard.
I hans 6. klasse tester lærerteamet altid eleverne før forældremøder. Lærerne tester både elevernes faglige kunnen og deres trivsel ved hjælp af et evalueringsprogram, der findes på godskole.dk
»Det er et vanvittigt stærkt redskab, og forældrene er vilde med det«.
Han mener også, at elevplaner er »et helt genialt redskab«.
»Og det tror jeg faktisk, de fleste lærere er enige med mig i. Det er bare kommet kejtet ned over os. Vores leder har sørget for, at vi har tid til det. Og vi bruger systemet E-planer, hvor man plotter smileyer ind og så får nøjagtig de samme formuleringer, alt efter hvilken smiley man vælger. Jeg tror, at netop test og elevplaner er noget, som vil rykke skolesystemet i fremtiden«.
Vejen frem for skolerne i Danmark er den samme, som han gang på gang indskærper de ni elever i »Plan B«.
»Jeg har ikke noget tryllestøv. Vejen frem er hårdt arbejde. Det er ikke nok at hoppe rundt med nogle store ludobrikker. Man skal være målrettet og træne hårdt, og man er nødt til at have testene til at have pejlinger af sig selv og ens egen udvikling«. |